Bog om Bjørn Wiinblad.

Danmarks Keramikmuseum i Middelfart åbnede i september 2012 en udstilling med arbejder af Bjørn Wiinblad. Samtidig har de udgivet en bog om hans livsværk.

Det hævdes, at Bjørn Wiinblad er den danske kunstner, som har omsat mest. Alle kender hans ting i en eller anden form: Teaterscenografi, tapeter, plakater, puslespil, kagedåser, keramik og især de serieproducerede fajanceting med kobbertryksteknik fra Nymølle er blevet massefremstillet og har stået i mange hjem.

Udstillingen er overvejende bygget op omkring genstande fra Bjørn Wiinblads egen bolig i Lyngby. Hovedvægten er lagt på hans keramiske unika arbejder.

Det afspejler sig også i bogen, som stort set ikke beskæftiger sig med serieproduktionen. Det er en stor skam, for mange af de bedre Rosenthal-ting er faktisk uhyre spændende, f.eks det orange keramikstel på billedet. Et meget atypisk Wiinblad arbejde helt uden dekoration. Det er lidt en tilsnigelse, når bogen i sin titel intenderer at omhandle kunstnerens livsværk. Der mangler simpelhen for meget.

Til gengæld gøres der en hel del ud af at skildre Bjørn Wiinblads overdådige hjem og selskabelighed – og ikke mindst hvorfra han hentede sin inspiration. Bogen er fyldt med flotte stemningsfulde interiørbilleder, men det er ligesom om, du alligevel ikke rigtig kommer helt ind under huden på manden. Måske mangler der nogle gode historier eller anekdoter.

Teksterne er essayprægede, og jeg savner lidt mere struktur. Der er en del unødvendige gentagelser. Det er også svært at danne sig et overblik og at manøvrere rundt i bogen. Nogle fagbøger er inspireret af Internettets layout med små faktabokse. En god ide, som kunne have bidraget til at give overskuelighed, hvis bogen også skal fungere som opslagsværk.

Samlere der holder af Bjørn Wiinblad kan dog ikke komme uden bogen. Den viser og uddyber en side af kunstnerens mangfoldighed, som ikke hidtil har været skildret i bogform.

“Bjørn Wiinblad – Lyst og livsværk” af Lise Seisbøll m.fl., Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus 2012, isbn. 978-87-91135-38-5. Pris 250 kr.

Du kan finde information om udstillingen i Middelfart på museets hjemmeside eller se video fra åbningen på YouTube.

Forf: JM

4 comments

  1. Hej lybtar – Bogen om Bjørn Wiinblad har parallelle tekster på dansk og engelsk, hvis det kan bruges.

  2. Hej Helle
    Du kan købe den ved at sende en mail til museet i Middelfart. Gå ind på deres website: http://www.grimmerhus.dk/index.htm
    Klik på “Butik & Café” i den grå bjælke foroven. Derefter skal du klikke på Bøger i den røde bjælke nedenunder. Bogen kommer sandelig ud på en lang rejse!
    Venlig hilsen Jens/Loppefund

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s