Stager af messing fra Torben Ørskov.

Loppefund har fået et spørgsmål om stager af messing mærket Torben Ørskov:

Hej, Jeg har nettop købt et par trompetstager i messing mærket “Torben Ørskov & CO Denmark”. Forhandleren mente de var designet af Harald Quistgaard, men hun blev usikker da der ikke stod HQ stempel nedenunder dem. Ved du om det alligevel er tilfældet? Og evt hvor gamle de er? Jeg gav 285 pr stk. Virker det som en ok pris?
På forhånd tak for hjælpen! Mvh T.F.

Jeg er 100 % sikker på, at dine stager ikke er designet af Quistgaard, som altid brugte signaturen IHQ (Jens Harald Quistgaard) på de ting, han formgav.

Torben Ørskov var en slags entreprenør indenfor brugskunst. Han slog ikke selv stregerne, men han fik sat andres design i produktion. Ørskov var ikke kun producent – han var også forhandler. I 1954 var han med til at åbne “Form&Farve”, en af de første forretninger i  København med kvalitetsdesign. Hvem der har formgivet dine stager, ved jeg ikke, men Ørskov var altså producenten!

Der er to modeller med trompetagtig form. En meget tynd model (det lille billede) og en noget tykkere (det store billede). Den tynde er stemplet T.Ø – Made in Denmark”, mens der under den tykke står “Torben Ørskov & Co – Denmark”, så ud fra din beskrivelse må det jo være et par af den tykke model, du har fået. Dateringen er jeg lidt usikker på, men jeg tror, at begge modeller er fra ca. 1969-1974.

Prisen er vist fair. På stumpemarkedet i Herning (30. okt. 2009) så jeg et par tykke til 600 kr., og en anden udstiller havde dem (så vidt jeg husker) til 900 kr. Havde det derimod været den tynde model, havde du nok givet en anelse for meget. De ligger typisk på omkring 150-200 kr./stk.-  afhængig af størrelsen (de findes i 3 størrelser).

Brunn-Rasmussen havde i oktober 2009 på deres netauktion nr. 943 under lot nr. 443 udbudt et par tynde og et par tykke Ørskov trompetstager til en samlet vurdering på 1500 – 2000 kr. De fire stager gik et godt stykke under, nemlig for 750 kr. (altså hammerslagsprisen, dvs. excl. salær).

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Nyt samlermuseum med dansk design.

Danish Design Museum i Randers sætter sig for at vise eksempler på noget af det bedste indenfor nyere dansk kunsthåndværk og industrielt design. Museet er startet af en lokal samler. Ideen er i den grad sympatisk. Samlingerne voksede på et tidspunkt ud af mandens private bolig – og hvorfor så ikke vise tingene frem og dele glæden og fascinationen med alle os andre?

Kay Bojesen knive fra ca. 1948, fremstillet hos United Steel Company

Og der er også rigtig mange gode, spændende og sjældne ting. Som privat samling er den helt fantastisk, men som offentligt museum mangler der i den grad en del. Det hele er nydeligt opstillet på rad og række i store montre. I nogle tilfælde er der vedlagt en lille seddel, men ofte er der ingen forklarende tekst. Hele den museumspædagogiske dimension mangler – og det er en skam.  Museumsgæsterne bliver fuldstændig overladt til sig selv og bibringes ikke forudsætninger for at vurdere og opleve de udstillede genstande.

Måske er min kritik urimelig – for hele projektet kører på frivilligt arbejde, og der er ikke involveret en eneste offentlig støttekrone, så det er vel i høj grad et spørgsmål om ressourcer, men alligevel! Samlingens absolutte hovedvægt ligger på Kay Bojesen – ja, men så start med at fortælle om ham: Kom med nogle anekdoter, en forklaringsramme eller nogle uddybende plancher. Lav et samarbejde med andre Kay Bojesen samlere – dem er der mange af  – eller hvorfor ikke få et partnerskab i gang med Kunstindustrimuseet eller måske det lokal Kulturhistorisk Museum?

60 kr i entré er lidt pebret, men tag alligevel forbi museet i Randers og støt et godt initiativ og nyd de flotte ting. På museets hjemmeside, kan du læse mere om bla. adresse og åbningstider: http://www.danishdesignmuseum.dk/

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

IHQ og Richard Nissen fra Langå.

Kulturhistorisk Museum i Randers har udgivet en fin lille bog om Richard Nissens Trævarefabrik. Museet har i eftersommeren 2009 vist en udstilling med eksempler på brugskunst fra fabrikken, der lå i Langå.

I perioden fra 1954 til 1971 fremstillede Nissens Trævarefabrik en lang række af de lækre produkter, som blev markedsført af Dansk Designs og som var formgivet af Jens Harald Quistgaard. Bogen fortæller bla. om samarbejdet mellem designer og fabrik. Det er historien om,  hvordan hverdagens brugsgenstande bliver funktionelle og geniale,  når designer og producent forstår at række ud mod hinanden og kan respektere hinandens forskellige tilgangsvinkler til opgaven. Jens Quistgaard dikterede ikke bare, hvordan tingene skulle se ud. Ofte gav fabrikkens folk feed-back og kom med forslag til ændringer i designet. For samlere og Quistgaard-freaks er bogen et oplagt must. Efter 1971 sluttede samarbejdet, men Richard Nissen kunne også selv og fortsatte med at designe gedigen brugskunst.

Bogen er flot illustreret, og de sidste ca. 20 sider er et billedkatalog over nogle af de genstande, som blev vist på udstillingen. Selvom udstillingen sluttede den 31. august, kan bogen stadig købes hos Kulturhistorisk Museum i Randers.

“Form – fra tønder til trend” af Anders Have Espersen og Thomas Dickson, Kulturhistorisk Museum Randers 2009, isbn. 978-87-887-3235-5. Pris 98, – kr.

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Hvad er det for nogle lamper?

Var heldig at finde disse to fancy lamper på et loppemarked i Ebeltoft.

Inderskærmene af kobber fungerer fint som afblænding og kan dreje rundt helt uafhængigt af yderskærmene. De vil egne sig som sengelamper, så jeg tror nok, at de kommer til vægs i soveværelset!

Jeg har støvet rundt i bøger og googlet Internettet tyndt for at finde ud af, hvem der har formgivet dem og hvad producenten hedder, men uden at finde noget svar.

Mon de kan være fra Vilhelm Lauritzens Tegnestue? I givet fald kunne de være fra slutningen af 40′erne eller begyndelsen af 50′erne.

Ved du noget om lamperne, og kan du hjælpe mig med at løse gåden, så klik på “leave a comment”.

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Hoptimisternes genkomst.

Firmaet Ehrenreich havde mest beskæftiget sig med brugsting og kunsthåndværk i forskellige træsorter, f.eks. som underleverandør af æsker til sølvsmed Hingelberg i Århus, men i slutningen af 60′erne slog de ved siden af trævarerne ind på en anden vej, nemlig produktion af uro’er og mobiler i farvestrålende plastik.

Først kom “Buzy Birdie” – en plastikfugl med svævende vinger og fjederophæng, som kunne fås i forskellige flowerpower farver. Lidt senere – i begyndelse af 70′erne – kom de knaldrøde hoptimister, som også gik under navnene “Bimle” og “Bumle”, og endnu senere kom den grønne frø “Kvak”.

Især hoptimisterne er blevet et populært samleobjekt. Selv har jeg en flok stående på mit arbejdsbord, som hopper og danser, når jeg slår i tastaturet. De kan også finde på at flytte ind på spisebordet. En ved hver kuvert, så kan gæsterne sidde og dunke på dem, mens de spiser.

Mens det virkelig gik godt, beskæftigede Ehrenreich ca. 100 medarbejdere og havde afdelinger i Stilling, Alken og Horsens. Nu har Egnsarkivet i Skanderborg lavet en hjemmeside om Ehrenreich og deres produktion. Du kan læse mere om dem her: http://stillinglokalhistorie.dk/Erhverv/ehrenreich/ehrenreich.htm

Designeren Lotte Steffensen har fundet på at re-lancere fuglene, frøerne og hoptimisterne i 2009 udgaver. Resultatet er ikke ubetinget vellykket. Fuglene er perfekte. De ligner fuldstændig de originale fra 60′erne – faktisk så meget at man skulle tro, at der er tale om et restoplag fra dengang, men hoptimisterne holder ikke rigtigt. Farven er forkert, plastikkvaliteten er anderledes og fødderne er ikke af metal som på de oprindelige hoptimister. De nye hoptimister forhandles bla. hos Imerco og Sinnerup i Århus: http://www.an-kkn.dk/stilling/pressemeddelelse.pdf

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Hvad hedder glasting i denne serie og hvor er de fra?

klik - og gør billedet større

Når du søger på Internettet kan det godt være lidt forvirrende, for Gullaskrufs Glasbruk lå i byen Gullaskruv i Kälmar län i Småland – og for at gøre forvirringen helt komplet, så bliver glasbruket også nogle gange bare kaldt Gullaskruf.

På Internettet støder du ofte ind i sider, som fejlagtigt hævder, at Randi-serien er designet af Arthur Percy. Han har ganske vist også lavet rigtig mange ting for Gullaskrufs Glasbruk, men ikke Randi-serien.

Designeren hedder Lennart Andersson, og Randi blev fremstillet i farverne rød, grøn og mælkehvid.

Om Gullaskrufs Glasbruk -  http://sv.wikipedia.org/wiki/Gullaskrufs_glasbruk

Om Lennart Andersson  -   http://www.gullaskruv.se/jubileum/konstnarer.htm

Om Arthur Percy -  http://www.designarkivet.wew.se/en/index.php?pageid=81

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Lotus mønstret fra Cathrineholm.

Hvordan kan det være, at det samme lotus mønster findes dels på emaljevarer fra norske Cathrineholm og dels på porcelæn fra danske Lyngby Porcelænsfabrik. Har de stjålet fra hinanden?

Lise Skjøt-Pedersen hævder i sin bog om Porcelænsfabrikken Danmark og Lyngby Porcelæn, at det var virksomheden Lundtofte Stål, som i 1966 kastede sig ud i at kombinere emaljeting fra Cathrineholm med Danild og Trend-serierne fra Lyngby med den fælles lotus dekoration.

Måske er det forklaringen, men i bogen er der tilsyneladende nogle brølere, som gør, at du kan tvivle lidt på forfatterens research, f.eks tilskrives lotus mønstret fejlagtigt “den norske designer Grethe Cosmo”.

Designerens korrekte navn er Grete Prytz Kittelsen – eller Grete Korsmo, som hun hed, mens hun var gift med den norske arkitekt Arne Korsmo.

Grete Prytz Kittelsen er ophav til form og farver på emaljeskålene og gryderne fra Cathrineholm, men lotus mønstret vil hun ikke lægge navn til: “Å, gud hvor jeg sloss mot disse lotusbladene den gang! Jeg husker ikke, hvem som tegnet lotusbladet, det var ansatte på Cathrineholm som laget dem. Og kundene både i Norge og utenlands likte dem jo – de solgte godt. Særlig synes jeg lotusbladene ødela kjelene og pannene. Og de bollene og fatene, som fik den minste varianten av lotusbladene som en pyntebord langs kanten, er ikke gode”.

“Porcelænsfabrikken Danmark 1936-1969″ af Lise Skjøt-Pedersen – udgivet som Lyngby-Bogen 2006, historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune; isbn. 87-87298-37-6

“Grete Prytz Kittelsen – emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m.fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn: 978-82-05-37653-3

Forf. JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst