Keramikeren Gertrud Vasegaard.

Hun boede og arbejdede i en gammel staldbygning. Mange af hendes arbejder kasserede hun og slog i stykker, men de ting, som slap gennem nåleøjet, var der rift om.

På hver ny udstilling var der kapløb mellem samlere for at komme til at eje et af hendes arbejder. Nu er der kommet en bog om hende.

Gertrud Vasegaards produktion er eksakt og fokuseret og meget enkel. Bogen sætter sig for at indkredse hendes DNA – det særlige gennemgående karakteristika bag de gennem tidens løb meget forskelligartede arbejder.

Fremstillingen er kronologisk opbygget ud fra de forandringer eller brud, som Gertrud Vasegaard selv skabte, eller som blev skabt i hendes tilværelse. Bogen er på en gang en biografi og et kunsthistorisk essay.

Der gøres meget ud af at skildre hendes rødder i det bornholmske kunstnermiljø omkring Hjorths keramiske værksted. En anden hovedvægt er lagt på en gennemgang af, hvordan skiftende anmeldere modtog hendes værker og omtalte hendes udstillinger. En tredjedel af bogen går med en meget grundig og flot illustreret værkfortegnelse.

Skildringen af Gertrud Vasegaard er blevet til et kæmpeværk på over 300 sider. Desværre er der en del gentagelser undervejs. Det virker trættende, og bogen er lidt vanskelig at orientere sig i. Den egner sig ikke udpræget som opslagsværk. Den stiller også meget store krav til læserens koncentration og forudsætninger, men er samtidig et stykke kompentent formidling af en samlers fascination og forskning i Gertrud Vasegaards kunsthåndværk.

“Gertrud Vasegaard” af Henning Jørgensen, Holstebro Kunstmuseums Forlag 2011, isbn. 978-87-88275-83-4. Pris 200 kr.

Forf: JM

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s