Foldebord i palisander.

En læser af bloggen har sendt et billede af et foldebord, som hun har fundet på et loppemarked.

“Bordet er lavet af massiv palisander. Der er ikke noget stempel eller mærkat. Har I nogen ide om, hvem der har lavet det og hvornår det er fra? / Venlig hilsen I.L.”

klapbord 001 M

Uden stempel eller mærkat er der ikke meget at gå efter. Det er jo heller ikke et møbel, man lige møder hver dag, men klik på billedet og læg mærke til de ret specielle tapper i krydspunktet, hvor understellet foldes. Det var de tapper, som ledte mig på sporet.

Bordet er tegnet af Illum Wikkelsø og er fremstillet på C.F. Christensens møbelfabrik i Silkeborg.

Sandsynligvis har der engang været en etiket, der nu er gået tabt. C.F Christensen brugte en sølvfarvet mærkat med initialerne CFC og den sorte cirkel med Danish Furniture Makers Control.

Det er en del af et sæt bestående af tre mindre foldeborde samt et større bord, der bruges som en slags kabinet, hvor man kan opmagasinere de mindre borde, når de er klappet sammen. Tapperne på foldebordenes understel fungerer samtidig som greb, når man vil trække dem ud eller skubbe dem på plads i kabinettet.

Foldebordene blev lavet i palisander og teak. Jeg har fundet dem i et gammelt eksportkatalog med dansk møbeldesign.

IW M4

Kataloget er desværre udateret, men på en af siderne vises Per Iversens Combi bordlampe. Den blev lanceret i 1967. Et andet sted er der et foto af kongefamilien med Kong Frederik den 9, men uden Prins Henrik. Derfor antager jeg, at kataloget er udgivet før 1972 – og sikkert temmelig tæt på 1967.

Hvis du google på Internettet og søger på “Illum Wikkelsø” og foldeborde, kan du lidt nede i rankingen finde et lot hos lauritz.com fra marts 2007 med fine billeder, der viser et komplet sæt i palisander. Udgaven i teak kan også ses på Internettet hos en canadisk forhandler af skandinavisk vintage design.

Reference: “Design from Denmark”, editor: Kirsten Bjerregaard, udgivet af Behrndt Bogtryk/Word Pictures Corporation som et fælles firmafremstød beregnet til eksportmarkeder.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s