Jernporcelæn fra Sampson Bridgwood.
Jeg er på jagt efter noget engelsk jernporcelæn, som er mærket “Sampson Bridgwood”. Det er lavet i to udgaver, enten med blå eller med røde kantbånd. Det er den blå udgave, jeg jager.
Stellet er nok blevet fremstillet over en længere årrække, for mærket i bunden kan tilsyneladende variere – afhængig af hvornår stellet er fra. På nogle steldele kan der f.eks. også stå “Sampsonite” og “Hotel Ware”.
Man kunne i slutningen af 70′erne købe stellet i Århus hos “Buus” i Ryesgade. Ved du noget om stellet, f.eks. hvor man idag kan være heldig at finde brugte dele til det? – så læg venligst en kommentar. Du kan klikke på ikonet til venstre for “Comments” – eller du kan sende en e-mail til: loppefundogting@gmail.com
Forf: AD
Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst
Lertøj B & S.
Lertøj stemplet “B&S”. Er der nogen som ved hvem der gemmer sig bag den signatur?
Forf: LD
Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst
Svenske diskussioner.
AntikPrat er et svensk diskussionsforum om antikviteter og kuriositeter. Alle diskussionerne er fordelt på overordnede emneområder med tilhørende underrubrikker.
Der er ufatteligt meget – og da søgefunktionen som regel ikke er tilgængelig – er det vanskeligt hurtigt at orientere sig i de forskellige mapper med diskussioner. Alene under rubrikken “brugsglas” findes 868 diskussioner. Det stiller gevaldige krav til en præcis beskrivelse af mappernes indhold, og desværre er det ikke alle, som kan leve op til det.
Kvaliteten af diskussionerne er temmelig svingende. Nogle rummer en del tomgangssnak, men der er også mange med gode spændende diskussioner til at blive klog af.
Følg med her: http://www.antikviteter.net/antikprat/
![]()
AntikPrat er del af Svenska AntikNätet som er en stor Internetportal med bla. nyheder, bogtips, links til samlersider og antikvitetshandlere – og meget mere.
Forf: JM
Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst
Bog om Peberkværne designet af Jens Harald Quistgaard.
Jens Harald Quistgaard, som døde i januar 2008, var en af de mest produktive formgivere indenfor dansk design. Han har formgivet møbler, bestik, glas, stentøj, gryder og trævarer.
I USA, hvor mange af hans arbejder er samlerobjekter, er han indbegrebet af dansk design. I mange år producerede han ting til virksomheden “Dansk International Designs”.
Nu er der udkommet en amerikansk bog om Quistgaards peberkværne:
Danish Pepper. Jens Quistgaards Teak Pebber Mills by Mark Perlson, eget forlag 2008. Læs mere her http://www.danishpepper.com/
Danske boghandlere har svært ved at skaffe bogen, men den kan bestilles via eBay eller Amazon.com. Pris $ 24,99.
Forf: JM
Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst


2 kommentarer