Loppefund – om at finde og samle på ting.

Pikante damer på gamle postkort.

Posted in SamlerTips bøger, Varia by loppefund on december 7, 2008

Postkortenes storhedstid var begyndelsen af 1900′tallet – og med 6-8 daglige postombæringer i København kan man sige, at de var en slags datidens email. Motiverne kunne være vidt forskellige, og nogle af dem var med tegninger eller fotografier af vovede damer eller sanselige scener.

pige-i-skovFrankrig var foregangsland – deraf betegnelsen “franske postkort”, men der er også blevet optaget erotiske postkort i Danmark. En af de kendste danske fotografer var Mary Willumsen, som opnåede at få beslagt mange af sine kort af politiet, fordi de i samtiden betragtedes som utugtige.

Danske erotiske postkort er emnet for en ny bog, som i det indledende tekstafsnit meget summarisk gennemgår kortenes historie, men ellers er hovedvægten lagt på kapitlerne med albums. Kortene er inddelt i forskellige temaer, f.eks stuepiger, forførelsens kunst eller badelivets glæder. Bogen er en oplagt investering for samlere af postkort – og selvom det ganske vist mest handler om at tage tøjet af, er der samtidig mange motiver med klædedragter, så bogen vil sikkert også være oplagt for dem, der interesserer sig for tøj og mode.

“Pikante og romantiske postkort 1880-1920″ af Karsten Kjer Michaelsen, Forlaget Palle Fogtdal 2008, isbn. 978-87-7248-706-9. Pris 169, – kr.

Forf: JM

Andre indlæg: → klik på Kategorier og Arkiver til højre → eller på Ældre indlæg nederst

Tagged with: