Bog om A. Michelsen.

Dansk high-end sølv er meget andet end Georg Jensen – f.eks. de fornemme arbejder fra hofjuveler Anton Michelsen, som nu har fået sin historie fortalt i et rigtig flot og rigt illustreret værk på knap 300 sider.

Intentionen har været at lave en “fag- og nydelsesbog” – og det er lykkedes, men det har været nødvendigt at foretage en del begrænsninger. Der er ikke så voldsomt meget om alle smykkerne og ordenerne, som Michelsen ellers bl.a er kendt for.

Bogen lægger i stedet for sin hovedvægt på de mange korpusarbejder, specielt de mere sjældne genstande, og der en en meget grundig og interessant præsentation af de formgivere, som har sat sin signatur på Michelsens produktion. Der er også et par andre omfattende kapitler, dels med en komplet gennemgang af firmaets store produktion af erindrings- og juleskeer, og dels med en fortælling om relationerne til det danske kongehus.

For royalt interesserede læsere byder bogen på adskillige historier og kig på spektakulære bestillingsarbejder: En trillebør af sølv, de sølvbesatte hove fra hesten, som Christian X red på over grænsen ved Dybbøl i 1920 eller en fantastisk model af en jernbanevogn (som den jernbanekyndige vil genkende som en Wagons-Lits fra 1935) fremstillet i sølv og emalje. Her kunne Frederik den IX opbevare sine cigaretter og sit fyrtøj.

Perioden fra slutningen af 1940′erne og op til slutningen af 1960′erne synes jeg er den allermest spændende. Korpusarbejderne fra denne tid er kendetegnet ved et meget stringent og funktionelt formsprog, hvor Søren Sass, Ole Hagen, Erik Herløw og Ibi Trier Mørch er nogle af de markante navne. Også flere af tidens helt store arkitekter, som ellers mest forbindes med keramik, møbler eller bygningsarkitektur, har været forbi, f.eks. Arne Bang, Tove og Edvard Kindt-Larsen samt Kay Fisker. Sidstnævnte tegnede i 1948 cocktailshakeren, der er vist herover.

Bagest i bogen er der en fyldig litteraturliste, en tabel med årstalkoder og en tavle med Michelsens forskellige stempler. Tavlen fungerer ikke helt perfekt, fordi gengivelsen af stemplerne fremstår temmelig gnidret.

Hofjuveler A. Michelsen – fra stilkopi til arkitektsølv af Malene Dybbøl og Sabrina Ulrich Vinther, Nyt Nordisk Forlag 2009, isbn, 978-87-17-04065-6. Pris 299, – kr.

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Stager af messing fra Torben Ørskov.

Loppefund har fået et spørgsmål om stager af messing mærket Torben Ørskov:

Hej, Jeg har nettop købt et par trompetstager i messing mærket “Torben Ørskov & CO Denmark”. Forhandleren mente de var designet af Harald Quistgaard, men hun blev usikker da der ikke stod HQ stempel nedenunder dem. Ved du om det alligevel er tilfældet? Og evt hvor gamle de er? Jeg gav 285 pr stk. Virker det som en ok pris?
På forhånd tak for hjælpen! Mvh T.F.

Jeg er 100 % sikker på, at dine stager ikke er designet af Quistgaard, som altid brugte signaturen IHQ (Jens Harald Quistgaard) på de ting, han formgav.

Torben Ørskov var en slags entreprenør indenfor brugskunst. Han slog ikke selv stregerne, men han fik sat andres design i produktion. Ørskov var ikke kun producent – han var også forhandler. I 1954 var han med til at åbne “Form&Farve”, en af de første forretninger i  København med kvalitetsdesign. Hvem der har formgivet dine stager, ved jeg ikke, men Ørskov var altså producenten!

Der er to modeller med trompetagtig form. En meget tynd model (det lille billede) og en noget tykkere (det store billede). Den tynde er stemplet T.Ø – Made in Denmark”, mens der under den tykke står “Torben Ørskov & Co – Denmark”, så ud fra din beskrivelse må det jo være et par af den tykke model, du har fået. Dateringen er jeg lidt usikker på, men jeg tror, at begge modeller er fra ca. 1969-1974.

Prisen er vist fair. På stumpemarkedet i Herning (30. okt. 2009) så jeg et par tykke til 600 kr., og en anden udstiller havde dem (så vidt jeg husker) til 900 kr. Havde det derimod været den tynde model, havde du nok givet en anelse for meget. De ligger typisk på omkring 150-200 kr./stk.-  afhængig af størrelsen (de findes i 3 størrelser).

Brunn-Rasmussen havde i oktober 2009 på deres netauktion nr. 943 under lot nr. 443 udbudt et par tynde og et par tykke Ørskov trompetstager til en samlet vurdering på 1500 – 2000 kr. De fire stager gik et godt stykke under, nemlig for 750 kr. (altså hammerslagsprisen, dvs. excl. salær).

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Hvad er det for en orden?

klik for større billede

Jeg har fundet en orden, som jeg gerne vil vide lidt mere om.

“Bibelen” om den slags er Lars Stevnsborgs store bog om Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn fra 2004, men heri er der intet om min orden.

Ordenen er forgyldt og med emalje, men materialet føles ikke som – og er næppe heller – sølv. På bagsiden er indgraveret “Michelsen – Gravør – Aarhus”.

Er der nogle, der kan datere den og fortælle i hvilken anledning ordenen er udstedt, hører jeg gerne nærmere på denne e-mail: gulagong@yahoo.dk

På forhånd tak.

Forf: SRS

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Lidt om nordamerikansk sølv.

Nordamerikansk sølv kendes fra midten af det 17. årh., da europæere udvandrede til Amerika. Især engelske sølvsmede prøvede lykken i “Den Nye Verden”, og derfor bærer ældre amerikansk sølv da også udprægede tegn på at være engelsk. Men ved nærmere eftersyn mangler man som regel de engelske kendetegn på sølv, nemlig løven og bymærket. Meget få sølvsmede stemplede med et stats/bymærke – en undtagelse er J. Fries fra Philadelphia i midten af 1800-tallet.

Klik for et større billede

Man brugte kun et mestermærke som kendetegn og kendte heller ikke til guardein, som det var tilfældet i Danmark og andre europæiske lande. Dog er der enkelte sølvsmede, bl.a. fra Philadelphia, der bruger årstalsbogstaver (1815-30). Også den amerikanske ørn, en løve, en vægt, en indianer og andre figurer ses på især senere sølv: Altså ingen regel uden undtagelse! Philadelphia var iøvrigt én af de stater, som havde rigtig mange sølvsmede, men Massachusetts havde nok flest. Af de oprindelige 13 stater var det udover de to nævnte New York og Rhode Island, der havde sølvsmede i USA’s første år indtil ca. 1825.

For at kunne identificere et amerikansk sølvsmede mærke må man ty til de sider på nettet, som har lister over sølvsmedemærker.

En udmærket side er: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~silversmiths/makers/silversmiths/index.htm Her er mestrene sat i alfabetisk rækkefølge, og nogle stater er samlet under et. Men man mangler en samlet oversigt over, hvor de forskellige sølvsmede havde deres virke.

En anden side er: http://www.925-1000.com/

Nyere amerikansk sølv er normalt kun stemplet med “STERLING” (925S) og eventuelt et fabriksmærke eller design/kunstnermærke. “Tiffany & Co” (etabl. 1837) er nok det mest kendte firma, men der er mange andre. Nyere amerikansk sølv virker tit mere “overdådig” end europæisk sølv. Den amerikanske smag slår også igennem på dette område!

Forf: HSN

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Gammelt tin for feinschmeckere.

Den dansk-svenske tinsamler Mogens Krüger, som døde i juni 2008, havde udarbejdet en omfattende registrant over sin samling. I registranten er samlingen udførligt beskrevet og dokumenteret, bla. med mange illustrationer.

Registranten blev udgivet og trykt i et meget begrænset oplag, men den kan indtil ca. juni 2009 også ses på Internettet som pdf-fil: http://www.tinsamling.nu/

“Registrering af en tinsamling, en billedbog” af Mogens Krüger, eget forlag 2001. Bogen haves kun på Det Danske Kunstindustrimuseums Bibliotek, men kan evt. lånes via dit lokale folkebibliotek.

(Brevholderen på billedet er i privat eje og stammer ikke fra Mogens Krügers samling.)

Forf: PP & JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Lotus mønstret fra Cathrineholm.

Hvordan kan det være, at det samme lotus mønster findes dels på emaljevarer fra norske Cathrineholm og dels på porcelæn fra danske Lyngby Porcelænsfabrik. Har de stjålet fra hinanden?

Lise Skjøt-Pedersen hævder i sin bog om Porcelænsfabrikken Danmark og Lyngby Porcelæn, at det var virksomheden Lundtofte Stål, som i 1966 kastede sig ud i at kombinere emaljeting fra Cathrineholm med Danild og Trend-serierne fra Lyngby med den fælles lotus dekoration.

Måske er det forklaringen, men i bogen er der tilsyneladende nogle brølere, som gør, at du kan tvivle lidt på forfatterens research, f.eks tilskrives lotus mønstret fejlagtigt “den norske designer Grethe Cosmo”.

Designerens korrekte navn er Grete Prytz Kittelsen – eller Grete Korsmo, som hun hed, mens hun var gift med den norske arkitekt Arne Korsmo.

Grete Prytz Kittelsen er ophav til form og farver på emaljeskålene og gryderne fra Cathrineholm, men lotus mønstret vil hun ikke lægge navn til: “Å, gud hvor jeg sloss mot disse lotusbladene den gang! Jeg husker ikke, hvem som tegnet lotusbladet, det var ansatte på Cathrineholm som laget dem. Og kundene både i Norge og utenlands likte dem jo – de solgte godt. Særlig synes jeg lotusbladene ødela kjelene og pannene. Og de bollene og fatene, som fik den minste varianten av lotusbladene som en pyntebord langs kanten, er ikke gode”.

“Porcelænsfabrikken Danmark 1936-1969″ af Lise Skjøt-Pedersen – udgivet som Lyngby-Bogen 2006, historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune; isbn. 87-87298-37-6

“Grete Prytz Kittelsen – emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m.fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn: 978-82-05-37653-3

Forf. JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Bog om Grete Prytz Kittelsen.

Et spændende navn indenfor norsk og international design er Grete Prytz Kittelsen – i perioden 1945-1971 med efternavnet Korsmo, fordi hun var gift med den norske arkitekt Arne Korsmo.

Grete Prytz Kittelsen værdsættes bla. for sine emaljearbejder, som idag er eftertragtede samleobjekter.

Norsk Gyldendal har udgivet en pragtbog om Grete Prytz Kittelsen og hendes design. Bogen kommer omkring hendes eksklusive sølvting og smykker, men også hendes populære og mere folkelige korpusdesign for emaljeværket Cathrineholm er grundigt beskrevet og rigt illustreret.

“Grete Prytz Kittelsen – emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m.fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn: 978-82-05-37653-3. Pris 399, – nkr.

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst