Skattejægerne som podcast.
DR 1 er gået i gang med 12 nye afsnit af skattejægerne, men du behøver ikke følge udsendelserne på TV.
Du kan i stedet for tage dem med dig på farten som podcast på din smartphone, tablet eller labtop. Teknikken hedder syndikering og virker ligesom et RSS-feed. Du behøver altså ikke at downloade et særligt program, men bruger blot en såkaldt podcatcher.
Det foregår online og er super let. Et par af de bedste podcatchere hedder nempodcast og podfreaks. Bruger du iPhone eller iPad er det også nemt at finde Skattejægerne via iTunes, men podfreaks er bedst, for her får du alle de nye udsendelser fra 2012 plus samtlige 26 tidligere udsendelser fra 2011. På nempodcast og iTunes er der kun adgang til de nye og 6 af de gamle.
Skattejægerne finder du her med nempodcast eller podfreak eller iTunes
På iPhone eller iPad tilpasses billedet automatisk til skærmen, mens du på en PC manuelt skal maksimere det. Jo større billede, jo større krav stilles der til dit grafikkort, driveren og hastigheden på dit bredbånd. Bruger du nempodcast er det en fordel at vælge faciliteten “Klik her for at afspille videoen direkte”.
Forf: JM


leave a comment