En historie om Gustavsberg.

Rigtig mange danskere og endnu flere svenskere sætter sig hver dag på det. Andre spiser eller drikker af det, for porcelæn fra Gustavsberg kan jo være meget andet end lige saniteten ude på badeværelset !

I 1950’erne var Gustavsberg banebrydende indenfor svensk design og kunsthåndværk. Fabrikken havde en lang række af Sveriges førende formgivere knyttet til sig. Nogle af dem, f.eks. Lisa Larson og Stig Lindberg, fik på det særlige Studio værksted med kunstnerisk frihed og højt til loftet lov til at eksperimentere med unikke genstande i begrænset oplag.

Tingene fra Gustavsbergs Studio er i dag blevet eftertragtede samlerobjekter, og især i Sverige trækker de høje priser, hvis de kommer på auktion.

Gustavsberg Studio col1

I sommer var jeg selv heldig på et loppemarked at finde en fin lille lågkrukke af Stig Lindberg for en slik. Studio-tingene kan kendes på deres særlige mærke, nemlig et G og en hånd, som lige kan anes bag den blå etiket.

Du kan læse mere om Gustavsberg Studio og om hele den almindelige serieproduktion af porcelæn, fajance og keramik i et stort bogværk om Gustavsberg.

Det er rigt illustreret og udmærker sig med et omfattende faktaafsnit, b.la. med kunstner- og malersignaturer og med oversigter over alle Gustavsbergs steldekorationer. Bogen har allerede et par år på bagen, men kan stadig købes fra forlaget via bokus.com, hvor den endda er billigere, end hvis den skal skaffes antikvarisk !

“Gustavsberg: Porslinet, fabriken, konstnärerna” af Gösta Arvidsson, Nordstedts 2007, isbn. 978-91-1-301639-9. Pris 379, – sv.kr.

Forf: JM

2 comments

  1. Hej JM/loppefund
    Efter at have besøgt Gustavsbers dejlige museum og opdagede min bedstemors stel, har jeg samlet på tallerkener derfra. På biblioteket var jeg heldig at finde en udgået bog fra1971om netop dette emne skrevet af Inga Arnö-Berg:”Serviser från Gustavsberg” Isbnnr.91.534-0130-1. Bogen beskriver fabrikkens produktion fra 1827 til 1970. Dog er ikke alle stel beskrevet, men jeg bruger bogen som opslagsbog, når jeg finder en ny tallerken Har ca 70 – 80 stk + dubletter. Jeg kender også den bog I beskriver, som er meget dækkende, hvor denne her er nem at have med.
    Venlig hilsen
    Lise

  2. har i mørkegrønt porcelæn? Jeg har været i Sverige i 50érne og købt tallerkener, fade, skåle. Disse porcelænsting har jeg brugt i alle disse år og de er så godt som nye – stadigvæk – mangler blot supplement, da der selvfølgelig er gået noget til i årenes løb.
    kirsten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s