Loppefund – om at finde og samle på ting.

Hvem er vi?

Vi er en håndfuld samlere, som elsker at drive rundt på steder, hvor man måske kan gøre et fund mellem alt det andet ragelse, der også findes på ethvert loppemarked.

En af os interesserer sig for sølv, en anden for gammelt messing, en tredje for norsk brugskunst, en fjerde sværmer for russiske porcelænsfigurer og så er der ham, der samler på ting fra Landsudstillingen 1909 i Århus.

Selv hedder jeg Jens. Indtil videre er det mig, som administrerer blog’en og jeg tænder bla. på dansk retrodesign, på børnevandglas og på jernbaneeffekter.

Formålet med denne blog er i første omgang at hjælpe hinanden med at identificere ubestemmelige loppefund og at formidle nyheder om ting og loppemarkeder. Senere vil vi udbygge blog’en med vores linksamlinger.

Nogle af os vil være anonyme. Derfor har vi vedtaget, at alle indlæg kun er underskrevet med initialer.

Send en e-mail til os (kopier adressen til din e-mailclient): loppefundogting@gmail.com

Kun hvis du beder om at få dit fulde navn nævnt som forfatter, gør vi det. Ellers anfører vi bare dine initialer eller et alias.

Hvis du vedhæfter et billede til indlæg, skal det være i god kvalitet, og vi kan godt finde på at fotoredigere det (f.eks. ved at ændre lysstyrke eller skarphed).