IHQ Kobenstyle gryder.

Designeren Jens Harald Quistgaard formgav en serie emaljerede stålgryder i 1955. De blev kaldt Kobenstyle. Navnet betyder københavnerstil, fordi man på det vigtige amerikanske marked gerne ville signalere, at der var tale om dansk stil fra København.

Gryderne blev fremstillet af Glud & Marstrand. De er et godt eksempel på Quistgaards geniale nytænkning. Grebet er elektrisk svejset på grydelåget med fire berøringspunkter. Med den konstruktion er der kun få steder, hvor snavs kan samle sig og samtidig opnås en praktisk varmeisolerede effekt. Det omvendte låg fungerer nemlig også som bordskåner. Du kan stille gryden på låget, mens du øser op på tallerkenerne, og varmen fra gryden bliver ikke ledt ned i bordpladen. Selve gryden med dens skulpturelle buede korpus er formet ved hjælp af olie og lufttryk. Quistgaard brugte selv det udtryk, at den blev formgivet som om den er slået op i hånden – ligesom en sølvsmed ville have gjort det.

Du kan høre Quistgaard fortælle om Kobenstyle gryderne og en lang række af hans andre ting i Stig Guldbergs dokumentarfilm, som tidligere er blevet anmeldt på denne blog (februar 2010).

Mine egne Kobenstyle gryder er gået på pension. De kommer ikke længere på komfuret. De er nu blevet stablet op i et køkkenvindue, hvor de står som en slags tårnskulptur. Under lågene gemmer jeg alt tilbehøret til min stavblender. Så ved jeg altid, hvor det er, og skal ikke længere lede febrilsk nede i køkkenskuffernes rod.

“Designeren Jens Quistgaard – en gryde til min kone. En dokumentarfilm af Stig Guldberg”, ABCFilm & Forlaget Klim 2010, isbn. 978-87-7955–770-3. Pris 299,95 kr.

Forf: JM

Danske vintage lamper.

“Man tager en finsk emaljeskål, vender den på hovedet og monterer så en fatning og en ledning”- Nej helt så banalt er det næppe foregået, men tanken kan du nemt få, hvis du stiller en emaljeskål fra Arabia ved siden af en køkkenlampe fra Fog & Mørup: Ligheden er slående!

Begge er fra midten af 70′erne og begge er sjovt nok dekoreret i nøjagtig det samme karakteristiske “Troubadour” mønster med brune blomster og kvinder iført middelalderlignende dragter. Forklaringen er faktisk, at Fog & Mørup havde tæt kontakt med finske Arabia. Historien om det samarbejde får du på en fantastisk engelsk blog om dansk lampedesign fra 50′erne, 60′erne og 70′erne.

Bloggen er lavet af folkene bag Internetshoppen Classic Modern, som handler med dansk og nordisk retrodesign.

En mission har været at få udryddet en lang række misforståelser på nettet om hvem, der har designet hvad og for hvem. Der ligger sober og grundig research bag de forskellige indlæg, som for fleres vedkommende bygger på og er illustreret med gammelt kildemateriale i form af originale reklamer og salgskataloger. Især Lyfa og Fog & Mørups lampedesign har fået en fremtrædende plads, hvorimod der er knap så meget om Louis Poulsen.

I tilknytning til bloggen er der en database med opslag på producenter og formgivere. Tilsammen udgør blog og database et virkelig nyttigt redskab til research, og de er et absolut must for folk, der interesserer sig for danske vintage lamper.

http://www.vintage-danish-lights.com/?p=531

Forf: JM

Hvad er det for en orden?

klik for større billede

Jeg har fundet en orden, som jeg gerne vil vide lidt mere om.

“Bibelen” om den slags er Lars Stevnsborgs store bog om Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn fra 2004, men heri er der intet om min orden.

Ordenen er forgyldt og med emalje, men materialet føles ikke som – og er næppe heller – sølv. På bagsiden er indgraveret “Michelsen – Gravør – Aarhus”.

Er der nogle, der kan datere den og fortælle i hvilken anledning ordenen er udstedt, hører jeg gerne nærmere på denne e-mail: gulagong@yahoo.dk

På forhånd tak.

Forf: SRS

Lotus mønstret fra Cathrineholm.

Hvordan kan det være, at det samme lotus mønster findes dels på emaljevarer fra norske Cathrineholm og dels på porcelæn fra danske Lyngby Porcelænsfabrik. Har de stjålet fra hinanden?

Lise Skjøt-Pedersen hævder i sin bog om Porcelænsfabrikken Danmark og Lyngby Porcelæn, at det var virksomheden Lundtofte Stål, som i 1966 kastede sig ud i at kombinere emaljeting fra Cathrineholm med Danild og Trend-serierne fra Lyngby med den fælles lotus dekoration.

Måske er det forklaringen, men i bogen er der tilsyneladende nogle brølere, som gør, at du kan tvivle lidt på forfatterens research, f.eks tilskrives lotus mønstret fejlagtigt “den norske designer Grethe Cosmo”.

Designerens korrekte navn er Grete Prytz Kittelsen – eller Grete Korsmo, som hun hed, mens hun var gift med den norske arkitekt Arne Korsmo.

Grete Prytz Kittelsen er ophav til form og farver på emaljeskålene og gryderne fra Cathrineholm, men lotus mønstret vil hun ikke lægge navn til: “Å, gud hvor jeg sloss mot disse lotusbladene den gang! Jeg husker ikke, hvem som tegnet lotusbladet, det var ansatte på Cathrineholm som laget dem. Og kundene både i Norge og utenlands likte dem jo – de solgte godt. Særlig synes jeg lotusbladene ødela kjelene og pannene. Og de bollene og fatene, som fik den minste varianten av lotusbladene som en pyntebord langs kanten, er ikke gode”.

“Porcelænsfabrikken Danmark 1936-1969″ af Lise Skjøt-Pedersen – udgivet som Lyngby-Bogen 2006, historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune; isbn. 87-87298-37-6

“Grete Prytz Kittelsen – emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m.fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn: 978-82-05-37653-3

Forf. JM

Bog om Grete Prytz Kittelsen.

Et spændende navn indenfor norsk og international design er Grete Prytz Kittelsen – i perioden 1945-1971 med efternavnet Korsmo, fordi hun var gift med den norske arkitekt Arne Korsmo.

Grete Prytz Kittelsen værdsættes bla. for sine emaljearbejder, som idag er eftertragtede samleobjekter.

Norsk Gyldendal har udgivet en pragtbog om Grete Prytz Kittelsen og hendes design. Bogen kommer omkring hendes eksklusive sølvting og smykker, men også hendes populære og mere folkelige korpusdesign for emaljeværket Cathrineholm er grundigt beskrevet og rigt illustreret.

“Grete Prytz Kittelsen – emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m.fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn: 978-82-05-37653-3. Pris 399, – nkr.

Forf: JM