Bog om emaljevarer fra Kockums.

Kockums Emaljeverk i Blekinge var en af Nordens helt store producenter af emaljevarer. Værket havde en omfattende eksport, også til Danmark.

I efteråret 2011 udkom en bog om Kockums, hvor vægten er lagt på at dokumentere de forskellige brugsting.

Til grund for bogen ligger et kæmpe digitalt register med billeder af næsten 20.000 genstande. Lidt ærgerligt at der så kun er blevet plads til omkring 100 af dem, for et af bogens helt store plusser er netop billederne, som er flotte og skarpe. Det er også primært dem, der gør bogen rigtig interessant for samlere og antikhandlere.

Naturligvis er der grænser for hvor meget, der kan blive plads til i en bog, men det vil være oplagt på et tidspunkt at publicere registret eller dele af det på Internettet – lidt på samme måde som Næstved Museums kulturhistoriske projekt med at registrere og fotografere Holmegaard Glasværks prøvesamling

Som dansker kan du ikke lade være med at drage paralleller til Glud & Marstrand. Men i modsætning til den danske producent var Kockums lagt mere fremme i skoene med hensyn til hele tiden at tilpasse produktionen til tidernes skiftende behov og mode. Et eksempel er evnen til i vid udstrækning at bruge kunstnere til formgivning og produktudvikling.

Det starter allerede med den svenske tegner Einar Nermans grafiske illustrationer på Kockums storsælgende børneservice i midten af 20’erne. I 50’erne og 60’erne fortsætter Kockums det stærke fokus på kunstnerisk inspiration. Nu med et samarbejde med sølvsmedene Sigurd Persson og Arne Erkers samt Carl-Arne Breger, der var industriel formgiver.

Også den danske designer Jens Harald Quistgaard har haft tilknytning til Kockums. Hans Kobenstyle gryder er delvist lavet på Kockums. Oplysningen stammer fra Folke Peterson, som i næsten 50 år arbejdede på Kockums emaljelaboratorium. Grydernes korpus blev først fremstillet i Danmark og derefter fragtet til Sverige, hvor emaljen blev påført på Kockums afdeling i Kallinge.

Bogen om Kockums bygger på en lang række skriftlige kilder og interviews med et par centrale personer med tilknytning til Kockums. Det er tale om et stykke veldokumenteret research. Desværre er der også en enkelt lidt uheldig svipser. En karakteristisk dansk krenitskål med orange emalje og matsort yderside vises på side 79, men tilskrives fejlagtigt formgiveren Arne Erkers.

“Från bruksverk till konstverk i emaljens Ronneby” af Jane Betts og Hans Krohn (foto), Mixi Print 2011, isbn. 978-91-633-9497-3.

Forf: JM

Hvad er godt design?

Hvad er godt design? Nogle vil måske svare, at det er et spørgsmål om den enkeltes smag. Altså at der ikke er noget endegyldigt svar, men man kan jo i stedet for prøve at opstille nogle almene forudsætninger for, hvornår noget formgivning er godt design.

Et produkt skal være sanseligt og æstetisk tiltrækkende. Det må også gerne være innovativt, ærligt og holdbart – og så skal det være funktionelt. Arne Jacobsens “Ægget” opfylder de fleste af disse kriterier, men mange synes, at man faktisk ikke sidder særligt godt i stolen. Er den så dårligt design?

Magnus Stephensen formgav et salt og peber sæt for Georg Jensen i 1952. Til sættet hører også en sennepskrukke, og alle delene blev fremstillet i sølv eller rustfrit stål. Designet er helt enkelt og uprætentiøst og i mine øjne en æstetisk nydelse. Men modsat “Ægget”, som man dog trods alt kan sidde i, så fungerer salt og peber sættet nærmest slet ikke til sit formål.

Umiddelbart virker det ellers som om, der er tænkt over funktionen. De fleste kender bøvlet med at fylde nyt på en salt- eller peberbøsse, når den er tom. I bunden sidder en lille prop af kork, plastik eller gummi. Sådan en kan være svær at løsne, og med tiden kan proppen mørne eller knække.

Magnus Stephensen løste problemet ved at lave proppen i samme materiale som peberbøssen, altså i sølv eller stål som ikke går i stykker. Innovativt, men alligevel fungerer det dårligt. Det er nemlig stort set umuligt at finde ud af, om proppen befinder sig i lige præcis den position, som gør, at den kan løsnes. Du kan dreje og dreje og blive ved med at dreje – men der lyder ikke noget klik, og du kan heller ikke mærke, når proppen kan løsnes. Desuden er grebet så lille, at de fleste fingre har svært ved at holde om det.

Saltkarret fungerer heller ikke særlig godt. Skeens form gør, at den ligger skidt mellem fingrene, og den er så svær at balancere, at indholdet nemt ender på bordet, før det når tallerkenen.

Nu er Magnus Stephensen sendt på pension, og jeg har fundet frem et gammelt salt- og peber sæt i presset glas med låg af bakelit. Ikke specielt smukt, men det fungerer. Når der skal fyldes på, skrues lågene af og på helt uden besvær.

Forf: JM

At samle på frimærker.

Horsens Filatelistklub har fået den gode ide at udgive en bog om glæden ved at samle på frimærker. Den giver et indblik i et aldeles nørdet, men også meget engageret univers.

Der findes sikkert mange forstillinger om frimærkersamlere som et folkefærd, der med disciplin, orden og akkuratesse sidder ved et skrivebord i timer og arbejder med vandmærkesøgere, pincetter og taktællere. Men som bogens titel fortæller, er frimærker meget mere end takker og takster.

10 frimærkesamlere fortæller om deres samlinger, om anekdoter, gode køb og byttehandler. En mand rejste som ung rundt i England som rygsækturist. I Nottingham købte han for 10 £ en afrevet side fra et gammelt album med nogle danske skillingsmærker. Da han kom hjem, viste de sig at være overordentlig sjældne. De endte på auktion og indbragte en mindre formue, som blev omsat til en fire måneders ferie i Australien.

De bedste biddrag i bogen er dem, der får frimærkerne eller postkortene til at fortælle en historie, f.eks om breve som under 2. verdenskrig på trods af krigshandlinger alligevel ad kringlede omveje når frem, selvom ruten ikke var den mest direkte.

Bogen gør meget ud at argumentere for, hvorfor det er vigtigt at være medlem af en frimærkeklub. På det punkt er det lige før, den kammer over og bliver missionsk, men når du har læst den, har du fået nedbrudt nogle fordomme, og du sidder tilbage med et billede af en samlerinteresse, som kan have mange flere forskellige indfaldsvinkler, end du måske umiddelbart havde forestillet dig.

“Frimærker – meget mere end takker og takster”. Udgivet af Horsens Filatelistklub i anledning af den nationale frimærkeudstilling HOFI 2011, isbn. 978-87-994689-0-4. Pris 60 kr.

Forf: JM

Før Fanden får sko på.

Et af de helt store loppemarkeder i Jylland er Brørup Marked. Det foregår hver fredag, men du skal stå ekstremt tidligt op.

I højsæsonen om sommeren, hvis vejret er godt, går de handlende i gang med at stille op allerede klokken 5 om morgenen. Ved middagstid begynder nogle af dem så småt at pakke sammen igen.

Brørup Marked har mange år på bagen. Der hersker en helt særlig jovial atmosfære. De fleste kender hinanden, og af og til handles der på ægte jysk facon med dialekter og håndslag. Udbuddet er en virkelig blandet landhandel. Skrammel, høns og hundehvalpe. Men også rigtig mange stande med designting og traditionelle antikviteter.

For nogle år tilbage var priserne generelt lave. Sådan er det ikke længere. Du kan sagtens være heldig og gøre et par super gode handler, men der skal løbes spidsrod. Tingene er blevet dyrere, og konkurrencen er intens. Der kommer mange opkøbere. Nogle helt fra Tyskland.

Som nabo ligger et stort svineslagteri. Når de skyller deres tanke, er stanken ubeskrivelig. Bliver det for meget, kan du gå indenfor i en af de 5 haller.

I de forreste er det dog mest skrammel og partivarer. Men går du helt ned i bunden af området længere mod vest, kommer der to haller i en vinkel, som absolut er et besøg værd. Her er der blandt andet en håndfuld faste stande med klassiske antikviteter, samlerobjekter og retro ting af høj kvalitet.

http://www.broerup-marked.dk/

Forf: JM

Kravlenisser i nyt layout.

Kravlenissernes side er flyttet til et nyt domæne og har fået helt nyt design, men indholdet er det samme.

Loppefund har tidligere omtalt kravlenissernes-side. Det er stadig en fantastisk side, men nu præsenteres artiklerne i et meget mere enkelt og indbydende layout. Samtidig er der lagt ca. 400 nye billeder ind, og nogle af artiklerne er opdaterede.

Redaktionen skriver på den gamle side, at det har været et stort “rugbrødsarbejde” at få det hele flyttet. Men i løbet af uge 30 vil alt være tilgængeligt på den nye adresse.

Forf: JM 

Identifikation af dansk møbeldesign.

Originale reklamer med moderne dansk møbeldesign fra perioden 1954-1973 er publiceret på ny engelsk hjemmeside.

Det er folkene bag Classic Modern, som står bag. Projektet hedder ID your vintage danish modern, og konceptet er skåret over samme læst som ID your vintage danish lights, der er omtalt i et tidligere indlæg her på bloggen.

Reklamerne ligger i en database, hvor du kan søge ud fra designer, fremstiller, forhandler, lanceringsår eller type af møbel. Databasen medtager kun reklamer fra møbelindustrien – altså ikke fra møbelsnedkere.

Det er ikke gratis. Du skal abonnere for at kunne se de enkelte opslag i stort læsevenligt format. Betalingen foregår via PayPal og koster 40 £ (346 kr.) for et års abonnement.

Så får du til gengæld adgang til et uhyre omfattende materiale, som er perfekt til identifikation af moderne dansk møbeldesign. Og i databasen er der virkelig meget, som ellers er svært at få sat navn på. Enkelte møbelfabrikanter er dog ikke særlig godt dækket ind. Det gælder f.eks. Poul Hundevad og FDB Møbler, som kun er repræsenteret med to opslag på møbler af Jørgen Bækmark. Om der vil komme flere reklamer til hen ad vejen, skriver sitet ikke noget om, men man har jo lov at håbe.

Enkelte af illustrationerne er en anelse grovkornede. Det skyldes sikkert, at forlæggene har været uskarpe, men som helhed er billedmaterialet flot. Du finder ingen oplysninger om, hvor reklamerne stammer fra, men nogle af dem kan også ses i gamle numre af Bo Bedre.

I kategorien Test drive kan du finde gratis smagsprøver og se, om det er noget for dig, før du tegner abonnement.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra juli 2012.

Lamper med lameller og vintage badetøj; Erik Kolds plastdåser og Marianne Westmanns Picknick stel og så en loppemarkedsguide til hvis du skal på sommerferie i Sverige. Det er bare en lille del af indholdet i det nye nummer 3 af Hus och Hem Retro.

Bladet er spækket med input, fakta og research. Til forskel fra de mere traditionelle og bredtfavnende magasiner er styrken, at der fokuseres målrettet på retro design. Som en læser skriver i et læserbrev. “Vilken layout och vilka reportage! Antligen slipper jeg läsa om messing från Gusum och grå möbler från Gustav IIIs tid bara för at få valuta för tidningspriset”.

Retro fortæller historien om Erik Kold dåserne. Du kan blandt andet læse om, hvordan konkurrerende firmaers plagiater kan genkendes. De seneste par år er interessen faldet lidt i Danmark, mens den til gengæld netop nu ser ud til at boome i Sverige. Lidt pudsigt!

Erik Kold var oprindelig udlært slagter, men skiftede karriere og startede i 1967 en plastikfabrik. Hans farvestrålende dåser med blomster blev et hit og en kæmpe eksportsucces.

Dåserne findes i 2 varianter. Den normale i SAN-plast er ridse- og slagfast. Den kan kendes på sin let blålig farvetone, mens en billigere og lidt ringere variant i PS-plast især blev specialfremstillet til lavprisvarehuse. PS varianten er helt klar.

Hus och Hem Retro sælges også i Danmark. Her er listen over danske forhandlere.

Forf: JM