Loppefund – om at finde og samle på ting.

Tupperware på museum.

Posted in Retro & design, SamlerTips hvad sker der? by loppefund on februar 6, 2013

Tupperware produkterne er et ikon og en verdensomspændende succes. De er udstillet på Museum of Modern Art i New York. Nu er der også åbnet et dansk Tupperware museum.

TW-tegnEarl S. Tupper lancerede den første Tupperware serie i 1946. Året efter kom det praktiske “nonsnap lid”, så maden kunne opbevares lufttæt og frisk i køleskabet.

Det siges, at der holdes et Tupperware party næsten hvert 3 sekund verden over. Ideen til home parties blev fostret uden for Tupperware koncernen. Brownie Wise var en almindelig husmor, som havde svært ved at skaffe penge til sin syge søns medicin. Hun købte et parti Tupperware og gik fra dør til dør. Hurtigt fandt hun på at organisere salget ved at invitere nabolagets husmødre hjem til sig selv.

Det greb om sig, Earl S. Tupper fik øje på hende, hun blev ansat og sat i spidsen for udviklingen af Home Party konceptet. Brownie Wise er et klassisk symbol på “The American Dream”. Hun startede fra ingenting og endte med at blive vicepræsident i Tupperware koncernen.

I 1962 kom Tupperware til Danmark. Ulla Abilgaard fra Odense har en næsten komplet samling af alt, hvad der har været solgt i Danmark. Næsten 3900 stykker. De er samlet hos veninder, genbrugsforretninger og loppemarkeder. Hver gang en ny ting er kommet i hus, har Ulla Abildgaard krydset den af i sin samling af kataloger fra Tupperware.

“Det er så unikt et produkt, så jeg synes, at vores efterkommere skal se, hvad vi brugte i starten af 60′erne”, siger hun. Hendes Tupperware museum hedder Plast Palads. Det ligger på Svendborgvej 80A i Odense. Museet har sin egen Facebook profil, hvor du kan læse mere om det.

Historien om Tupperwares første år kan læses i:

“Tupperware – The Promise of Plastic in 1950s America” af Alison J. Clarke, Smithsonian Institution Press 1999, isbn. 1-56098-827-4

Forf: JM

About these ads
Tagged with:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.