Måned: april 2012

Keramikeren Gertrud Vasegaard.

Hun boede og arbejdede i en gammel staldbygning. Mange af hendes arbejder kasserede hun og slog i stykker, men de ting, som slap gennem nåleøjet, var der rift om.

På hver ny udstilling var der kapløb mellem samlere for at komme til at eje et af hendes arbejder. Nu er der kommet en bog om hende.

Gertrud Vasegaards produktion er eksakt og fokuseret og meget enkel. Bogen sætter sig for at indkredse hendes DNA – det særlige gennemgående karakteristika bag de gennem tidens løb meget forskelligartede arbejder.

Fremstillingen er kronologisk opbygget ud fra de forandringer eller brud, som Gertrud Vasegaard selv skabte, eller som blev skabt i hendes tilværelse. Bogen er på en gang en biografi og et kunsthistorisk essay.

Der gøres meget ud af at skildre hendes rødder i det bornholmske kunstnermiljø omkring Hjorths keramiske værksted. En anden hovedvægt er lagt på en gennemgang af, hvordan skiftende anmeldere modtog hendes værker og omtalte hendes udstillinger. En tredjedel af bogen går med en meget grundig og flot illustreret værkfortegnelse.

Skildringen af Gertrud Vasegaard er blevet til et kæmpeværk på over 300 sider. Desværre er der en del gentagelser undervejs. Det virker trættende, og bogen er lidt vanskelig at orientere sig i. Den egner sig ikke udpræget som opslagsværk. Den stiller også meget store krav til læserens koncentration og forudsætninger, men er samtidig et stykke kompentent formidling af en samlers fascination og forskning i Gertrud Vasegaards kunsthåndværk.

“Gertrud Vasegaard” af Henning Jørgensen, Holstebro Kunstmuseums Forlag 2011, isbn. 978-87-88275-83-4. Pris 200 kr.

Forf: JM

En kopivare fra Holmegaards Glasværk.

Den tyske Bauhaus designer Wilhelm Wagenfeld formgav i 1938 nogle modul bokse i presset glas til køleskabsbrug. De blev kaldt Kubus.

Modulerne var genialt tænkt. De har rette vinkler og er stabelbare, så pladsen i køleskabet bliver udnyttet maksimalt. Hjørnerne er runde, så de er lette at rengøre. Siderne er en lille smule konvekse, så de er nemme at holde på, og alle delene er fremstillet i klart glas, så indholdet tydeligt kan ses, uden at låget skal løftes af.

Kubus og Karre

Kubus modulerne blev produceret af Vereinigte Lausitzer Glaswerke (VLG) i Weisswasser, hvor Wagenfeld var kunstnerisk leder. Kubus blev en stor succes, og allerede året efter i 1939 blev der taget patent på systemet.

I sidste halvdel af 50’erne dukkede modulerne op i Holmegaards kataloger, men nu hed de Karréglas. Ned til mindste detalje er der tale om kopier af de originale tyske Kubus. Der er næppe tale om ulovligt plagiering. De fleste tyske industripatenter fra før krigen udløb efter 20 år, og Holmegaards Glasværk har sikkert uden videre konsekvens bare kopieret den tyske succes.

Faktisk udviklede Holmegaard systemet og lancerede en rund udgave under navnet Holmo samt nogle stabelbare tykmælksskåle med låg kaldet Else. Nogle af delene kunne også fås i blå varianter. Det gælder bla. lågene til Karré.

Du kan nemt se forskel på de originale tyske Kubus og de danske Karré. De tyske er forsynet med et meget karakteristisk såkaldt “Rautenmarke”, som består af 3 firkantede ruder på skrå.

Wagenfeld rudemrk 1

Men det var ikke kun Holmegaard, som efter krigen fremstillede kopier af de originale Kubus moduler. I DDR producerede Ankerglas i Bernsdorf også hele serien.

Du kan læse mere om Wilhelm Wagenfeld og rudemærket i “Täglich in der Hand. Industriformen von Wilhelm Wagenfeld”, af Beate Manske, Worpsweder Verlag 1988, isbn. 3-922516-66-1. Kopierne fra Holmegaard kan ses i Hovedkataloget fra 1950 med tillæg (Blad 105) fra 1959, og de østtyske kopier kan ses i VEB Ankerglas Gebrauchswarenkatalog 1957.

Forf: JM

Glaskugler fra fiskegarn.

Luftfyldte kugler af glas blev for en generation siden brugt af kyst-fiskerne til deres garn. Kuglerne kaldes flydelod, og navnet fortæller om funktionen.

Garnet blev viklet omkring kuglerne, der holdt garnet flydende i vandkanten, så det ikke sank til bunds, og når fiskerne senere skulle ud efter fangsten, var det nemt at lokalisere garnet. I dag bruger man stadig flydelod, men de er lavet af plastik eller aluminium.

Tysk1 Rd

Som mange andre gamle maritime genstande er flydelod et eftertragtet samlerobjekt. Især i Japan, Canada og USA er interessen stor, men der er også mange samlere i store europæiske fiskerinationer som England og Norge. Det grønne lod til venstre med mærket G er tysk, men fundet på et loppemarked i Århus.

Nogle flydelod blev mundblæst af glaspustere på traditionel vis, men de fleste er fremstillet i forme som presset glas. Derfor bærer mange af dem støbemærker, som fortæller om det glasværk, der har lavet dem.

Formen kan også variere fra land til land og efter garnet, de skulle bruges til. De japanske flydelod er ofte ovale eller torpedoformede og kaldes i samlerkredse “Kanji Rollers”, fordi de er mærket med japanske Kanji skriftegn. Russiske, engelsk, norske og danske flydelod er næsten altid runde.

På nettet er der et hav af sider, hvor større og mindre samlinger bliver vist frem i al deres mangfoldighed. På nogle af de bedste er der samtidig lavet grundig research om emnet.

Norsk2 Rd

Et eksempel på sådan en side er norsk. Samleren arbejder til daglig i et lokalt trafikselskab, men i sin fritid skriver han om sin passion for flydelod. Der ligger et kæmpe arbejde bag. Han fortæller kompetent om emnet og har forsket i mærkerne fra de forskellige (mest europæiske) glasværker. Der er også anvisninger på, hvordan man fletter garn omkring et lod, og det lyder bestemt ikke nemt!

En anden fremragende side med knivskarpe billeder, som rager op over flere af de andre, er engelsk. Her er der også mange oplysninger om både norske og andre europæiske flydelod. Til siden er tilknyttet en blog med dagbog over rejser rundt i Europa på jagt efter sjældne lod.

Endelig har det engelsk Glass Museum On Line en artikel om flydelod, som også stærkt kan anbefales. Artiklen er ganske vist lidt rodet sat op som én lang tekststreng. Derfor lidt svær at orientere sig i, men til gengæld er den er meget informativ og fint illustreret. Til sidst er der gode litteraturhenvisninger.

Forf: JM