Historien om Syberg Keramik.

Det karakteristiske Syberg stel havde sin storhedstid i 40’erne og 50’erne. De første dele blev lanceret i 1928, men stellet voksede hurtigt.

Et komplet stel består af næsten 1000 dele. Nogle af dem var i produktion indtil 1988, og form og dekoration holdt sig stort set uforandret igennem hele perioden.

Både Hans Syberg, som startede virksomheden i 1928, og broderen Lars Syberg, som kom til i 1931, var inspireret af moderen Anna Sybergs akvareller med blomster og planter.

Blomsterne blev tegnet over på pergamentpapir. Derefter kunne motivet ridses op i leret, mens det stadig var fugtigt. Improvisation var ikke tilladt. Malerne måtte holde sigt strengt til forlægget, og hvis de kom i tvivl, kunne de kigge efter på nogle store fliser, som hang på væggen i værkstedet med alle buketterne malet op.

Især produktionen fra 30’erne og begyndelsen af 40’erne er i høj kurs blandt samlere. I de år anvendte værkstedet Lars Sybergs egen glasur. Den fremtræder mere mættet og bleg sammenlignet med den senere fabriksglasur, der er hvid og skinnende. I slutningen af 40’erne og i 50’erne var det svært at skaffe tin og bly, så en færdig glasur måtte importeres fra Tjekkoslovakiet.

Faaborg Museum viste i 2003 en stor udstilling om Sybergs keramiske produktion. Michael Blædel skrev dengang et omfattende og rigt illustreret katalog på næsten 60 sider. Det er i dag meget svært at opdrive antikvarisk, men museet har senere udgivet hele katalogets tekstdel på Nettet. Et fremragende initiativ, bortset fra at illustrationerne på nær ganske få desværre ikke er kommet med.

“Syberg – fra akvarel til keramik” af Michael Blædel, Faaborg Museum 2003, isbn. 87-88686-13-2

Du kan også læse om Syberg keramik i artiklen “Fynsk forår i fajancen” af Michael Blædel i Antik og Auktion nr. 1, 2001.

Forf: JM

Ny kunstdåse fra Irma.

Irmas kunstdåser fra perioden 1970 til 1991 er eftertragtede samlerobjekter. I 2010 genoptog Irma traditionen og lancerede 5 nye dåser med kunst. Nu kommer der igen en ny.

Dåserne fra 2010 var tegnet af Elmgreen & Dragset, Kirstine Roepstorff, Julie Nord og Tal R. I flere Irma butikker blev de lynhurtigt revet væk af samlere.

Irma Randi Katrine dåse M

Den nye dåse fra 2012 er dekoreret af Randi Jørgensen og Katrine Malinovski. De har sat nogle af deres kunstværker i en slags sættekasse og overført den til dåse. Irma skriver i en pressemeddelelse, at dåserne er i butikkerne fra uge 37-2012, og samlere skal sikkert igen skynde sig, hvis de vil have et eksemplar.

Randi Jørgensen og Katrine Malinovski er især kendt for at have vundet DR’s projekt “Vores Kunst” med et forslag til udvendig total udsmykning af færgen M/F Ærøskøbing. I oktober sejler færgen i dok for at blive malet, og den forventes færdig i begyndelsen af 2013.

Du kan læse mere om de “gamle” kunstdåser i et tidligere indlæg og se billeder af dem på Irmas facebook (perioden 1951-75), hvor du også kan se og læse om dåserne fra 2010.

Forf: JM

Bog om emaljevarer fra Kockums.

Kockums Emaljeverk i Blekinge var en af Nordens helt store producenter af emaljevarer. Værket havde en omfattende eksport, også til Danmark.

I efteråret 2011 udkom en bog om Kockums, hvor vægten er lagt på at dokumentere de forskellige brugsting.

Til grund for bogen ligger et kæmpe digitalt register med billeder af næsten 20.000 genstande. Lidt ærgerligt at der så kun er blevet plads til omkring 100 af dem, for et af bogens helt store plusser er netop billederne, som er flotte og skarpe. Det er også primært dem, der gør bogen rigtig interessant for samlere og antikhandlere.

Naturligvis er der grænser for hvor meget, der kan blive plads til i en bog, men det vil være oplagt på et tidspunkt at publicere registret eller dele af det på Internettet – lidt på samme måde som Næstved Museums kulturhistoriske projekt med at registrere og fotografere Holmegaard Glasværks prøvesamling

Som dansker kan du ikke lade være med at drage paralleller til Glud & Marstrand. Men i modsætning til den danske producent var Kockums lagt mere fremme i skoene med hensyn til hele tiden at tilpasse produktionen til tidernes skiftende behov og mode. Et eksempel er evnen til i vid udstrækning at bruge kunstnere til formgivning og produktudvikling.

Det starter allerede med den svenske tegner Einar Nermans grafiske illustrationer på Kockums storsælgende børneservice i midten af 20’erne. I 50’erne og 60’erne fortsætter Kockums det stærke fokus på kunstnerisk inspiration. Nu med et samarbejde med sølvsmedene Sigurd Persson og Arne Erkers samt Carl-Arne Breger, der var industriel formgiver.

Også den danske designer Jens Harald Quistgaard har haft tilknytning til Kockums. Hans Kobenstyle gryder er delvist lavet på Kockums. Oplysningen stammer fra Folke Peterson, som i næsten 50 år arbejdede på Kockums emaljelaboratorium. Grydernes korpus blev først fremstillet i Danmark og derefter fragtet til Sverige, hvor emaljen blev påført på Kockums afdeling i Kallinge.

Bogen om Kockums bygger på en lang række skriftlige kilder og interviews med et par centrale personer med tilknytning til Kockums. Det er tale om et stykke veldokumenteret research. Desværre er der også en enkelt lidt uheldig svipser. En karakteristisk dansk krenitskål med orange emalje og matsort yderside vises på side 79, men tilskrives fejlagtigt formgiveren Arne Erkers.

“Från bruksverk till konstverk i emaljens Ronneby” af Jane Betts og Hans Krohn (foto), Mixi Print 2011, isbn. 978-91-633-9497-3.

Forf: JM

Hvad er godt design?

Hvad er godt design? Nogle vil måske svare, at det er et spørgsmål om den enkeltes smag. Altså at der ikke er noget endegyldigt svar, men man kan jo i stedet for prøve at opstille nogle almene forudsætninger for, hvornår noget formgivning er godt design.

Et produkt skal være sanseligt og æstetisk tiltrækkende. Det må også gerne være innovativt, ærligt og holdbart – og så skal det være funktionelt. Arne Jacobsens “Ægget” opfylder de fleste af disse kriterier, men mange synes, at man faktisk ikke sidder særligt godt i stolen. Er den så dårligt design?

Magnus Stephensen formgav et salt og peber sæt for Georg Jensen i 1952. Til sættet hører også en sennepskrukke, og alle delene blev fremstillet i sølv eller rustfrit stål. Designet er helt enkelt og uprætentiøst og i mine øjne en æstetisk nydelse. Men modsat “Ægget”, som man dog trods alt kan sidde i, så fungerer salt og peber sættet nærmest slet ikke til sit formål.

Umiddelbart virker det ellers som om, der er tænkt over funktionen. De fleste kender bøvlet med at fylde nyt på en salt- eller peberbøsse, når den er tom. I bunden sidder en lille prop af kork, plastik eller gummi. Sådan en kan være svær at løsne, og med tiden kan proppen mørne eller knække.

Magnus Stephensen løste problemet ved at lave proppen i samme materiale som peberbøssen, altså i sølv eller stål som ikke går i stykker. Innovativt, men alligevel fungerer det dårligt. Det er nemlig stort set umuligt at finde ud af, om proppen befinder sig i lige præcis den position, som gør, at den kan løsnes. Du kan dreje og dreje og blive ved med at dreje – men der lyder ikke noget klik, og du kan heller ikke mærke, når proppen kan løsnes. Desuden er grebet så lille, at de fleste fingre har svært ved at holde om det.

Saltkarret fungerer heller ikke særlig godt. Skeens form gør, at den ligger skidt mellem fingrene, og den er så svær at balancere, at indholdet nemt ender på bordet, før det når tallerkenen.

Nu er Magnus Stephensen sendt på pension, og jeg har fundet frem et gammelt salt- og peber sæt i presset glas med låg af bakelit. Ikke specielt smukt, men det fungerer. Når der skal fyldes på, skrues lågene af og på helt uden besvær.

Forf: JM

At samle på frimærker.

Horsens Filatelistklub har fået den gode ide at udgive en bog om glæden ved at samle på frimærker. Den giver et indblik i et aldeles nørdet, men også meget engageret univers.

Der findes sikkert mange forstillinger om frimærkersamlere som et folkefærd, der med disciplin, orden og akkuratesse sidder ved et skrivebord i timer og arbejder med vandmærkesøgere, pincetter og taktællere. Men som bogens titel fortæller, er frimærker meget mere end takker og takster.

10 frimærkesamlere fortæller om deres samlinger, om anekdoter, gode køb og byttehandler. En mand rejste som ung rundt i England som rygsækturist. I Nottingham købte han for 10 £ en afrevet side fra et gammelt album med nogle danske skillingsmærker. Da han kom hjem, viste de sig at være overordentlig sjældne. De endte på auktion og indbragte en mindre formue, som blev omsat til en fire måneders ferie i Australien.

De bedste biddrag i bogen er dem, der får frimærkerne eller postkortene til at fortælle en historie, f.eks om breve som under 2. verdenskrig på trods af krigshandlinger alligevel ad kringlede omveje når frem, selvom ruten ikke var den mest direkte.

Bogen gør meget ud at argumentere for, hvorfor det er vigtigt at være medlem af en frimærkeklub. På det punkt er det lige før, den kammer over og bliver missionsk, men når du har læst den, har du fået nedbrudt nogle fordomme, og du sidder tilbage med et billede af en samlerinteresse, som kan have mange flere forskellige indfaldsvinkler, end du måske umiddelbart havde forestillet dig.

“Frimærker – meget mere end takker og takster”. Udgivet af Horsens Filatelistklub i anledning af den nationale frimærkeudstilling HOFI 2011, isbn. 978-87-994689-0-4. Pris 60 kr.

Forf: JM

Før Fanden får sko på.

Et af de helt store loppemarkeder i Jylland er Brørup Marked. Det foregår hver fredag, men du skal stå ekstremt tidligt op.

I højsæsonen om sommeren, hvis vejret er godt, går de handlende i gang med at stille op allerede klokken 5 om morgenen. Ved middagstid begynder nogle af dem så småt at pakke sammen igen.

Brørup4x

Brørup Marked har mange år på bagen. Der hersker en helt særlig jovial atmosfære. De fleste kender hinanden, og af og til handles der på ægte jysk facon med dialekter og håndslag. Udbuddet er en virkelig blandet landhandel. Skrammel, høns og hundehvalpe. Men også rigtig mange stande med designting og traditionelle antikviteter.

For nogle år tilbage var priserne generelt lave. Sådan er det ikke længere. Du kan sagtens være heldig og gøre et par super gode handler, men der skal løbes spidsrod. Tingene er blevet dyrere, og konkurrencen er intens. Der kommer mange opkøbere. Nogle helt fra Tyskland.

Som nabo ligger et stort svineslagteri. Når de skyller deres tanke, er stanken ubeskrivelig. Bliver det for meget, kan du gå indenfor i en af de 5 haller.

I de forreste er det dog mest skrammel og partivarer. Men går du helt ned i bunden af området længere mod vest, kommer der to haller i en vinkel, som absolut er et besøg værd. Her er der blandt andet en håndfuld faste stande med klassiske antikviteter, samlerobjekter og retro ting af høj kvalitet.

http://www.broerup-marked.dk/

Forf: JM

Kravlenisser i nyt layout.

Kravlenissernes side er flyttet til et nyt domæne og har fået helt nyt design, men indholdet er det samme.

Loppefund har tidligere omtalt kravlenissernes-side. Det er stadig en fantastisk side, men nu præsenteres artiklerne i et meget mere enkelt og indbydende layout. Samtidig er der lagt ca. 400 nye billeder ind, og nogle af artiklerne er opdaterede.

Redaktionen skriver på den gamle side, at det har været et stort “rugbrødsarbejde” at få det hele flyttet. Men i løbet af uge 30 vil alt være tilgængeligt på den nye adresse.

Forf: JM