Måned: september 2009

Frodige svenske figurer.

Lisa Larsons figurer fra Gustavsberg er enormt populære, ikke kun i Sverige, men også i Danmark.

Den første serie “Lila Zoo” med dyr fra dyreparken Skansen i Stockholm blev lanceret allerede i 1955.

Siden har Lisa Larson formgivet et hav af forskellige figurer, ofte kattedyr i forskellige afskygninger. Hendes arbejder ligner ikke rigtig noget andet, men har et helt specielt udtryk, der let kan genkendes på de bastante og fyldige former, hvor alle figurene har sin egen individuelle personlighed. Materialet er keramik med chamotte (småkorn af brændt ler), som giver en særlig rustik struktur.

Lisa Larson col M

Lisa Larson var den suverænt bedst sælgende af alle kunstnerne på Gustavsberg, hvor hun arbejdede fra 1954 til 1980. Alligevel blev hun ikke særlig rig. Hun var ansat som en slags tjenestemand med fast løn og fik altså ikke royalities eller provision afhængig af hvor mange af hendes ting, der blev solgt.

En komplet fortegnelse over hendes arbejder i serieproduktion for Gustavsberg kan du finde i en lidt ældre svensk bog, hvor der også er mange flotte billeder af tingene:

“Lisa Larson bland lejon och änglar” af Gisela Eronn, Forlaget Prisma 2005, isbn. 91-518-4358-7.

Bogen kan findes antikvarisk på http://www.antikvariat.net til ca. 130-160, – d.kr.

Forf: JM

IHQ og Richard Nissen fra Langå.

Kulturhistorisk Museum i Randers har udgivet en fin lille bog om Richard Nissens Trævarefabrik.

Museet har i eftersommeren 2009 vist en udstilling med eksempler på brugskunst fra fabrikken, der lå i Langå.

Fra 1954 til 1971 fremstillede Nissens Trævarefabrik en lang række af de lækre produkter, som blev markedsført af Dansk Designs og formgivet af Jens Harald Quistgaard. Bogen fortæller bla. om samarbejdet mellem designer og fabrik.

IHQ isspand

Det er historien om,  hvordan hverdagens brugsgenstande bliver funktionelle og geniale,  når designer og producent forstår at række ud mod hinanden og kan respektere deres forskellige tilgangsvinkler til opgaven. Jens Quistgaard dikterede ikke bare, hvordan tingene skulle se ud. Ofte gav fabrikkens folk feed-back og kom med forslag til ændringer i designet.

For samlere og Quistgaard-freaks er bogen et oplagt must. Efter 1971 sluttede samarbejdet, men Richard Nissen kunne også selv og fortsatte med at designe gedigen brugskunst.

Bogen er flot illustreret, og de sidste ca. 20 sider er et billedkatalog over nogle af de genstande, som blev vist på udstillingen. Selvom udstillingen sluttede den 31. august, kan bogen stadig købes hos Kulturhistorisk Museum i Randers.

“Form – fra tønder til trend” af Anders Have Espersen og Thomas Dickson, Kulturhistorisk Museum Randers 2009, isbn. 978-87-887-3235-5. Pris 98, – kr.

Forf: JM

Lidt om nordamerikansk sølv.

Nordamerikansk sølv kendes fra omkring midten af det 17. årh., da europæere indvandrede. Især engelske sølvsmede prøvede lykken i “Den Nye Verden”, og derfor bærer ældre amerikansk sølv da også udprægede tegn på at være engelsk.

Men ved nærmere eftersyn mangler man som regel de engelske kendetegn på sølv, nemlig løven og bymærket. Meget få sølvsmede stemplede med et stats/bymærke – en undtagelse er J. Fries fra Philadelphia i midten af 1800-tallet.

J. Fries 2

Man brugte kun et mestermærke som kendetegn og kendte heller ikke til guardein, som det var tilfældet i Danmark og andre europæiske lande. Dog er der enkelte sølvsmede, bl.a. fra Philadelphia, der bruger årstalsbogstaver (1815-30). Også den amerikanske ørn, en løve, en vægt, en indianer og andre figurer ses på især senere sølv: Altså ingen regel uden undtagelse! Philadelphia var iøvrigt én af de stater, som havde rigtig mange sølvsmede, men Massachusetts havde nok flest. Af de oprindelige 13 stater var det udover de to nævnte New York og Rhode Island, der havde sølvsmede i USA’s første år indtil ca. 1825.

For at kunne identificere et amerikansk sølvsmede mærke må man ty til de sider på nettet, som har lister over sølvsmedemærker.

En udmærket side er: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~silversmiths/makers/silversmiths/index.htm Her er mestrene sat i alfabetisk rækkefølge, og nogle stater er samlet under et. Men man mangler en samlet oversigt over, hvor de forskellige sølvsmede havde deres virke.

En anden side er: http://www.925-1000.com/

Nyere amerikansk sølv er normalt kun stemplet med “STERLING” (925S) og eventuelt et fabriksmærke eller design/kunstnermærke. “Tiffany & Co” (etabl. 1837) er nok det mest kendte firma, men der er mange andre. Nyere amerikansk sølv virker tit mere “overdådig” end europæisk sølv. Den amerikanske smag slår også igennem på dette område!

Forf: HSN