Måned: april 2013

Sølvbestik – hvad hedder mønstret?

Guldsmed Skov Larsen i Aarhus har lavet en fremragende guide på Nettet med sølvbestik.

Netguiden omfatter 131 gængse danske bestikmønstre. Fra listen til venstre klikker du dig ind på det navn, du vil se. Du kan også scrolle ned i indholdsruden og vælge et mønstre derfra. Klikker du en gang til på et af de små billeder, kommer der oplysning om producenten.

sølvbestik SL 3

Billederne kan forstørres. De er skarpe og professionelt fotograferet på den sorte baggrund. En smart detalje er centimetermålet i bunden, så er der ingen tvivl om emnets længde. Det er enkelt og godt fundet på.

Det er nærliggende at sammenligne Skov Larsens guide med i de trykte fortegnelser, som Guldsmedefagets Fællesråd har udgivet. Dem er der tre af. En fra 1953, en fra 1965 og en fra 1980.

Problemet med de trykte fortegnelser er den dårlige billedkvalitet, især den ældste fortegnelse fra 1953 er slem. Udgaven fra 1980 er en smule bedre, men langt fra så god som i Skov Larsens guide.

Hvilken er så den mest komplette – guiden på Nettet eller de trykte fortegnelser?

En hurtig optælling afslører, at Skov Larsen har 131 bestikmønstre, mens der i Guldsmedefagets fortegnelse fra 1980 vises 234 mønstre. Alligevel er Skov Larsens guide den mest komplette, vel at mærke hvis det drejer sig om “ægte” sølv – altså 830S og 925S.

Det skyldes, at de trykte guider også medtager bestik af plet og stål. Og trækker man disse fra i fortegnelsen fra 1980, har den kun 116 mønstre tilbage. Dermed giver netguiden den mest komplette oversigt. Forskellen fra 116 til 131 i Skov Larsens favør hænger selvfølgelig sammen med, at der jo også er kommet nye bestikmønstre til efter 1980. Trinita fra Cohr på billedet er et eksempel på et af de nye mønster fra efter 1980.

Her finder du Skov Larsens guide til danske bestikmønstre i sølv.

Her kan du se hvilke biblioteker, som har Guldsmedefagets “Fortegnelse over bestikmønstre”.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra april 2013.

Det andet nummer i 2013 af svenske Retro er nu udkommet.

Siden premieren i sommeren 2011 er det foreløbig blevet til 9 numre med fokus på ting fra 50’erne, 60’erne og 70’erne.

Hvert nummer udkommer med et oplag på ca. 30.000 eksemplarer. Det er ret meget, og Retro overhaler dermed Antikvärlden, som er det andet store svenske magasin om gamle ting.

BO M

Antikvärlden er mere bredt favnende og traditionelt, men beskæftiger sig også med retrodesign. Deres oplag ligger på 21.000 eksemplarer.

En danske livsstils- og fremtidsforsker erklærede i 2002 i Berlingske Tidende retrobølgen død, men interessen er siden boomet og holder stadigvæk. Måske er det grunden til, at bladet i sin subtitel ikke længere kalder sig “nytt magasin om indredning og design”, men “succémagasinet om indredning og design”.

Det fine ved Hus och Hem Retro er den høje kvalitet og den grundige research – og så at siderne ikke er overhældt med mere eller mindre ligegyldige reklamer, sådan som man f.eks. ser det i danske Bo Bedre.

Denne gang handler det bla. om rulleborde, grafisk design af Olle Eksell, finske Marjatta Metsovaaras tekstiler fra 60’erne og 70’erne, Gustavsbergs kopper formgivet af Karin Björquist samt Bengt Orups farverige glas for glasværket Johannesfors. Desuden er der nogle mindre artikler, et par boligreportager og en stor retroguide til byerne Nörrköping, Linköping og Jönköping.

Skriv hus hem retro i søgeboksen til højre, hvis du vil læse om de tidligere numre af Hus och Hem Retro eller gå på deres facebook side, hvis du vil have nogle smagsprøver fra bladet.

Oplysningerne om oplagstal er hentet fra Forma Publishings website og fra brancheforeningen Sveriges Tidskrifter.

Forf: JM

Foldebord i palisander.

En læser af bloggen har sendt et billede af et foldebord, som hun har fundet på et loppemarked.

“Bordet er lavet af massiv palisander. Der er ikke noget stempel eller mærkat. Har I nogen ide om, hvem der har lavet det og hvornår det er fra? / Venlig hilsen I.L.”

klapbord 001 M

Uden stempel eller mærkat er der ikke meget at gå efter. Det er jo heller ikke et møbel, man lige møder hver dag, men klik på billedet og læg mærke til de ret specielle tapper i krydspunktet, hvor understellet foldes. Det var de tapper, som ledte mig på sporet.

Bordet er tegnet af Illum Wikkelsø og er fremstillet på C.F. Christensens møbelfabrik i Silkeborg.

Sandsynligvis har der engang været en etiket, der nu er gået tabt. C.F Christensen brugte en sølvfarvet mærkat med initialerne CFC og den sorte cirkel med Danish Furniture Makers Control.

Det er en del af et sæt bestående af tre mindre foldeborde samt et større bord, der bruges som en slags kabinet, hvor man kan opmagasinere de mindre borde, når de er klappet sammen. Tapperne på foldebordenes understel fungerer samtidig som greb, når man vil trække dem ud eller skubbe dem på plads i kabinettet.

Foldebordene blev lavet i palisander og teak. Jeg har fundet dem i et gammelt eksportkatalog med dansk møbeldesign.

IW M4

Kataloget er desværre udateret, men på en af siderne vises Per Iversens Combi bordlampe. Den blev lanceret i 1967. Et andet sted er der et foto af kongefamilien med Kong Frederik den 9, men uden Prins Henrik. Derfor antager jeg, at kataloget er udgivet før 1972 – og sikkert temmelig tæt på 1967.

Hvis du google på Internettet og søger på “Illum Wikkelsø” og foldeborde, kan du lidt nede i rankingen finde et lot hos lauritz.com fra marts 2007 med fine billeder, der viser et komplet sæt i palisander. Udgaven i teak kan også ses på Internettet hos en canadisk forhandler af skandinavisk vintage design.

Reference: “Design from Denmark”, editor: Kirsten Bjerregaard, udgivet af Behrndt Bogtryk/Word Pictures Corporation som et fælles firmafremstød beregnet til eksportmarkeder.

Forf: JM