Pikante damer på gamle postkort.

Postkortenes storhedstid var begyndelsen af 1900’tallet. Med 6-8 daglige postombæringer i København kan man sige, at de var en slags datidens email.

Motiverne kunne være vidt forskellige, og nogle af dem var med tegninger eller fotografier af vovede damer eller sanselige scener.

Frankrig var foregangsland – deraf betegnelsen “franske postkort”, men der er også blevet optaget erotiske postkort i Danmark. En af de kendste danske fotografer var Mary Willumsen, som opnåede at få beslagt mange af sine kort af politiet, fordi de i samtiden betragtedes som utugtige.

pige-i-skov

Danske erotiske postkort er emnet for en ny bog, som i det indledende tekstafsnit summarisk gennemgår kortenes historie, men ellers er hovedvægten lagt på kapitlerne med albums. Kortene er inddelt i forskellige temaer, f.eks stuepiger, forførelsens kunst eller badelivets glæder.

Bogen er en oplagt investering for samlere af postkort – og selvom det ganske vist mest handler om at tage tøjet af, er der samtidig mange motiver med klædedragter, så bogen vil sikkert også være oplagt for dem, der interesserer sig for tøj og mode.

“Pikante og romantiske postkort 1880-1920” af Karsten Kjer Michaelsen, Forlaget Palle Fogtdal 2008, isbn. 978-87-7248-706-9. Pris 169, – kr.

Forf: JM

Reklamer

4 comments

  1. Fin hjemmeside I har lavet – vil da lige henlede opmærksomheden på en anden bog af Karsten Kjer, der også fortjener at blive nævnt og som handler om erotika på postkort, nemlig den fra 2005, som hedder Blot til lyst. Den blev udgivet af Borgens Forlag – og kan bestemt anbefales.
    Venlig hilsen Sune Hansson

  2. Hej Jens m.fl.
    En anden bog for nye postkortsamlere er :
    Fra billedhilsen til postkort : postkortets historie i Danmark / af Henrik Selsøe Sørensen, Claus Boie & Gorm Christensen, 2007 – isbn. 9788798150718.
    Indholdsfortegnelse: Billedhilsner og postkort i udlandet ; Billedhilsner i Danmark før postkortene ; Fra Danmarks første brevkort til de første postkort ; Postkort i Danmark 1891-1900 ; Populære samleområder ; Forlag og firmaer bag kortene ; Kunstnerne bag kortene ; Brevkort, postkort, frankering og porto ; Godt at vide for postkortsamlere.
    Venlig hilsen
    Margit Helbo

  3. hej, fandt lige en anden bog om erotiske postkort, som de har på Frederiksberg hovedbibliotek – den hedder Din for evigt og er skrevet af Erik Nørgård fra 1984 – fin bog – kan anbefales!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s