Bogen om Lego legetøjets historie.

Jeg har selv leget med dem, mine kammerater legede med dem, alverdens børn leger med dem. Mulighederne er nærmest uendelige og det er genialt. At lege med Lego klodser drejer sig om at udforske sine motoriske og kreative evner.

I dag sælges gamle brugte klodser også på loppe- og antikmarkeder. Især når der er tale om ældre æsker med komplet indhold eller de allerførste træ- og plastikbiler, kan priserne sagtens ryge i vejret. Lego er gået hen og er blevet et samlerobjekt.

Nu er der kommet en stor bog om Lego tingenes historie. Den starter ved begyndelsen i 30’erne og 40’erne med trælegetøjet og ender i vor tid med Lego Digital, Universe, Star Wars, Bionicle og Lego Harry Potter.

Er Lego historiebogen så noget værd for en samler? Svaret er et klart nej. Dertil er den alt for summarisk og præget af tilfældige nedslag i Lego’s omfattende sortiment.

Hovedvægten er lagt på de aktuelle varer, som er på markedet i dag. Trælegetøjet fra den tidlige periode overstås på 2-3 sider, mens Lego togene, der blev introduceret i 1966 og senere blev udviklet først med batterimotor og derefter med elektrisk 12 volts motor, ligeledes er uforskammet ufuldstændigt beskrevet, selvom det var en af de helt store satsninger dengang. Koncepterne Mindstorms og Robotics må deles om hver 2 af bogens 199 sider. Sådan kan man blive ved, og det er simpelthen for ringe!

En samler vil savne nogle gode historier eller blot lidt mere informative tekster. Du sidder tilbage med en oplevelse af egentlig ikke at have fået noget som helst at vide. Bogens tone fremstår flere steder som en hybrid mellem en gang hellig lovprisning og et salgskatalog.

I en bog om Lego’s historie forventer du et seriøst tilbagekig: Det ville f.eks havde været fantastisk med nogle komplette oversigter over de forskellige æsker, men den vinkel er kun sporadisk anlagt i form af “æsker man husker”. Af gode ting skal dog nævnes, at billederne er fremragende store og skarpe. Desuden er der en gennemgang af Lego logoets grafisk udvikling , som kan være et redskab til at tidsbestemme ældre æsker.

Legobogen er oversat fra engelsk og oprindelig udgivet af Forlaget Dorling Kindersley, som ellers især beskæftiger sig med børnebøger og lettilgængelig litteratur om f.eks. Afrikas vilde dyr, alverdens biler eller dinosaurer. Målgruppen er nok snarere børn og unge end voksne samlere.

“Lego Bogen” af Daniel Lipkowitz, Nyt Nordisk Forlag 2010, isbn. 978-87-17-04108-0. Pris 249 kr.

Forf: JM

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s