Bog om vintage sko.

Da Imelda Marcos efter revolutionen i 1986 i hast måtte flygte fra præsidentpaladset i Manila, efterlod hun sig en gigantisk samling på næsten 2700 par luksussko.

De mange sko blev symbolet på regimets umådeholdne ekstravagance, og i dag er de udstillet på et lokalt museum.

Helt så mange er der ikke i en ny bog om vintage sko, men der er rigtig mange, og de er langtfra fodformede, men high-end designersko fra det 20. århundrede.

Bogen er inddelt i stilperioder med gennemgang af stiltræk og hele vejen igennem righoldigt illustreret med billeder fra samtidige reklamer og couture modereportager.

Der er også et mindre afsnit om at købe og at samle på vintage sko. Fra starten er det vigtigt at beslutte, om man skal gå med skoene eller ej? Mange vintage sko er skrøbelige, og nogle inkarnerede samlere vil betragte det som helligbrøde at trampe ned ad gaden i sin samling. De opbevarer i stedet for skoene pakket ind i syrefrit silkepapir og gemt langt væk fra direkte sollys.

Bogen er oversat fra engelsk, og når den anbefaler gode steder at købe vintage sko, er det f.eks. på Brick Lane eller andre steder i London, men i den danske udgave er der tilføjet en liste over københavnske butikker, der sælger vintage tøj og sko.

Selvom bogen oprindelig er engelsk, kan de mange praktiske råd sagtens bruges i dansk sammenhæng. Der er tips om pasformer og skostørrelser, som ændrer sig meget gennem tiden. Ligesom der er en opskrift på, hvordan du kan strække skoene, hvis de strammer for meget.

Til sidst er der nogle sider med korte designerbiografier og et omfattende stikordsregister, der gør det nemt at manøvre rundt og bruge bogen som opslagsværk.

LaligneSko

“Vintage sko” af Caroline Cox, Nyt Nordisk Forlag 2010, isbn. 978-87-17-04122-6. Pris 299,95 kr.

Forf: JM

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s