Måned: maj 2013

Norsk designklassiker fra Luxo.

Den blev lanceret i 1938 og er stadig i produktion. Luxo lampen har gennem årene skiftet udseende flere gange, men grundlæggende er konstruktion den samme.

Luxo er norsk, og på et tidspunkt havde fabrikken også produktionsafdelinger i Sverige og Danmark. Den første model hed 1001 (senere L-1), fordi den kunne stilles i mindst 1001 forskellige vinkler.

L-1 er fremstillet i mere end 25 millioner eksemplarer og regnes for en af Norges mest kendte designklassikere. Men spørgsmålet er, hvor norsk lampen i virkeligheden er?

Jacob Jacobsen havde startet et firma, som importerede symaskiner fra England. En dag modtog han ved en fejl to lamper fra firmaet Terry & Son sammen med et parti symaskiner. De engelske lamper havde en særlig hejseanordning med fjedre. Det var en genial konstruktion, og samme dag kontaktede Jacobsen det engelske firma og købte salgsrettighederne til lamperne, som hed Anglepoise.

Luxo collager M

Udførelsen var temmelig primitiv, så i Norge begyndte Jacobsen at forbedre og videreudvikle Anglepoise lamperne. De to fabrikker delte verdensmarkedet mellem sig. Terry & Son havde Commonwealth landene, og Luxo fik resten af verden.

Kommercielt blev Anglepoise aldrig nogen gigantisk succes. Til gengæld er de norske Luxo lamper solgt i mere end 88 millioner, hvis man tæller alle varianterne med.

Den gule lampe er en original Anglepoise fra 1937, mens collagen viser forskellige varianter af Luxo lamperne. En brugt Luxo koster typisk mellem 200-700 kr. på et loppemarked eller i Den Blå Avis.

Luxo har ikke bare ændret på skærmens form. Også afbryderknappen har haft forskellige udformninger. Pas på med modellerne med parabolformet skærm fra 80’erne. Den runde hvide afbryderknap på siden af fatningshuset har tendes til at sætte sig fast eller knække i fæstningen. Får du fat på sådan en, er det bedst at tænde og slukke direkte fra stikkontakten, og du skal være meget forsigtig, når du skifter pæren.

Reference: Historien om Luxo-lampen kan du finde i det norske blad Samler & Antikkbørsen, nr. 6/2011 – og på hjemmesiden patricktaylor.com kan du læse mere om Anglepoise.

Forf: JM

Retro tapet.

Tapeter har fået en renæssance i boligindretningen. Ny bog kigger tilbage på gamle tapeter fra perioden 1930 til 1965 med fokus på de mønstre, som blev tegnet af danske kunstnere.

I begyndelsen af 30’erne var det en ørkenvandring at bladre i en tapetprøvebog. Dommen over tidens tapetproduktion var “Brun sovs med savsmuld”. Det var så galt, at man i en bog om boligindretning ligefrem anbefalede bare at købe et billigt tapet og tapetsere det med bagsiden udad. Men fra 1933 drejer udviklingen.

collage skrå A

Kendte grafikere, billedkunstnere, arkitekter og kunsthåndværkere begynder at samarbejde med tapetfabrikkerne om at højne tapeternes grafiske kvalitet. Flere af fabrikkerne, Foreningen for Kunsthåndværk og Dansk Tapethandlerforening udskrev med få års mellemrum konkurrencer.

Axel Salto, Arne Jacobsen, Grethe Jalk, Edvard og Tove Kindt-Larsen, Magnus Stephensen, Aage Rasmussen, Ib Andersen og mange andre deltog, En af de mest aktive var arkitekten Bent Karlby, som i dag især forbindes med lampedesign for Lyfa.

Nogle tapeter  –  de såkaldte kombinationstapeter – var voldsomt stormønstrede og var beregnet til kun at dække en enkelt flade i et rum. De skulle kombineres med malede vægge eller andre mere diskrete tapeter.

Bogen udspringer af et større forskningsprojekt på Nationalmuseet. Intentionen har været at skrive et oversigtsværk om udviklingen af danske kunstnertapeter. Samtidig er bogen tænkt som et opslagsværk til bestemmelse af konkrete bevarede tapeter fra perioden. Dem er der ikke mange tilbage af, men i ny og næ dukker der nogle ruller op på loppemarkeder eller antikmesser. Bogens kan sikkert også tjene som inspiration til indretning af nutidens retrohjem.

Det er en spændende og usædvanlig velskrevet bog. Undervejs er der talrige illustrationer i flot kvalitet, og bagerst er der desuden 28 sider med et udvalg af tapeter gengivet i målestoksforhold 1:1 samt et omfattende personregister og en meget udførlig illustrationsliste

“Danske Kunstnertapeter 1930-1965” af Vibeke Andersson Møller, Rhodos 2013, isbn. 978-87-7245-995-0. Pris 388 kr.

Forf: JM

Keramik fra Søholm.

Bornholm har været hjemsted for mange keramikværksteder. Søholm var et af de tre store, og den fabrik som havde længst levetid fra 1835 til 1996. Niels Thomsen har samlet 5000 stykker keramik fra Søholm. Mange af dem kan ses på hans hjemmeside.

Fabrikken var fra 1939 ejet og drevet af fagforeningen Keramisk Forbund, som i 1987 blev fusioneret med SID. Produktionen var meget forskelligartet. Man satsede i de senere år overvejende på et populært og billigt sortiment, der kunne tilgodese et bredt folkeligt behov, og kun i mindre grad på mere sofistikeret kunsthåndværk.

Søholm Simon A

Niels Thomsens side hedder s-holm.dk og er primært et salgssted, men det kan også sagtens bruges til at identificere de forskellige genstande.

Ved første øjekast forekommer det hele temmelig uoverskueligt. I venstre side er der en frame med forskellige kategorier. Der er f.eks. fire kategorier med lamper og hele otte kategorier med stentøjsstel nummeret fra 1 til 8. Du skal altså ind og ud af kategorierne flere gange, hvis du leder efter noget bestemt.

En anden kategori hedder diverse ting – en noget upræcis betegnelse! Bag den gemmer sig lysestager, fade, skåle og kander. Det havde været meget nemmere, hvis kategorien havde været splittet op eller havde været udstyret med underkategorier.

Heldigvis er der også en anden indgang til den omfattende samling i form af produktsøgning. Her bør du vælge avanceret søgning, hvor der er mulighed for forskellige kombinatoriske søgninger. Og det fungerer fint, hvis man tænker sig om og er opmærksom på nogle få svipsere og faldgrupper.

En af Søholms meget produktive kunstnere var Joseph Simon. Du kan søge alle hans ting frem indenfor de forskellige kategorier. Du kan også indskrænke dig til kun at få vist hans relieffer. Søgesystemet er godt tænkt, men kun til at stole på i det omfang genstandene er katalogiseret korrekt i den bagvedliggende database.

Et eksempel er Joseph Simons relief med den røde kat. Det er mit eget, og det findes også på s-holm.dk. Men desværre finder du ikke katten, hvis du søger på simon og relief, fordi den hverken er tagget med simon i databasen eller i billedteksten.

Forf: JM