Papirpiger – litteratur om påklædningsdukker fra Norden

I Finland, Sverige og Norge er der mange aktive samlere, som skriver om påklædningsdukker.

Der udkom i 2004 et meget fint værk på finsk om påklædningsdukker, men selvom man ikke kan sproget, kan man som samler alligevel få stor glæde af de mange smukke gengivelser af påklædningsdukkerne. En ren nydelse.

“Tyttösille huviksi ja hyödyksi: Kaksi vuosisataa paperinukkeleikkien lumoissa” af Maria-Liisa Lehto, Akatiimi 2004, isbn. 952537808x.

I Sverige er der udgivet en flot bog om to specifikke tegnere: Britt-Lis Erlandsson og Evalisa Agathon. Også denne bog har meget smukke illustrationer – og ikke kun af påklædningsdukker, men også af andre illustrationer, som de to tegnere har lavet. Der er ikke meget tekst, til gengæld taler illustrationerne for sig selv.

“Britt-Lis Erlandsson, Evalisa Agathon: Bokmärken, pappersdockor, bonader” af Kerstin Bergengren & Anne-Maria Jacobsson, Atremi 2009, isbn 9789186129286.

Evalisa Agathons påklædningsdukker er udkommet simultant i Sverige og Danmark, og de er i meget høj kurs og meget efterspurgte. En dansk samler, Lone Mortensen, har i 2007 lavet en meget flot bog om Agathon. Bogen er ikke et katalog over Agathons produktion, men et vue over en samlers samling. Den er på 60 sider med farveillustrationer og er helt fantastisk at orientere sig i og lave ønskesedler ud fra.

“Evalisa Agathon: En billedbog” af Lone Hjorth Mortensen, eget forlag 2007.

Jeg har desværre ingen oplysninger om norsk litteratur, men hvis nogen har kendskab til oversigtsværker om norske påklædningsdukker eller tegnere af påklædningsdukker, modtager jeg gerne en kommentar (Klik på leave a comment herunder).

På Internettet findes mange gode sider lavet af samlere i Finland, Sverige og Norge. For at søge på påklædningsdukker og finde disse sider er det ikke nok at søge på “paper dolls” Der drukner de nordiske hjemmesider i de engelske og amerikanske. På finsk kan man søge på “paperinuket”, på svensk “pappersdockor” og på norsk “papirdukker”.

Hvis du har nogle påklædningsdukker, du vil sælge, må du gerne kontakte mig på margit.helbo@gmail.com. Hvis det drejer sig om vurdering og hvem tegneren er, så vil jeg prøve at hjælpe dig.

Forf: MSH

Papirpiger – litteratur om påklædningsdukker fra Danmark.

Bogen “Pigedrømme” er en rigtig god oversigt over danske tegnere og illustratorer.

Her fortæller Birgitte Glob og Mette Winge om påklædningsdukkernes kulturhistorie, og bogen udgør den første samlede behandling af de danske påklædningsdukkers historie og udbredelse. Heri findes mange fine illustrationer i farver. Et skønt værk, som er uundværlig for en samler.

Desværre findes der ikke andre forlagsudgivne bøger om påklædningsdukker på dansk. Der er dog flere samlere, der har lavet oversigter over bestemte tegnere eller påklædningsdukker, bl.a.: “Verner Larsen’s OTA dukker” af Jette Jensen, “Katalog over Marietøj og ark tegnet af Gerda Vinding” af Margot Martensen , “Oversigt over Jannie og Jettes Christel dukker på helark” af Jannie Nielsen og Jette Jensen samt “Christel dukker” af Jette Jensen.

Som samler benytter jeg mig ofte af disse oversigter til at vurdere, om en påklædningsdukke eller noget tøj er tegnet af en specifik tegner eller som tjekliste på det, jeg mangler.

I slutningen af 1990′erne begyndte to meget engagerede påklædningsdukkesamlere at udgive hver deres blad. Lise Clasen udgav “Påklædningsdukken” i perioden 1995 til 2006. Lone Mortensen udgav “PD Bladet” i perioden 1997-2008. I en kort periode i 2009 udkom “PD Bladet” som en hjemmeside, hvor man kunne tilmelde sig. I 2010 begyndte Lone Mortensen igen at udgive “PD Bladet”, men med nr. 1 fra 2011 var det slut, da hun døde alt for tidligt. Pt. udkommer der ikke noget påklædningsdukkesamlerblad.

Til gengæld er der flere og flere samlere, som har oprettet hjemmesider på Internettet, hvor de viser forskellige påklædningsdukker. Nogle ud fra temaer som f.eks. fastelavn, kongelige, nisser osv. Af gode hjemmesider kan nævnes: Lise Rasmussen’s mosterlise.dk, hvor hun altid har et tema. Hun viser store dele af sin samling, og som noget forholdsvis nyt har hun en salgsside.

Ingrid Molzen har i mange år haft hjemmesiden molzen.dk/paperdolls. Hun skriver meget personligt om de påklædningsdukker, hun viser frem. Samtidig er hun tovholder for gruppen Paperdolls på groupcare.com. Her kan interesserede melde sig ind og deltage i diskussioner, vise frem, stille spørgsmål osv.

Hvis du har nogle påklædningsdukker, du vil sælge, må du gerne kontakte mig på margit.helbo@gmail.com. Hvis det drejer sig om vurdering og hvem tegneren er, så vil jeg prøve at hjælpe dig.

Forf: MSH

Bogen om Lego legetøjets historie.

Jeg har selv leget med dem, mine kammerater legede med dem, alverdens børn leger med dem. Mulighederne er nærmest uendelige og det er genialt. At lege med Lego klodser drejer sig om at udforske og udvikle sine motoriske og kreative evner. I dag sælges gamle brugte klodser også på loppe- og antikmarkeder. Og især når der er tale om ældre æsker med komplet indhold eller de allerførste træ- og plastikbiler, kan priserne sagtens ryge i vejret. Lego er gået hen og er blevet et samlerobjekt.

Nu er der kommet en stor bog om Lego tingenes historie. Den starter ved begyndelsen i 30′erne og 40′erne med trælegetøjet og ender i vor tid med Lego Digital, Universe, Star Wars, Bionicle og Lego Harry Potter.

Er Lego historiebogen så noget værd for en samler? Svaret er et klart nej. Dertil er den alt for summarisk og præget af tilfældige nedslag i Lego’s omfattende sortiment. Hovedvægten er lagt på de aktuelle varer, som er på markedet i dag. Trælegetøjet fra den tidlige periode overstås på 2-3 sider, mens Lego togene, der blev introduceret i 1966 og senere blev udviklet først med batterimotor og derefter med elektrisk 12 volts motor, ligeledes er uforskammet ufuldstændigt beskrevet, selvom det var en af de helt store satsninger dengang. Koncepterne Mindstorms og Robotics må deles om hver 2 af bogens 199 sider. Sådan kan man blive ved, og det er simpelthen for ringe!

En samler vil savne nogle gode historier eller blot lidt mere informative tekster. Du sidder tilbage med en oplevelse af egentlig ikke at have fået noget som helst at vide. Bogens tone fremstår flere steder som en hybrid mellem en gang hellig lovprisning og et salgskatalog. I en bog om Lego’s historie forventer du et seriøst tilbagekig: Det ville f.eks havde været fantastisk med nogle komplette oversigter over de forskellige æsker, men den vinkel er kun sporadisk anlagt i form af “æsker man husker”. Af gode ting skal dog nævnes, at billederne er fremragende store og skarpe. Desuden er der en gennemgang af Lego logoets grafisk udvikling , som kan være et redskab til at tidsbestemme ældre æsker.

Legobogen er oversat fra engelsk og oprindelig udgivet af Forlaget Dorling Kindersley, som ellers især beskæftiger sig med børnebøger og lettilgængelig litteratur om f.eks. Afrikas vilde dyr, alverdens biler eller dinosaurer. Målgruppen er nok snarere børn og unge end voksne samlere.

“Lego Bogen” af Daniel Lipkowitz, Nyt Nordisk Forlag 2010, isbn. 978-87-17-04108-0. Pris 249 kr.

Forf: JM

Gamle danske modeltog fra Bodan.

Før 2. verdenskrig dominerede udenlandske producenter fuldstændig det danske marked for modeltog, men i årene med importrestriktioner lige efter krigen, voksede en stor underskov af små danske modeltogsproducenter frem. En af dem var Bodan, som  eksisterede mellem 1948-1958.

I modsætning til flere af de andre, hvis produktion nok mere var legetøj end egentlige vellignende modeller, så fik Bodan inspiration fra virkelighedens rigtige jernbanemateriel.

Der var stor mangel på metal, så man måtte finde på nogle nemme og simple alternative løsninger. Derfor blev vognkasserne fremstillet af bøgetræsklodser beklædt med karton, kun undervogne og tage var af blik. Alligevel blev resultatet ganske vellignende, men løsningen med karton var ikke særlig holdbar. Er du heldig at finde vogne fra Bodan, har de næsten altid brugsspor, som vidner om mange timers underholdning og kørsel på datidens modelbaneanlæg. Billedet kan du klikke stort for at se vognens detaljer. Det viser min egen model af DSB’s litra AR, som jeg fandt på et loppemarked til 300 kr.

Du kan se en oversigt over Bodans modeller på websitet www.danskmodel.dk . Klik på “tog” i den røde frame til venstre. På sitet kan du også læse om nogle af de andre danske modeltogsproducenter fra efterkrigstiden.

Forf: JM

Aktieselskabet Dansk Legetøjsfabrik.

Legetøj fremstillet af træ og produceret i de danske fængsler var en helt særlig dansk specialitet.

Det begynder beskedent i Vestre Fængsel i 1905 med en startkapital på 7 kr. til indkøb af materialer. Siden blev fabrikationen sat i system af Aktieselskabet Dansk Legetøjsfabrik, som distribuerede legetøjet, men det var stadig de indsatte i arresthuse og fængsler, som sad i cellerne og fremstillede de forskellige modeller.

Med årene blev modellerne mere avancerede og lavet efter faste skabeloner. Min model af Storebæltsfærgen “Fyn” fra Dansk Legetøjsfabrik er fra ca. 1947-1951. Stævnen kan åbnes, og der findes et tilhørende færgeleje med broklap, så bilerne kan køre ombord på vogndækket.

Projektet havde i høj grad et pædagogisk sigte – som direktøren for Dansk Legetøjsfabrik formulerede det i 1930: “Naar Fangen sysler med Legetøjsarbejdet, er det forstaaeligt, om der derved kaldes minder frem fra Barndommen og Hjemmet, som kan have god Indvirkning paa et forhærdet Sind”. I bunden af legetøjet kunne der være skrevet en lille hilsen til den kommende ejer af legetøjet. Jeg har f.eks. engang set en lastbil, hvor den indsatte med sirlig blyantsskrift i bunden havde anført: “Håber det må gå dig bedre end mig – hilsen Kaj”

Historien om fangerne i fængslerne og Dansk Legetøjsfabrik kan du læse om i et lille jubilæumsskrift:

“Legetøjsarbejdet i Fængslerne gennem 25 Aar” af Otto Larsen m. fl., Aktieselskabet Dansk Legetøjsfabrik 1930.

Du kan læse bogen som pdf. fil her: http://www.onkelharaldstog.dk/faengsleslegetoej.htm

Forf: JM

Dalahestens kulturhistorie.

Dalahesten er blevet et symbol på Sverige og navnlig på svensk hemsløjd og almuekultur.

Oprindelig fremstillet som legetøj, men senere blev den også brugt som betalingsmiddel for kost og logi, når snedkerne vandrede fra by til by for at sælge deres arbejdskraft.

Til verdensudstillingen i New York 1939 fremstillede man en 3 meter høj Dalahest som blikfang i den svenske pavillon. Den vejede 1 ton og var konstrueret af fyrretræslameller på et jernskelet og indvendigt var den beklædt med asfalt. Udstillingen var med til at booste Dalarhesten internationalt som souvenir og samleobjekt.

Et par svenske samlere har lavet et umanerlig flot website om Dalahestens kulturhistorie. Sitet er bygget op omkring de forskellige byers malere og snedkere. Intentionen er, at du med en hest i hånden kan bruge sitet til at datere den og identificere dens ophav. Hovedvægten er lagt på ældre heste og billedematerialet er meget omfattende og i knivskarp kvalitet.

http://www.dalahorse.info/index.php/Huvudsida

Forf: EN & JM

Onkel Haralds Tog.

En mand begynder i 1941 at samle trætog i kælderen under sit eget hus. Den lokale snedker fabrikerer de forskellige dele, den lokale farvehandler sælger malingen, hjulene kommer fra en drejer og leveres i store kartoffelsække – og nede i mandens kælder bliver det hele samlet og malet til færdige lokomotiver og vogne under varemærket “Onkel Haralds Tog”.

Manden hed Harald Ahlman-Ohlsen og han havde selv tegnet togene efter forlæg fra DSB’s kørende materiel i 40′erne. Det var solidt kram, som blev markedsført under sloganet “det holder mens det kører”.

Historien om Onkel Harald og hans tog er spændende, og den kan du læse meget mere om på et website, der er et fint eksempel på, hvor vellykket resultatet kan blive, når en engageret samler driver sober research og sætter sig for at komme hele vejen rundt om sit emne.

Der er bl.a en detaljeret oversigt over de forskellige modeller med angivelse af virkelighedens forlæg, grundige tips til restaurering og en omfattende oversigt over litteratur og kilder. Det hele er rigt illustreret med billeder af god kvalitet og fine gengivelser af samtidige annoncer og reklamer. Et virkeligt scoop er beretningen om, hvordan togene blev fremstillet – f.eks. med hjælp fra modstandsfolk og strandende søfolk, der ikke kunne komme til søs under besættelsen.

Eksprestogslokomotivet på det lille billede er mit eget. Det store billede, der viser en reklame fra bunden af en vogn, er lånt og publiceret efter tilladelse fra udgiveren af  www.onkelharaldstog.dk. Du kan klikke på de to billeder og se flere detaljer.

http://www.onkelharaldstog.dk/index.htm

Forf: JM

En samling VW modelbiler.

Folkevognen har altid fascineret mange mennesker. Billig at købe, enkel konstruktion og samtidig med sin helt egen uforlignelige charme.

Da jeg var barn i 70′erne var Folkevogen ikke noget særsyn i gadebilledet, i 80′erne var der stadig nogle tilbage – og i dag vender jeg mig om og sender nostalgiske blikke, hvis der kommer én kørende. Faktisk er jeg selv ejer af en gammel VW 1200 fra 1958, men den er ikke fra Wolfsburg; Den er fra Billund, 12 cm. lang og  i plastik. Lego lavede andet end kun klodser!

Så er der mere format over den mand, som med en samling på 3444 modelbiler, har lavet et fantastisk website om sin lidenskab. Hvor de fleste modelbilsamlere typisk koncentrerer sig om et bestemt fabrikat, f.eks. Tekno, går han i en anden retning, nemlig alverdens modeller af den klassiske “boble”.

På hans website udstilles modeller og legetøjsudgaver. Der vises 2110 forskellige fotos fra 438 forskellige producenter. Samtidig er der en tabeloversigt over fabrikater og modeller med beskrivelse af materialer, farver, mål og produktionsår. Der er også vurderingspriser på nogle af de ældste eller mest sjældne. Priserne er fundet ud fra studier af  Internetauktioner. Det må have været et kæmpe projekt at lave research til alt det!

Noget af det allersjoveste er en samling gamle salgsreklamer. De ældste er fra 1938 med Ferdinand Porsches førkrigsmodel, der var en del af nazisternes “Kraft durch Freude” program. Reklamerne er i særklasse flot gengivet og du kan bladre i de fleste af dem direkte fra websitet og uden brug af pdf. Reklamebilledet herover er dansk og fra 1959. Det er hentet fra vw-model.dk, mens den blå Folkevogn forestiller min egen Legobil. (Begge billeder kan klikkes større)

http://www.vw-model.dk/index.htm

Forf: JM

Papirpiger.

I Danmark findes der en efterhånden stor gruppe af kvinder, som samler på påklædningsdukker. De mødes privat, men også til PD-træf, bla. Esbjerg-træf den 5. april 2009. Der har de sidste 10 år været et medlemsblad “PD Bladet” udgivet af  Lone Mortensen, Blommeslyst. Desværre er det ikke muligt at fortsætte som trykt blad, men det er nu fra 2009 kommet som en Internetversion.

Tegner: Dorthe Kortzau

Hovedparten af samlerne koncentrerer sig om danske påklædningsdukker, tegnet af danske tegnere. Mange kender nok Marie-dukkerne tegnet af Gerda Vinding eller Christel’s pin-up piger, småbørn, konfirmationskort m.m. Andre tegnere er bla. Bente Philip, Dorthe Kortzau, Iben Clante, Elsa Gross, Marie Hjuler, Anita Tidemann og Ulla Pihl.

Tegnerne var meget produktive, ikke kun med påklædningsdukker, men også som børnebogsillustratorer, illustratorer i ugeblade/modeblade, plakater, kunst o.m.a. Når man går udenfor Danmark, så findes der især i USA en mængde spændende påklædningsdukker, både nye, genoptrykte og gamle. Mange kan købes via Internettet, hvor man også se og printe rigtig mange påklædningsdukker.

Litteratur: “Pigedrømme” af Birgitte Glob Hindkjær Pedersen & Mette Winge, Samleren 2000, isbn. 87-568-1502-6.

Hvis du har nogle påklædningsdukker, du vil sælge, må du gerne kontakte mig via loppefundogting@gmail.com – Hvis det drejer sig om vurdering/hvem tegneren er, så vil jeg prøve at hjælpe dig. Besøg også min blog, hvor du kan læse mere om påklædningsdukker: http://papirpigen.blogspot.com/

Forf: MSH

Gamle bliktog.

Samlere af bliktog har fået en ny bibel. Forlaget Banebøger har udsendt en håndbog skrevet af en erfaren samler, som på en meget engageret måde kommer godt rundt om emnet. Bogen fokuserer på de gamle legetøjstog – fremstillet i Tyskland og England  – fra før 2. verdenskrig, hvor især fabrikkerne Bing, Märklin, Karl Bub og Hornby dominerede markedet.

En hovedvægt er lagt på alle de problemer, du som samler kan komme ud for med nedbrydning af materiellet, men også hvordan du selv (måske) kan restaurere det. Forfatteren gør meget ud af at beskrive, hvordan togenes bevaringstilstand kan klassificeres. Det er temmelig vigtigt som samler, hvis du vil begå dig på det internationale auktionsmarked, hvor der er mange faldgrupper i form af mangler, forfalskninger eller uprofessionelle restaureringer.

Glæden ved de gamle tog lyser langt ud af bogen – og der er en masse tips til, hvordan du som voksen også kan lege med det og ikke bare har det opbevaret som pynt i vitrineskabe.

Bogen er flot illustreret og udmærker sig især ved en meget imponerende litteraturliste – ligesom der også er gode referencer til auktionshuse, netauktioner og hjemmesider.

“Bliktog” af Erik Balieu, Forlaget Banen 2008, isbn. 978-87-989063-1-5. Pris 260, – kr. (Forlag rettet 20.2.09)

Forf: JM