Lysestager fra Ystad Metall.

Virksomheden Aktiebolaget Ystad Metallindustri lancerede i 30′erne, 40′erne og 50′erne et arsenal af forskellige lysestager i tin og messing.

Tinstagerne er stemplet Ystad Tenn, mens der i bunden af messingstagerne står Ystad Metall.

På det store billede kan du se näckrosan (åkanden), som blev formgivet af Carl-Einar Borgström og liljan af Ivar Ålenius Björk. Især liljan blev et kæmpe hit. Den solgtes i bronze, nysølv og messing. Man kunne også købe et glasrør som indsats, og så var lysestagen pludselig forvandlet til en vase. Andre producenter lurede hurtigt på Ystad Metall’s succes og kopierede liljan. Nogle af kopierne ligner originalen til forveksling, og det kan være uhyre svært at kende forskel, med mindre du står med både original og kopi i hænderne.

To gange er det sket, at jeg er kommet hjem fra et loppemarked med en kopi, men nu har jeg lært, at den rigtige liljan bærer bomærket “Ystad Metall” og at den også skal være forsynet med signaturen IÅB. På det lille billede er det originalen til venstre. De andre er kopier. Hvis du klikker billedet større, ser du tydeligt forskel på liljebladene.

Da liljan er produceret igennem en længere årrække, skifter bomærkets layout. De ældste har et stort Y henover, mens stager som kun er stemplet “Handmade Sweden” eller “Handarbete Sweden” er kopier.

På forumet Precis En Sån har der været nogle diskussioner om forskellige varianter, bla. knoppen som er en slags miniudgave af liljan. Samme sted kan du også se eksempler på sider fra Ystads Metalls gamle varekataloger.

Vil du vide mere om Carl-Einar Borgström og Ivar Ålenius-Björk, der begge var billedhuggere, kan du læse en kort biografi på det svenske kunstner netleksikon Amanda.

Forf: JM

Gode råd om tin.

Hvordan renses tin? Svaret kan gøres temmelig kompliceret, men det kan også være enkelt og ligetil.

Passionerede tinsamlere har mange forskellige opskrifter på, hvordan du kan blande din egen rensepasta. Går man videnskabeligt til værks, kommer det nemlig helt an på, hvad det er for en slags tin, man har i hænderne. Den engelske betegnelse “pewter” dækker f.eks. over en lang række legeringer, alle baseret på tin, men hvor indholdet af kobber og bly eller antimon kan variere.

Den enkle metode er at vaske tin med en mild opløsning af opvaskemiddel i demineraliseret vand og bagefter efterpolere med en blød klud.

Nogle samlere anbefaler derudover forskellige specialmidler. Et af de mest anerkendte er Renaissance Wax, som er udviklet af konservatorer på British Museum i begyndelsen af 50′erne. Opskriften er hemmelig – sikkert af konkurrence hensyn – så der er ingen indholdsdeklaration, men det er et universalmiddel, som også kan bruges til mange andre formål end lige rengøring af tin. Forretningen Naturgalleriet i Holte har dansk eneret på forhandling af Renaissance Wax, som de sælger over nettet.

Gode praktiske råd om opbevaring og behandling af gammelt tin får du hos Nationalmuseets Bevaringsafdeling . De har lavet et interessant website, som nok mest er beregnet for museumsfolk, men som også sagtens kan være nyttigt for almindelige samlere.

Et andet site med gode råd, men også med en lang række mere almene artikler om tin, finder du på pewter-pleasure.com. Vinklen er international. Her er en samler, som tilsyneladende rejser over hele verden. Der er noget ældre engelsk tin og en del amerikansk, men især også mange nyere ting fra Fjernøsten.

Forf: PP & JM

Ny bog om nogle af de første kvindelige sølvsmede i Danmark.

“Hvis det kan more Dem, saa … “, af Vibeke Maarssø, Books on Demand 2010, isbn 978-87-7114-127-6. Pris 403 kr.

Man kommer i denne ”on demand” bog rundt om nogle af de første kvindelige sølv- og guldsmede i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet.

Det var en brydningstid, hvor der blev arrangeret udstillinger og grundlagt uddannelsesinstitutioner, og et af højdepunkterne var kvindernes valgret i 1915. Bogen beskriver 23 kvinder, der lærte sig sølv- og guldsmedefaget, som før den tid var en ren mandeverden. Godt nok var der en del enker efter guldsmede, der fik titlen. Men i realiteten havde disse kvinder en mestersvend ansat, og de deltog ikke selv på værkstedet.

Titlen på bogen og dens forsidefoto er fra afsnittet om Caroline von Rosen, som selv kaldte sig FRØKEN, og det siger lidt om den tid, hvor kvinderne måtte op på barrikaderne for at blive hørt.

Der er ingen tvivl om, at der ligger flere års forskning bag bogens 23 afsnit, men til tider forledes forfatteren til at komme ud på nogle sidespor, som ikke er så interessante. Det kan måske skyldes, at der ikke har været så forfærdelig mange oplysninger at hente om en bestemt kvinde. Men der er lidt for meget fyldstof, som læseren godt kunne undvære. Set fra en slægtsforskers synspunkt kan det naturligvis være interessant at vide lidt om familierne, men nogle gange tager det overhånd, og vi er ude på for mange sidespor!

Beretningerne ligger måske nok over AOF-stadiet, men der er en del oplysninger, man kunne ønske sig. Kilderne har ikke altid været tilstrækkelige, men f.eks. kvindernes mestermærker er dog i de allerfleste tilfælde tilgængelige.

For sølvsamlere er mesterens stempel næsten lige så vigtig som selve genstanden. Men i bogen nævnes stemplet kun sammen med kvindens fulde navn, f.eks.:Stempel:ICS. Det er da udmærket, men hvordan ser stemplet ud? Der er ikke ét eneste foto af et stempel i bogen, og det er virkelig et område, der burde have været repræsenteret. Man har derimod vist nogle eksempler på diverse arbejder, og det havde været en smal sag at tage et foto af stemplerne (eller tegne dem, som man gør i Chr. A Bøjes: Danske Guld- og Sølvsmedemærker før 1870)

Trods diverse mangler beskriver bogen disse 23 kvinders liv og virke i et kulturhistorisk lys, og i den retning har bogen sin berettigelse.

Forf: HSN

Bog om Mogens Ballin og hans værksted.

Vejen Kunstmuseum har gjort sig til specialist i kunsthåndværkeren Mogens Ballin og hans værksteds historie. Det har resulteret i flere forskellige tiltag, dels en udstilling som åbnede i sommer, og dels nogle artikler på museets website.

Loppefund har tidligere omtalt projektet. Du kan læse indlægget fra den. 19. juni her:http://loppefund.wordpress.com/2010/06/19/mogens-ballin-og-hans-v%C3%A6rksted/

Dengang var bogen om Mogens Ballin endnu ikke udkommet. Det er den nu, og det er blevet til en meget omfattende præsentation, der angriber emnet fra flere forskellige vinkler. Udover en gennemgang af værkstedets historie og de tilknyttede kunstnere belyses Mogens Ballins virke også i en international kunstnerisk sammenhæng, og der er flere artikler, som handler om danske strømninger indenfor dekorativ kunsthåndværk i det tidlige 1900-tal, hvor værkstedet havde sin storhedstid. Ballins værksted deltog på Kunstindustrimuseet i efteråret 1901 for første gang på en offentlig udstilling. Bogen genoptrykker 3 af de datidige anmeldelser. Det er god ide – og det er sjovt at se, hvordan Ballins kunsthåndværk modtages temmelig forskelligt.

Bogen bruger ca. 100 sider på en flot fotodokumentation af genstande. En del af dette materiale kan ganske vist også ses via databasen på museets website, men i bogen er illustrationerne i farver og billedernes kvalitet er “second to none”. Det kan man ikke sige om billederne på sitet.

Der er tale om et værk, hvis målgruppe helt klart er feinschmeckere. Artiklerne kræver rigtig meget af læseren: Du er nødt til på forhånd at have en vis portion faglig reference for at kunne høste det fulde udbytte og placere alle informationerne i den helt rette kontekst. Nogle loppemarkedsjægere vil måske finde bogen nørdet, men for seriøse samlere og for antikvitetshandlere er der tale om et nyttigt værktøj til genstandsidentifikation.

“Mogens Ballins værksted”, redaktion: Teresa Nielsen, Vejen Kunstmuseum 2010, isbn. 978-87-87316-50-7. Pris 200 kr.

Forf: JM

Mogens Ballin og hans værksted.

Kunsthåndværkeren Mogens Ballin var virksom i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Inspireret af den engelske Arts & Crafts Movement fremstillede hans værksted smykker og brugskunst i tin, kobber, sølv og messing.

Tidens stil var skønvirke og en lang række kunstnere var tilknyttet virksomheden, der fungerede som en slags vækstcenter for bl.a. Johan Rohde, Georg Jensen og Just Andersen. Værkstedet lå i det tidligere Hellerup Glasværk, men de havde udsalg fra en lille forretning i Skoubogade inde i København. Billedet af forretningen er hentet fra Vejen Kunstmuseums website, som nu sætter fokus på historien om Mogens Ballins værksted. Det sker med flere tiltag:

19. juni åbner en udstilling og på museets website er der en database, hvor du kan søge efter genstande. Derudover er der artikler og senere udgives også en bog.

Databasen er meget omfattende. Den er lavet i samarbejde med Kunstindustrimuseet og illustrationerne er indscannet på grundlag af gamle værkstedsmapper. Desværre er basen tilsyneladende kun optimeret til Internet Explorer. Det betyder, at du ikke med fuldt udbytte kan søge og se basens data korrekt i andre browsere som Firefox eller Google Chrome.

Artiklerne er informative og historierne bliver godt og spændende præsenteret, men indgangen til artiklerne er temmelig rodet. Der er to artikler med titlen “Mogens Ballins værksted”. Den ene af Teresa Nielsen er i pdf-format og der linkes til den fra menupunktet “Udstillinger & arrangementer” i den vandrette røde frame. Databasen samt den anden artikel af Christina Rauch Oxbøll finder du ved at klikke på “Samlingen & databaser” og dernæst på  “Databaser/Mogens Ballins værksted” i den lodrette grønne frame, som derefter dukker op.

Hvis du læser dette indlæg efter december 2010, kan det godt være, at de forskellige indgange og links er flyttet lidt rundt, når den næste aktuelle udstilling kommer i fokus. Artikler i tilknytning til tidligere udstillinger skal du nemlig lede længe efter og ned i flere niveauer for at finde. Det gælder f.eks udstillingen om “Keramik i lange baner”, som vi omtalte  her på bloggen i maj 2009.

Museets website ligner lidt et kludetæppe, som det er svært at manøvrere rundt i, og hvor der tilsyneladende løbende fyldes på uden en overordnet logisk struktur. Det fjerner dog ikke det generelle indtryk af et site med spændende indhold og kompetent formidling.

http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/frame.htm

Forf: JM

At samle på servietringe.

Brugen af servietringe kan spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Det er en fransk opfindelse, som spreder sig til resten af Europa i løbet af de følgende 50 år.

Man brugte sin serviet til alle måltider mellem de ugentlige vaskedage. De har sikkert været temmelig ulækre dagen før! Hvert medlem af hustanden havde sin egen servietring, som var forskellige, så man nemt kunne kende forskel og hurtigt finde sin egen serviet.

Et lokalhistorisk museum i New Hampshire viser på deres website et lille udsnit af en stor samling meget fantasifulde servietringe. De er alle i sølvplet og flere af dem er nok mere spektakulære end egentlig smukke:

http://www.horatiocolonymuseum.org/NapkinRings.htm

En anden samling af sølv i den mere elegante ende blev tidligere i år vist på Mothsgården, som er en del af Rudersdal Museer.

Nu er der udkommet en bog om samlingen, hvis intention er at “vise skønhed, charme, facts og lidt sølvhistorie”. Derfor består bogen primært af illustrationer – og de er alle store og i knivskarp kvalitet.

Ringene er rubriceret i forskellige stilperioder. Der er mange danske, men også en del europæiske og amerikanske. Hver periode ledsages af korte tekstafsnit med fyldestgørende gennemgange af karakteristiske stiltræk. Nogle af bogens servietringe er også vist på et website:

http://napkinrings.mono.net/9280/Welcome

“Napkin Rings – 150 years of silver design” af Ole Lachmann, Rudersdal Museums 2010, isbn. 87-88792-66-8, pris 150 kr.

Forf: JM

Bog om A. Michelsen.

Dansk high-end sølv er meget andet end Georg Jensen – f.eks. de fornemme arbejder fra hofjuveler Anton Michelsen, som nu har fået sin historie fortalt i et rigtig flot og rigt illustreret værk på knap 300 sider.

Intentionen har været at lave en “fag- og nydelsesbog” – og det er lykkedes, men det har været nødvendigt at foretage en del begrænsninger. Der er ikke så voldsomt meget om alle smykkerne og ordenerne, som Michelsen ellers bl.a er kendt for.

Bogen lægger i stedet for sin hovedvægt på de mange korpusarbejder, specielt de mere sjældne genstande, og der en en meget grundig og interessant præsentation af de formgivere, som har sat sin signatur på Michelsens produktion. Der er også et par andre omfattende kapitler, dels med en komplet gennemgang af firmaets store produktion af erindrings- og juleskeer, og dels med en fortælling om relationerne til det danske kongehus.

For royalt interesserede læsere byder bogen på adskillige historier og kig på spektakulære bestillingsarbejder: En trillebør af sølv, de sølvbesatte hove fra hesten, som Christian X red på over grænsen ved Dybbøl i 1920 eller en fantastisk model af en jernbanevogn (som den jernbanekyndige vil genkende som en Wagons-Lits fra 1935) fremstillet i sølv og emalje. Her kunne Frederik den IX opbevare sine cigaretter og sit fyrtøj.

Perioden fra slutningen af 1940′erne og op til slutningen af 1960′erne synes jeg er den allermest spændende. Korpusarbejderne fra denne tid er kendetegnet ved et meget stringent og funktionelt formsprog, hvor Søren Sass, Ole Hagen, Erik Herløw og Ibi Trier Mørch er nogle af de markante navne. Også flere af tidens helt store arkitekter, som ellers mest forbindes med keramik, møbler eller bygningsarkitektur, har været forbi, f.eks. Arne Bang, Tove og Edvard Kindt-Larsen samt Kay Fisker. Sidstnævnte tegnede i 1948 cocktailshakeren, der er vist herover.

Bagest i bogen er der en fyldig litteraturliste, en tabel med årstalkoder og en tavle med Michelsens forskellige stempler. Tavlen fungerer ikke helt perfekt, fordi gengivelsen af stemplerne fremstår temmelig gnidret.

Hofjuveler A. Michelsen – fra stilkopi til arkitektsølv af Malene Dybbøl og Sabrina Ulrich Vinther, Nyt Nordisk Forlag 2009, isbn, 978-87-17-04065-6. Pris 299, – kr.

Forf: JM

Stager af messing fra Torben Ørskov.

Loppefund har fået et spørgsmål om stager af messing mærket Torben Ørskov:

Hej, Jeg har nettop købt et par trompetstager i messing mærket “Torben Ørskov & CO Denmark”. Forhandleren mente de var designet af Harald Quistgaard, men hun blev usikker da der ikke stod HQ stempel nedenunder dem. Ved du om det alligevel er tilfældet? Og evt hvor gamle de er? Jeg gav 285 pr stk. Virker det som en ok pris?
På forhånd tak for hjælpen! Mvh T.F.

Jeg er 100 % sikker på, at dine stager ikke er designet af Quistgaard, som altid brugte signaturen IHQ (Jens Harald Quistgaard) på de ting, han formgav.

Torben Ørskov var en slags entreprenør indenfor brugskunst. Han slog ikke selv stregerne, men han fik sat andres design i produktion. Ørskov var ikke kun producent – han var også forhandler. I 1954 var han med til at åbne “Form&Farve”, en af de første forretninger i  København med kvalitetsdesign.

Der er to modeller med trompetagtig form. En meget tynd model (det lille billede) og en noget tykkere (det store billede). Den tynde kaldes Hi-Fi og er stemplet T.Ø – Made in Denmark”, mens der under den tykke står “Torben Ørskov & Co – Denmark”, så ud fra din beskrivelse må det jo være et par af den tykke model, du har fået. Dateringen af den tykke er jeg lidt usikker på, men den tynde er tegnet af Max Brüel i 1960.

Prisen er vist fair. På stumpemarkedet i Herning (30. okt. 2009) så jeg et par tykke til 600 kr., og en anden udstiller havde dem (så vidt jeg husker) til 900 kr. Havde det derimod været den tynde model, havde du nok givet en anelse for meget. De ligger typisk på omkring 150-200 kr./stk.-  afhængig af størrelsen (de findes i 3 størrelser).

Brunn-Rasmussen havde i oktober 2009 på deres netauktion nr. 943 under lot nr. 443 udbudt et par tynde og et par tykke Ørskov trompetstager til en samlet vurdering på 1500 – 2000 kr. De fire stager gik et godt stykke under, nemlig for 750 kr. (altså hammerslagsprisen, dvs. excl. salær).

Forf: JM – - Teksten opdateret 28.12 i overensstemmelse med Kasper’s kommentar.

Hvad er det for en orden?

klik for større billede

Jeg har fundet en orden, som jeg gerne vil vide lidt mere om.

“Bibelen” om den slags er Lars Stevnsborgs store bog om Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn fra 2004, men heri er der intet om min orden.

Ordenen er forgyldt og med emalje, men materialet føles ikke som – og er næppe heller – sølv. På bagsiden er indgraveret “Michelsen – Gravør – Aarhus”.

Er der nogle, der kan datere den og fortælle i hvilken anledning ordenen er udstedt, hører jeg gerne nærmere på denne e-mail: gulagong@yahoo.dk

På forhånd tak.

Forf: SRS

Lidt om nordamerikansk sølv.

Nordamerikansk sølv kendes fra midten af det 17. årh., da europæere udvandrede til Amerika. Især engelske sølvsmede prøvede lykken i “Den Nye Verden”, og derfor bærer ældre amerikansk sølv da også udprægede tegn på at være engelsk. Men ved nærmere eftersyn mangler man som regel de engelske kendetegn på sølv, nemlig løven og bymærket. Meget få sølvsmede stemplede med et stats/bymærke – en undtagelse er J. Fries fra Philadelphia i midten af 1800-tallet.

Klik for et større billede

Man brugte kun et mestermærke som kendetegn og kendte heller ikke til guardein, som det var tilfældet i Danmark og andre europæiske lande. Dog er der enkelte sølvsmede, bl.a. fra Philadelphia, der bruger årstalsbogstaver (1815-30). Også den amerikanske ørn, en løve, en vægt, en indianer og andre figurer ses på især senere sølv: Altså ingen regel uden undtagelse! Philadelphia var iøvrigt én af de stater, som havde rigtig mange sølvsmede, men Massachusetts havde nok flest. Af de oprindelige 13 stater var det udover de to nævnte New York og Rhode Island, der havde sølvsmede i USA’s første år indtil ca. 1825.

For at kunne identificere et amerikansk sølvsmede mærke må man ty til de sider på nettet, som har lister over sølvsmedemærker.

En udmærket side er: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~silversmiths/makers/silversmiths/index.htm Her er mestrene sat i alfabetisk rækkefølge, og nogle stater er samlet under et. Men man mangler en samlet oversigt over, hvor de forskellige sølvsmede havde deres virke.

En anden side er: http://www.925-1000.com/

Nyere amerikansk sølv er normalt kun stemplet med “STERLING” (925S) og eventuelt et fabriksmærke eller design/kunstnermærke. “Tiffany & Co” (etabl. 1837) er nok det mest kendte firma, men der er mange andre. Nyere amerikansk sølv virker tit mere “overdådig” end europæisk sølv. Den amerikanske smag slår også igennem på dette område!

Forf: HSN

Hvad hedder sølvsmeden?

Genstande af sølv kan identificeres i “Navnestempelregistret”:

http://www.aedelmetalkontrollen.dk/cms/site.aspx?p=6128

Her kan du finde oplysninger om sølvsmedenavne og stempler samt hvor og hvornår sølvsmeden var aktiv. Søgefunktionen er kun optimeret til Microsofts “Internet Explorer” og virker derfor ikke i browseren “Firefox”.

Navnestempelregistret kan ikke gå længere tilbage end 1893, så hvis du søger viden om sølv, som er endnu ældre, skal du f.eks. kigge i hovedværket om danske sølvsmedeværker:

“Danske guld og sølv smedemærker før 1870″, bd. 1-3, af Chr. A. Bøje, Politikens Forlag 1979-82, ISBN: 8756732880; ISBN: 8756736371; ISBN: 8756736398.

Forf: HSN & JM

Pudse messing.

Brasso er et velkendt og meget brugt pudsemiddel til bla. messing, men måske bør man overveje at bruge et alternativ.

For nylig besøgte jeg forretningen “Gørtleriet” i M. P. Bruunsgade i Århus med en knækket messingstage under armen. Da indehaveren hørte hvilket pudsemiddel, jeg havde brugt, advarede hun mod Brasso: “Det er alt for hårdt og man risikerer ætsningsskader”.

I stedet for anbefaler “Gørtleriet” at bruge et præparat fra Autosol, som hedder Metal Polish/Chrom Glans.

Det skulle være langt mere skånsomt og samtidig effektivt og drøjt i brug.

Forf: JM