Hus och Hem Retro fra april 2012.

Det svenske Hus och Hem Retro er nu udkommet med nummer 2 fra 2012. Det er det fjerde i rækken af blade om retro design, og ligesom de forrige numre er det også denne gang inspirerende og super godt.

Temaartiklerne handler om urtepotteskjulere fra Upsala-Ekeby, møbler til dukkehuse, stålbestik fra efterkrigstiden, og så har redaktionen fået den gode ide at lade Margareta Hennix, som designede mønstrene på nogle af Gustavsbergs stel fra 60′erne og 70′erne, gense og komme med kommentarer til sine kaffekopper fra dengang.

Men der er mange andre artikler. Blandt andet en stor guide over loppemarkeder i Paris, en artikel om vintage brudetøj og en anden om retro tapet.

Bladet rummer også et par boligreportager fra retro indrettede hjem og en stor artikel med fokus på H55, som var navnet på en stor international udstilling i Helsingborg i sommeren 1955, der var banebrydende med hensyn til boligindretning, design og kunsthåndværk.

Du kan finde Hus och Hem Retro i nogle enkelte danske kiosker. Der er en liste her, eller du kan tegne abonnement og få bladet tilsendt fra Sverige.

Forf: JM

En kopivare fra Holmegaards Glasværk.

Den tyske Bauhaus designer Wilhelm Wagenfeld formgav i 1938 nogle modul bokse i presset glas til køleskabsbrug. De blev kaldt Kubus.

Modulerne var genialt tænkt. De har rette vinkler og er stabelbare, så pladsen i køleskabet bliver udnyttet maksimalt. Hjørnerne er runde, så de er lette at rengøre. Siderne er en lille smule konvekse, så de er nemme at holde på, og alle delene er fremstillet i klart glas, så indholdet tydeligt kan ses, uden at låget skal løftes af.

Kubus modulerne blev produceret af Vereinigte Lausitzer Glaswerke (VLG) i Weisswasser, hvor Wagenfeld var kunstnerisk leder. Kubus blev en stor succes, og allerede året efter i 1939 blev der taget patent på systemet.

I sidste halvdel af 50′erne dukkede modulerne op i Holmegaards kataloger, men nu hed de Karréglas. Ned til mindste detalje er der tale om kopier af de originale tyske Kubus. Der er næppe tale om ulovligt plagiering. De fleste tyske industripatenter fra før krigen udløb efter 20 år, og Holmegaards Glasværk har sikkert uden videre konsekvens bare kopieret den tyske succes.

Faktisk udviklede Holmegaard systemet og lancerede en rund udgave under navnet Holmo samt nogle stabelbare tykmælksskåle med låg kaldet Else. Nogle af delene kunne også fås i blå varianter. Det gælder bla. lågene til Karré.

Du kan nemt se forskel på de originale tyske Kubus og de danske Karré. De tyske er forsynet med et meget karakteristisk såkaldt “Rautenmarke”, som består af 3 firkantede ruder på skrå.

Men det var ikke kun Holmegaard, som efter krigen fremstillede kopier af de originale Kubus moduler. I DDR producerede Ankerglas i Bernsdorf også hele serien.

Du kan læse mere om Wilhelm Wagenfeld og rudemærket i “Täglich in der Hand. Industriformen von Wilhelm Wagenfeld”, af Beate Manske, Worpsweder Verlag 1988, isbn. 3-922516-66-1. Kopierne fra Holmegaard kan ses i Hovedkataloget fra 1950 med tillæg (Blad 105) fra 1959, og de østtyske kopier kan ses i VEB Ankerglas Gebrauchswarenkatalog 1957.

Forf: JM

Hus och Hem Retro udkommer med 4 numre i 2012.

Efter de to første numre i 2011 udgiver forlaget nu 4 numre i 2012. Det første er allerede udkommet i februar, det næste sendes på gaden i april.

Februar nummeret matcher den samme høje standard som de to forrige. I modsætning til danske Antik & Auktion, norske Samler & Antikkbørsen eller svenske Antikvärlden, som alle sigter mere bredt, har Hus och Hem Retro alene fokus på design fra efterkrigstiden.

Målgruppen er altså mere homogen. Samtidig går bladet i dybden med virkelig grundig journalistisk research, og redaktionen trækker gerne eksterne eksperter og bloggere ind. F.eks er der denne gang en super interessant temaartikel af designhistorikeren Thomas Lindblad om kaffekedler. Fænomenet med brygning på “kaffepannor” er en særlig svensk og norsk metode. Modsat i Danmark lavede man langt op i 70′erne kaffe ved at lægge de malede bønner direkte i kedlen, hvorefter kaffen bringes i kog i nogle minutter.

Andre temaartikler handler om skænke af teak og palisander, Tove Janssons Mumitrolde figurer og keramikeren Ingrid Atterbergs arbejder for Upsala-Ekeby. Blandt meget andet er der også en stor boligreportage og en omfattende retroguide til butikker, loppemarkeder og caféer i Göteborg.

Som noget nyt kan man abonnere på flere numre af gangen og få bladet tilsendt med posten – også udenfor Sverige. Det kan godt betale sig. På den måde fordeler du bankens gebyr for at overføre betalingen på flere numre. Se dig i øvrigt godt for: Der er temmelig stor prisforskel mellem de forskellige banker for at overføre til svensk bankgirot. Jeg slap 190 kr for en betaling på 288 d.kr. (omregnet fra 346 sv.kr.). Det er okay for 4 numre af et rigtig godt og inspirerende tidsskrift.

Men du kan faktisk spare alt besværet med bankoverførsel og tilmed få bladet endnu billigere. Kort tid efter at have tegnet mit abonnement opdagede jeg nemlig, at Hus och Hem Retro nu omsider kan fås i løssalg i udvalgte danske kiosker. Du kan finde en oversigt over de danske forhandlere på Hus och Hem’s website. Kioskprisen for ét nummer er 59 d.kr.

Til gengæld kan du ved løssalg måske ikke være sikker på at få bladet til tiden. En af de to forhandlere i Århus er en stor bladkiosk i Midtbyen med et næsten ligeså stort potentiale for serviceforbedring. Kiosken har et flot udvalg af internationale magasiner, men de kommer nogle gange først på hylderne uger efter udgivelsen, og ekspedienterne er mildt sagt ikke særlig interesserede i at svare på forespørgsler eller opklare forhold omkring leveringen.

http://www.facebook.com/HusoHemRetro?sk=wall

Forf: JM

Hus och Hem Retro nr. 2.

Det svenske magasin Hus & Hem Retro om indretning og design med fokus på efterkrigstiden er kommet på gaden med et nyt efterårsnummer.

Da jeg anmeldte det første nummer havde jeg svært ved at få armene ned af bar begejstring, så forventningerne til det næste nummer har været skyhøje. Og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Nummer 2 er lige så fantastisk, veldrejet og inspirerende som premierenummeret.

Konceptet er det samme: Boligreportager, retroperspektive spots, mindre artikler og så er der også nogle temaartikler, som går lidt mere i dybden med stoffet. Denne gang sættes der fokus på Anita Nylunds “Vår lilla stad” – fajancekrukkerne fra JIE Keramik, svensk flower power textildesign af Mona Björk, lænestole med returdrej samt en lang kop-kavalkade med alle Stig Lindbergs mønstre og modeller.

Stig Lindberg temaet strækker sig over 10 sider og er et godt eksempel på den grundige research, du fornemmer, der er lagt for dagen. Kopperne præsenteres med navn, produktionsår, modelform, servicets omfang og en second-hand prisguide. Undervejs bliver der også aflivet et par – ellers udbredte – myter, f.eks. kommer det frem, at Berså mønstret oprindelig er tegnet af Krister Karlmark, som arbejdede hos Lindberg på hans atelier.

Bladet er rigt illustreret. Rundt omkring er der mange gamle fotos fra 50′erne, 60′erne og 70′erne. Det er originalt og super godt set af redaktionen, fordi det sætter artiklerne i et sjovt og interessant perspektiv.

I det første nummer var der en loppemarkedsguide, som dækkede hele Sverige, bortset fra de største byer. I dette nummer sætter de fokus på Stockholm med en meget omfattende gennemgang af retroshops og genbrugsforretninger. Derudover medtager guiden også tips til cafeer med original retroindretning og til retroarkitektur i Stockholm. Så hvis du er retrosamler, er det en god ide at tage bladet med i bagagen, hvis du kommer til Stockholm.

Retro udgives af Forma Magsiner og næste nummer er planlagt til at udkomme i februar 2012.

Forf: JM

Steltons historie.

Alle kender Steltons særlige brand. Den cylindriske form var i mange år rygraden i sortimentet. Først med Arne Jacobsens Cylinda Line fra 1967 og senere med Erik Magnussens klassiske termokande fra 1977.

Det begyndte på en gammel trykbænk i et udhus med at presse æggebægre af affaldsstål. De gik som varmt brød, og hurtigt flyttede man over i en lille fabrik.

Virksomheden, som senere blev til Stelton, hed i starten Dansk Rustfrit. Produktudvikling skete efter intuition og hvad maskinerne evnede at fremstille samt ikke mindst hvad isenkræmmerne mente, de kunne sælge. Først senere – især via samarbejdet med Arne Jacobsen – skiftede fabrikken til fokus på design frem for pris og mængde.

Stelton fyldte 50 år i 2010, og i den anledning udkom en jubilæumsbog. Den slags har tit en tilbøjelighed til at blive selvfede. Og bogen om Stelton har da også en lille snert, men alligevel er det blevet til et flot værk med mange billeder og mange gode historier. Det lykkes fint at komme rundt om Steltons udviklingshistorie – også de mere sure sider.

Model 2000 temokanden var én af dem. Den var kun ude i butikkerne i ganske kort tid, før den blev kaldt tilbage. Det havde ellers taget 9 år at udvikle produktionsteknikken. DTU var på et tidspunkt ind over, for det var temmelig kompliceret at fremstille en dobbeltvægget kande med vacuum imellem væggene.

Da den endelig blev færdig i 1999 og kom i handlen, var en af de første kunder uheldig, fordi beholderen med kaffe pludselig slap overdelen og faldt i gulvet. Låget blev redesignet, men kanden blev aldrig nogen succes. Prisen var 1600 kr. Det var alt for dyrt og konkurrenterne havde i mellemtiden introduceret billigere kander med en tilsvarende teknologi.

Det er modellen med redesignet låg på billedet til venstre.

“Stelton” af Frank C. Motzkus, Stelton A/S 2010, isbn. 978-87-993807-0-1. Pris 219 kr.

Forf: JM

Nyt tidsskrift om retro design.

Det er svensk og hedder Hus & Hem Retro. Første nummer udkom 20. juli. Næste nummer kommer til oktober.

Stofområdet er vintage, retro og designklassikere. Den slags bliver også af og til dækket i andre nordiske tidsskrifter som f.eks. det danske Antik & Auktion, det norske Samler & Antikkbørsen eller det svenske Antikvärlden, men med Hus & Hem Retro har design fra 1900-tallet fået sit helt eget magasin.

Bestilte det første nummer over Nettet til introprisen 49 svenske kroner. Det kom i går, sendt fra Stockholm, og med fragt og gebyr for bankoverførsel løber de samlede omkostninger lige op over 300 danske kroner. Ret vild pris! Får jeg så noget for pengene? Det gør jeg helt klart. Det er faktisk svært at få armene ned af begejstring. Det første nummer lægger flot ud. Her er tale om et simpelthen fantastisk tidsskrift. God journalistik og meget inspirerende.

I løbet af de ca. 100 sider er der blandt meget andet et interview med ejeren af Bacchus Antik (en trendy Stockholm forretning med designklassikere), mini-præsentationer af 7 svenske retrobloggere, flere boligreportager og artikler om bla. vintage solbriller og genproduktion af populære svenske retrostel. Derudover er der 3 temaafsnit, som går ekstra i dybden og sætter fokus på emner som Lisa Larsons dyrefigurer, pindestole og Ikeas lampedesign fra 70′erne.

Historien om Ikeas lamper i 70′erne har flere vinkler. Der er billeder af alle loftslamperne fra 70′erne (dog med undtagelse af de mere traditionelle stillamper som f.eks. lysekroner). Derudover er der en analyse af Ikeas lampefilosofi, og der er små portrætter af et par af de vigtigste formgivere. Der er også en kritisk artikel om plagiatinsinuationer i forhold til koncernens lampedesign.

Under rubrikken “nostalgichok” er der ABBA revival med gamle 70′er-billeder fra Björn, Benny, Agnetha og Anni-Frids hjem og et kig ind i Bruno Mathssons sommerhus i 1961. En anden rubrik er “retro perspektiv”, som strækker sig over flere sider. Her er der små spots på nyheder, udstillinger og trends. Det er mange år siden platter var in, men nu ser redaktionen en ny trend storme frem i internationale boligblade, hvor det er blevet hipt at hænge tallerkener med blomster, mønstre og motiver op på væggene. Skal de kongelige juleplatter nu pludselig til at rykke?

Hus & Hem Retro har en Facebook-profil. Gå ind på væggen og find links til nogle sjove You tube videoer med oplæsninger fra bladet. De har også et website , hvor du kan se, hvordan du bestiller bladet. Pas på ikke at forveksle med det almindelige tidsskrift Hus & Hem, som nok nærmest svarer til det danske Bo Bedre.

Forf: JM

Fat Lava.

Vesttysk fabrikskeramik fra perioden 1950-1980 kaldes ofte Fat Lava. 

Hvor det sære navn stammer fra fortaber sig vistnok i det uvisse. Noget af keramikken har sådan en karakteristisk fed løbeglasur, der minder om størknet vulkansk aske. Måske kommer navnet af det, men også stykker uden denne specielle glasur kaldes Fat Lava, og navnet er mange steder blevet synonym med alt moderne vesttysk keramik.

Interessen for Fat Lava er eksploderet de senere år. Det kan du nemt opdage, hvis du googler lidt systematisk på nettet. Du finder hurtigt en masse sites om emnet.

Der er f.eks. rigtig mange samlerblogs. Nogle fortæller, at de er startet med en slags berøringsangst og undskylder ligefrem deres interesse: I begyndelsen fandt de glasuren aldeles smagløs, men efter et stykke tid synes de alligevel, at texturen har en stoflighed og magi, som de er faldet for.

Hvis du har brug for at se billeder og finde data, er et af de bedre sites fatlavalady.com – hvor du skal klikke på “Online shop” i framen til venstre for at se flere eksempler. Et andet godt og informativt site er fatlava.com – her er der endnu flere billeder, som er systematiseret efter de forskellige fabrikker og værksteder.

Har du brug for at vende bunden i vejret for at studere mærker, numre og etiketter, så er Ginn For’s ikke til at komme uden om. Der findes også en Fat Lava Facebook gruppe med offentligt indhold, men her er aktiviteten dog ret beskeden.

Opdatering 12-07-2011: Jeg er lige blevet opmærksom på en fantastisk svensk blog om vesttyske vaser, som også er et besøg værd. Samleren har 600 vaser, og mange af dem er illustreret på bloggen. Billedmaterialet er flot og knivskarpt. Når hun runder de 1000 vaser, bliver hun nødt til at flytte ud på altanen. Derfor hedder bloggen Tusenvaser

Forf: JM

Danske stentøjsstel.

Stentøj var in i 60′erne og 70′erne. Et af de mest udbredte stel var det gyldenfarvede Relief, der var dekoreret med et karakteristisk bladmønster.

Relief var tegnet af Jens Harald Quistgaard og blev oprindelig produceret hos Kronjyden. Senere blev virksomheden overtaget af Bing & Grøndahl, som fortsatte med at producere Relief og flere af de andre oprindelige stel fra Kronjyden.

Et dansk website har sat sig for at informere om de danske stentøjs stel med oplysninger om producenter, steldele, stempler og stelnumre. Oplysningerne er veldokumenteret i form af gamle reklamer og varekataloger.

Endnu mangler der en del på sitet, men det er en fint projekt, og der bliver løbende føjet nye stel og oplysninger til: http://www.stentoej.dk/stellet.htm

Forf: JM

Kolossen som blev et salgshit.

Lampen fra Ateljé Lyktan med det sjove navn “Bumling” er formgivet af Anders Pehrson og den blev lanceret i 1968 på en stor belysningsmesse i Göteborg.

Fabrikken havde arbejdet på lampen lige indtil dagen før messen åbnede. Da den blev båret ind, var malingen endnu ikke helt tør og de havde stort besvær med at få fjernet små papstykker fra emballagen, der havde sat sig fast på den våde maling. Den første kommentar fra en bekendt til Anders Pehrson var: “Det där var mig en stor bumling, du Anders”. Bumling betyder klump eller kolos, men alligevel blev lampen et kæmpe salgshit, og den regnes i dag for den mest solgte lampe i Skandinavien. Successen var så stor, at fabrikken i begyndelsen slet ikke kunne følge med. I det første år blev kunderne skrevet på venteliste, og der var mange måneders leveringstid.

Senere kom der en lang række søstermodeller til i form af forskellige gulv- og bordlamper. Historien om Bumlingen kan du læse i en bog om Ateljé Lyktans vej fra lille lampefabrik til stor virksomhed med international succes.

Forfatteren er reklamefotograf og som kildegrundlag har han brugt fabrikkens omfattende arkiv og interviews med gamle medarbejdere. Hovedvægten er lagt på at skildre designudvikling og salgshistorie, og de fleste lamper er dokumenteret med billeder fra gamle kataloger, ligesom der er korte biografier over de væsentligste designere. Bogen er fin som kilde til nostalgi for designentusiaster og samlere.

I Danmark kan du på loppemarkeder og antikmesser jævnligt finde de originale Bumling lamper fra 60′erne og 70′erne til mellem 400-2000 kr. – afhængig af størrelse, farve og stand. Det hvide gitter af plastik er lampernes svage punkt, så vær opmærksom på, at det ikke er knækket eller helt mangler. I Sverige blev Bumlingen som loftslampe relanceret for nogle år siden. Som ny koster den ca. 3400 sv.kr.

“Ljuset ska vara vitt och lysa fritt” af Johan Jansson, Arvinius Förlag 2009, isbn. 978-91-85689-25-5. Pris 238 Sv.Kr.

Forf: JM

IHQ Kobenstyle gryder.

Designeren Jens Harald Quistgaard formgav en serie emaljerede stålgryder i 1955. De blev kaldt Kobenstyle. Navnet betyder københavnerstil, fordi man på det vigtige amerikanske marked gerne ville signalere, at der var tale om dansk stil fra København.

Gryderne blev fremstillet af Glud & Marstrand. De er et godt eksempel på Quistgaards geniale nytænkning. Grebet er elektrisk svejset på grydelåget med fire berøringspunkter. Med den konstruktion er der kun få steder, hvor snavs kan samle sig og samtidig opnås en praktisk varmeisolerede effekt. Det omvendte låg fungerer nemlig også som bordskåner. Du kan stille gryden på låget, mens du øser op på tallerkenerne, og varmen fra gryden bliver ikke ledt ned i bordpladen. Selve gryden med dens skulpturelle buede korpus er formet ved hjælp af olie og lufttryk. Quistgaard brugte selv det udtryk, at den blev formgivet som om den er slået op i hånden – ligesom en sølvsmed ville have gjort det.

Du kan høre Quistgaard fortælle om Kobenstyle gryderne og en lang række af hans andre ting i Stig Guldbergs dokumentarfilm, som tidligere er blevet anmeldt på denne blog (februar 2010).

Mine egne Kobenstyle gryder er gået på pension. De kommer ikke længere på komfuret. De er nu blevet stablet op i et køkkenvindue, hvor de står som en slags tårnskulptur. Under lågene gemmer jeg alt tilbehøret til min stavblender. Så ved jeg altid, hvor det er, og skal ikke længere lede febrilsk nede i køkkenskuffernes rod.

“Designeren Jens Quistgaard – en gryde til min kone. En dokumentarfilm af Stig Guldberg”, ABCFilm & Forlaget Klim 2010, isbn. 978-87-7955–770-3. Pris 299,95 kr.

Forf: JM

Er Ikea et samlerobjekt?

På linje med ABBA og Volvo er Ikea et af Sveriges mest succesfulde brands. En ny bog hævder, at flere af Ikea tingene er godt på vej til at blive fremtidens samlerobjekter.

Umiddelbart måske lidt svært at forstå, for Ikea konceptet er jo masseproduktion, mens samlere i stigende grad går efter det personlige og individuelle særpræg. Modsat en Finn Juul eller en Wegner stol er møblerne fra Ikea ikke bygget til at holde resten af livet. Tværtimod handler det om konstant udskiftning, men Ikea har gennem årene haft en del designere ind over deres ting, og flere af dem er så småt begyndt at dukke op i auktionshusene.

Nogle Ikea designs har vundet internationale priser, bl.a Thomas Sandell’s Vågö stole i plast fra 1998. “De er det produkt, jeg har lavet til Ikea, som jeg er allermest tilfreds med”, sagde han i 2002, da stolene vandt den fornemme Red Dot pris. Verner Panton, Tapio Wirkala og Vico Magistretti er andre af de internationalt mest kendte formgivere, som har haft opgaver for Ikea, men også en lang række af koncernens egne folk har gjort sig bemærket med holdbar formgivning, der kan karakteriseres som moderne klassikere. Et godt eksempel er Niels Gammelgaard’s Moment; En serie møbler i glas og stål fra 80′erne som mange år frem var storsælgende hits.

Ikea the book er ikke en lineær og kronologisk fremstilling af møbelhusets udvikling. Bogen portrætterer alle de kendte og mindre kendte formgivere, deres ideer og designprocesserne bag udviklingen af møblerne og lamperne.

Fremstillingen er meget levende. Flere af designerne får lov til selv at tale i form af citater og mindre interviews, og du fornemmer, at der ligger et omfattende og kompetent stykke research bag bogen. Det hele fylder knap 500 sider, og det er en bog, du kan bruge som et nyttigt opslagsværk i kraft et rigtig gode navneregister.

“Ikea the book – Designers, products and other stuff” af Staffan Bengtsson, Arvinius Förlag 2010, isbn. 978-91-85689-06-4 (engelsk), isbn. 978-91-85689-24-8 (svensk). Pris ca. 350 sv. kr.

Forf: JM

Lamper designet af Claus Bolby.

Loppefund har fået et spørgsmål og et billede af en sjov trekantet væglampe med prismer af acryl:

Mon I kan hjælpe med at finde ud af, hvad dette er for en lampe (se foto). Der er ingen mærkater i lampen. Venlig hilsen EH.

Din lampe er sandsynligvis formgivet af Claus Bolby, som designede lamper i 60′erne og 70′erne. Nogle af dem blev produceret af Nordisk Solar og Lyfa. Han er især kendt for lamper med lidt særprægede acryl lameller. Hans firma, som hed Cebo Industri, producerede og solgte akryllamperne til Nordisk Solar og Lyskær Belysning.

I en engelsk retroshop med speciale i skandinavisk lampedesign har jeg fundet nogle lamper med de samme korsformede acryl prismer. Forretningen hedder Vintage Retro og deres lamper tilskrives Claus Bolby. Klik på billedet her til højre og på dit eget billede til venstre og læg mærke til, hvordan prismerne er monteret med en centerskrue på præcis samme måde.

Hvis du vil læse mere om Claus Bolby og se flere eksempler på hans spektakulære lamper, så er der en rigtig god artikel på Classic Modern’s website. Illustrationerne herunder er hentet derfra. Lampen længst til venstre kaldes præstekraven. Den er oprindelig designet til Strandby kirke syd for Skagen, men blev senere fremstillet i en mindre udgave til private hjem.

RETTELSE 1: Lamperne på de to små klikbare billeder er ikke af Claus Bolby. Se kommentaren herunder fra Sune Riishede [JM 04-07-2011]

RETTELSE 2: Informationerne om Cebo, Nordisk Solar og Lyskær Belysning er rettet i overensstemmelse med kommentaren fra Jytte Bolby [JM 13-02.2012]

Forf: JM