Loppefund – om at finde og samle på ting.

Lamper fra færge-vogndæk?

Posted in Glas, Varia by loppefund on oktober 8, 2008

Disse lampeglas siges at stamme fra en DSB jernbane færge, hvor de angiveligt skulle have siddet på vogndækket. Når den grønne lyste, var bovporten åben – den røde signalerede lukket bovport.

Ganske svagt mener jeg selv at kunne huske dem fra min barndoms sejlture i begyndelsen af 70′erne med de gamle “dobbelt-skorstens-jernbanefærger” på Storebælt, f.eks. MF Fyn eller MF Dronning Ingrid.

Kan nogen bringe lys over lampeglasene – evt. med en henvisning til en publiceret illustration fra et vogndæk, så læg en kommentar ved at klikke på ikonet herunder.

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Tagged with: ,

2 svar

Subscribe to comments with RSS.

  1. Henrik said, on oktober 16, 2008 at 9:17 pm

    Jeg kan huske disse lamper. De hang i to rækker – en rød og en grøn – i loftet oppe over sporerne/vognbanerne på vogndækket på færgerne. Nå færgen var i havn, tændtes disse lamper. Først den røde række og siden den grønne, hvilket betød, at nu var der “frit spor” – der måtte køres! Så vidt jeg ved, bruges “systemet” bl.a. på Mols-færgerne (CAT-LINK). Men – som sagt – jeg husker dem fra DSB’s (jernbane)-færger. Det var især til de internationale tog – bl.a. Nordekspressen – for slet ikke at snakke om Lyntogene. Dog må man ikke glemme, at der før Knudhoved/Halskov også ofte blev overført biler med jernbanefærger og for dem gjaldt disse “signaler” også.

  2. H.K. said, on januar 19, 2009 at 10:12 am

    På storebæltsfærgerne blev det oplyst over højttalerne, at motoren (i bilen) ikke måtte startes før den grønne lampe lyste – dette angiveligt for at undgå en tilrøgning af vogndækket i minutterne før man kørte fra borde…
    Om lamperne i virkeligheden skulle angive om bovporten var åben eller lukket ved jeg ikke, men jeg husker det som om færgen lagde til med åben port, men at de grønne lamper først lyste når dyret var fortøjet og man kunner køre. Den egentlige kørsel blev dirigeret – bane for bane – af personalet på vogndækket, som vinkede bilerne frem til frakørsel.


Læg en kommentar