Hvad mon det er?

Måske er det en navneplade fra en kiste eller en gitterlåge eller måske har den siddet over en dør?

Materialet er bemalet pladejern. Den måler 9,5 x 22 cm. Dekorationen leder tankerne i retning af empire, men vi ved ikke noget om dens proveniens – kun at den er fundet i en genbrugsforretning.

Teksten synes umiddelbart lidt volapyk. Navnet Olle Christensøn kan være norsk eller måske dansk, men hvad “spor” og “magf” betyder, forekommer uklart.

Hvis nogen har en ide til tydning eller kan bringe lys over funktionen, så er I meget velkomne til at lægge en kommentar ved at klikke på “leave a comment” under indlægget her.

Forf: JJJ & JM

Irma-pigen som samleobjekt.

Irma-pigen hed oprindelig Else og var datter af Sophus Greiffenberg, som indrettede og malede butikker for købmanden Carl Schepler.

Butikkerne hed først JRMA, en forkortelse for Johannes Rasmussens Margarinefabrik, som Carl Schepler samarbejdede med. Pigen med det gule hår kom til som varemærke i 1907. Senere fik hun – ligesom forretningerne – navnet Irma, men det var altså Else, som i en alder af 3 år havde stået model.

Irma-pigen er blevet redesignet flere gange. I dag er hun et stærkt brand, og ting med Irma-pigen har længe været et samleobjekt. Gamle dåser er især i København i høj kurs. Lidt billigere eksemplarer kan du være heldig at finde på loppemarkeder i Jylland.

Men også de helt nye ting med Irma-pigen rykker. Japanske turister i København er fuldstændig vilde med hende. Hun er kult i Japan. En forklaring kan være, at hun med sit rene naive udtryk repræsenterer et traditionelt nostalgisk japansk kvindesyn. I turistsæsonen sker det jævnligt, at busser parkerer foran københavnske Irma butikker. Japanerne styrter ind og rydder hylderne for alle varer med Irma-pigens logo. Et ternet viskestykke med et lille Irma-pige broderi kan i Japan sælges for 1490 Yen (svarende til 105 danske kroner). I en dansk Irma kan du få 2 for 55 kroner.

Du kan læse mere om Irma-pigens historie på emu.dk , hvor du også kan se, hvordan hendes grafiske udtryk har ændret sig gennem årene. Historien om de japanske turister kan du finde i en artikel fra Politiken og på websitet mormors.jp kan du se de voldsomt dyre viskestykker.

Forf: JM

Cacao øjne.

En indkøbstur over sundet for at spare penge er ikke noget nyt fænomen, der er dukket op med Øresundsbroen.

Ældre københavnere kan fortælle, hvordan de i 60′erne og 70′erne tog til Malmö efter billig kaffe og cacao. Og måske er det grunden til, at du rundt omkring på danske loppemarkeder engang i mellem falder over de svenske Ögon cacaodåser.

Ögon cacao blev fremstillet af Mazetti i Malmø. I begyndelsen af 1900-tallet blev øjnene introduceret for at forhindre, at der blev svindlet med sekunda cacao, som i løs vægt blev hældt om i Mazetti’s poser. Som modtræk lancerede man fabrikspakket cacao og brandet: “Se med Edra egna ögon at ni får Mazettis ögon”. Senere blev Mazetti cacaoen solgt på dåser og øjnene fulgte med. I 1956 relanceredes øjnene med et nyt og mere stiliseret udtryk tegnet af designeren Olle Eksell.

Cacaodåserne var på markedet lige indtil 1975. Som dreng var jeg direkte bange for dem. Jeg kan huske, hvordan øjnene stirrede ondt ned fra den øverste køkkenhylde. Noget som omgående fik trangen til en lækker kop varm cacao til helt at forsvinde som dug for solen!

Fabrikskomplekset ligger stadig i Malmö. Nu rummer bygningerne kulturhuset Inkonst med teater, dans, film, og kunst – og øjnene, de er der stadig. På gitterporten ved indgangen og oppe på taget, hvor der sidder en stor pakke cacao som historisk reklame.

Du kan læse hele historien om Mazetti’s øjne på Malmö bys website og på bloggen Maria som sagt.

Forf: JM

På “antikmarked” i Kina.

I Shanghai kender man ikke til antik- eller loppemarkeder som i Europa, hvor private eller professionelle handler med antikviteter og genbrugsting.

De har dog noget, de kalder “antikmarkeder”. Her sælges der i tusindevis af ting. Langt det meste er nyfremstillet, men i gammel “antik” stil. Alligevel kan man en sjælden gang blandt alle disse nye antikviteter være heldig at finde noget autentisk gammelt, som f.eks. disse lettere bulede og temmelig brugte propagandaskilte af presset blik.

Det øverste skilt med Mao som ung viser en beslutsom leder på vej til Anyuan for at lede en minearbejderstrejke. Blæsten og de dramatiske skyer på himlen kan læses som en tilspidsning af klassekampen. Stålfast og beslutsom med paraplyen under armen står Mao i billedets front som et symbol på sejren og den opstigende sol, der snart skal bryde frem.

Billedet blev en klassiker under kulturrevolutionen, hvor det blev masseproduceret og gengivet på et hav af plakater og skilte.

Kommunisterne sejrede og styrede Folkerepublikken med hård hånd, men propagandaen på det nederste skilt fremstiller Mao under en tale til Folkekongressen i en ganske afslappet og uformel attitude. Stemningen er glad og optimisk.

Kommer man forbi de kanter, kan man se flere revolutionsplakater på det officielle plakatmuseum i Shanghai: RM.BOC 868 Hua Shan RD Shanghai.

Kommer man ikke lige der forbi, kan man i stedet for få et godt indtryk af plakaterne på museets website: http://www.shanghaipropagandaart.com/

Forf: LD & JM

Bog om klassiske danske plakater.

Genkendelsens glæde er titlen på en flot lille bog om danske reklameplakater fra perioden 1900-1988.

Bogen indledes med et meget summarisk tekstafsnit med en gennemgang af plakatkunstens udvikling. Hovedargumentet for at købe bogen er dog de efterfølgende præsentationer af en stribe meget forskellige og meget visuelt stærke plakatklassikere. Illustrationerne er store – flere i helsides format – og de er gengivet i usædvanlig lækkert tryk.

Flere af de klassiske plakater bruger humor som effektfuldt virkemiddel. Et eksempel er Aage Rasmussens plakat for DSB gods, der til enhver tid kan transportere alt – selv elefanter, eller Arne Ungermanns surrealistiske plakat med de overdimensionerede øjne, der holder øje i trafikken.

Viggo Vagnby er især kendt for sine turistplakater. Den med politibetjenten, som stopper trafikken i Wonderful Copenhagen, mens en andemor med sine ællinger passerer gaden, er nok kendt af de fleste. En anden mindre kendt, men kraftfuld og grafisk velkomponeret plakat fra hans hånd er reklamen for badeferie i Vestjylland.

Plakatmuseet i Århus har udgivet bogen i forbindelse med en aktuel udstilling. Til næsten ingen penge får du en lille perle på knap 100 sider. Perfekt køb til plakatsamlere og folk, som interesserer sig for reklamehistorie eller bare gode tegninger.

De viste plakater er alle lånt fra museets website: http://www.plakatmuseum.dk/

“Genkendelsens glæde – Danske plakat klassikere 1900-1988″, Dansk Plakatmuseum 2010, isbn. 87-90552-22-9. Pris 75 kr.

Forf: JM

Tegninger af Lundvald og Christel.

Deres navne er måske kun kendt af få, men deres streger kendes sikkert af flere. Tegnerne Asger Lundvald og Christel Marott er på hver sin måde eksponenter for dansk folkekultur i 50′erne, 60′erne og 70′erne.

Begge har været meget produktive og har illustreret i mange sammenhænge. Lundvald er især kendt for sine filmplakater med karikaturer af kendte skuespillere, mens Christel har tegnet påklædningsdukker, Puk-bøger og har leveret utallige illustrationer til ugeblade.

På Munkeruphus, der ligger på strandvejen mellem Hornbæk og Gilleleje, vises frem til 12. oktober en dobbelt udstilling med de to tegneres arbejder:

http://www.munkeruphus.dk/

Kommer du ikke forbi de kanter, kan du i stedet for læse om Asger Lundvald og se en meget omfattende præsentation af hans tegnekunst på websitet:

http://www.grandts.dk/Film/lund.htm

Christel Marott kan du læse mere om i en bog fra 2008, som nu er udsolgt fra forlaget, men som kan lånes via dit lokale folkebibliotek:

“Christel, kvinde, kunstner, myte. En biografi af Birgitte Glob”, Forlaget Cirkum 2008, isbn. 978-87-992408-0-7.

Forf: EN & JM

Gamle DSB plakater.

Plakatsamlere og folk der interesserer sig for jernbanenostalgi kan gøre et kanonkøb, hvis de er hurtige. Jernbanemuseet i Odense sælger nemlig sit restoplag af bogen fra 2001 om DSB’s plakatkunst til stærkt nedsat pris.

Aage Rasmussens stilrene plakat fra 1937 med fremtidens lyntog, der suser gennem natten med fartnålen oppe på 120, mens fortidens damptoget forsvinder væk i mørket, er blevet en klassiker. Bogen fortæller historien om Aage Rasmussen og de tidligste plakater, men koncenterer sig ellers primært om perioden 1975 til 2000, hvor forskellige kunstnere hvert år tegnede 6 årsplakater til DSB. Det er en flot kavalkade over vidt forskellige fortolkninger af de associationer, som jernbanen kan rumme.

Idag er der blevet uendelig langt mellem de kunstneriske indslag på perronerne. De senere år har det været triste rullende reklamepromptere akkompagneret af fru Kjærsgaards “frisk pust over landet” plakater, der har mødt de rejsende på vej hjem fra en ellers behagelig togtur.

“Pas på toget – 25 års DSB plakatkunst” af Erik Steffensen, Arkitektens Forlag 2001, isbn. 87-7407-240-4. Nedsat fra 395 kr. til 98 kr.

http://jernbanemuseet.dk/DK/A1/museumsbutik.html

Forf: JM

Irmas kunstdåser.

Den karismatiske direktør for Irma, Børge Olsen, fik den ide at sælge te i dåser med kunst på – og i perioden fra 1970 til 1991 blev der fremstillet i alt 27 forskellige dåser dekoreret af danske kunstnere. Dåserne er i dag et samleobjekt, og nogle af de ældste og mest sjældne er meget eftertragtede.

Den første dåse fra februar 1970 blev lavet i 10.000 eksemplarer og var tegnet af Per Arnoldi, som dengang var en forholdsvis ukendt kunstner. Dåsen kostede 9,95 – og så var den tom! Den skulle ellers havde været solgt påfyldt med te, men man havde begået den brøler ikke at tjekke, om de nye dåser passede til doserings- og pakkeanlægget.

I Irma forretningerne i det indre København gik salget meget trægt, men i Gentofte, Lyngby og Hellerup blev de revet væk på ingen tid, så de resterende dåser måtte i hast overføres til det nordlige København. Da den næste dåse skulle i forretningerne i december 1971, var projektet imidlertid ved helt at kuldsejle. Bjørn Wiinblad var kunstneren, hans oplæg var fyldt med farver og en masse sirlige streger. Det voldte den engelske dåseproducent gigantiske problemer at få lavet et metaltryk med så mange detaljer, og den ene prøve efter den anden måtte kasseres. Wiinblad var tæt på at bakke ud, men Olsen bankede i bordet og til sidst lykkedes det at få udviklet en helt ny teknik til grafisk tryk, som kunne godkendes.

Dåsen på billedet er Herman Stillings fra marts 1983. Du kan se en oversigt over samtlige kunstdåser på Irma’s website:

http://www.irma.dk/includefiles/moduler/ccms/show_page.asp?iMappeID=494&sSideNavn=Tidslinie

Klik på perioden “1951-1975″ og derefter på “kreativitet på dåse”. Oplysningerne om hver enkelt dåse kommer med mouse-over: Før musen forbi dåserne og der popper en lille infoboks op. Det irriterende blå gardin, som delvist dækker dåserne, fjernes ved at klikke på det lille lukke-ikon ud for Knud Nielsens dåse fra 1991.

Forf: JM