Måned: oktober 2013

Alle danske frimærker.

Frimærkesamlere har fået et online katalog over danske mærker. Post og Tele Museet står bag.

Kataloget omfatter alle danske frimærker. De vises i kronologisk rækkefølge ordnet efter katalognummer. Der er 43 sider hver med mellem 7-10 rækker. Umiddelbart temmelig svært at orientere sig i.

Derfor er der heldigvis også en søgemaskine, hvor du kan afgrænse din søgning ved at bruge en kombination af forskellige parametre. Frimærkets værdi, trykmetode, kunstner eller motiv er nogle af mulighederne. Det kan også lade sig gøre at søge i et fritekstfelt.

søg database

Især fritekstsøgningen kan drille gevaldigt. Problemet er, at mærkerne er tagget med alt for få emneord. Når du søger i den bagvedliggende database, er det derfor helt tilfældigt, om du er heldig at ramme lige netop det, du leder efter.

Søger du på f.eks. ordet “skib”, svarer databasen med 6 frimærker. Ikke ret mange – for der jo i tidens løb udgivet langt flere frimærker med skibe. De er bare ikke tagget med emneordet skib.

Et eksempel er et frimærke fra 1993 med fuldriggeren Georg Stage. Det er ikke indekseret under skib og kommer altså ikke frem, når du søger på “skib”. I stedet for kan du søge på Georg Stage. Nu kommer det, men samtidig får du også samtlige frimærker tegnet af kunstneren Mads Stage. For at præcisere din søgning kan du så vælge at sætte anførselstegn omkring “Georg Stage” og på den måde filtrere alle de irrelevante mærker af Mads Stage fra.

Man skal have meget stor tålmodighed og prøve sig lidt frem.

ErlingNederland 4

Et andet eksempel er frimærker med jernbanemotiver. Vil du have et overblik over dem, er det meget besværligt. Nogle kommer frem på ordet jernbane, andre kun på ord som lyntog, ekspreslokomotiv, damplokomotiv eller diesellokomotiv. Erling Nederlands frimærke fra 1997 med et posttog, der kører ombord på færgen Dronning Margrethe, kan kun findes ved at søge på “Storebæltsfærge” eller “postsortering”. Det er altså umuligt med en enkelt søgning at få en samlet og komplet oversigt over jernbanerelaterede frimærker.

Post og Tele Museet har også udgivet en bog. Og den har de været meget mere heldig med. Den er velskrevet og underholdende. Den viser ikke alle danske frimærker, men er en præsentation af udvalgte samlinger. Der er også en lang række temaartikler om emner som nødfrimærker, majestætportrætter og industriel grafik. Bogen er velskrevet og særdeles underholdende.

“Danmarks nationale frimærkeskat” af Erik Jensen, Post & Tele Museum 2013, isbn. 978-87-90768-29-4. Pris 285 kr.

Link til Post og Tele Museets online katalog.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra oktober 2013.

Der er spot på 50’erne i oktober nummeret af magasinet Retro.

12 siders tema med sjove autentiske billeder, gamle reklamer og fortællinger om køkkenkultur, mode og indretning i 50’erne. En masse nye hjælpemidler dukkede op i det moderne køkken. Hjulpisker, måleskeer og Margretheskåle. Mange af tingene var resultat af et samspil mellem nye industrielle designere og en innovativ udnyttelse af helt nye teknologier, især indenfor plastindustrien.

Retro 2013-5 okt col3

Et af de nye produkter var Perstorp pladerne: En særlig form for laminat af spånplade og et mønsterbærende lag med en slidstærk overflade af melaminplastik. Perstorp plader kunne bruges til vægbeklædning, bordplader, skærebrædder samt en lang række andre formål.

Perstorp 2 R M

Pladerne tog navn efter den by i Skåne, hvor fabrikken lå. Teknikken kom fra USA, men de blev fremstillet på licens i Sverige og blev en kæmpe eksportartikel. En turnébus med megafoner på taget kørte rundt i Sverige og Danmark og viste film og eksempler på indretning med Perstorp plader. Successen var enorm – det var iscenesættelsen også. Det fortælles, at de engelsk husmødre på en salgsudstilling i London faldt i trance over det fantastiske materiale.

Nogle designere tænkte Perstorp pladerne ind i formgivningen af helt andre ting. Det gjorde f.eks Marianne Westmann, som i 1955 lavede servicet Handy for Rörstrand. Den første udgave havde kopper uden underkop. For når nu køkkenbordet i de svenske hjem havde fået Perstorp plader, som var nemme at tørre af med en våd klud, var der jo ingen grund til at bruge en underkop. Men den ide gik ikke. Hun var for langt fremme – og efter et år relanceredes koppen nu med en underkop.

Også udenfor hjemmets fire vægge blev der brugt laminat fra Perstorp. Mulighederne var mange. Togvogne bygget i 60’erne til DSB hos vognfabrikken Scandia i Randers havde vægbeklædning af Perstorp plader med mønster som lyst træ.

Boligreportagerne i Retro oktober nummeret følger temaet og er stærkt 50’er inspireret, men der er også artikler med relation til andre stilperioder. Blandt andet om chaiselonger, skomode fra 20’erne til 70’erne, Mari Simmulsons motivverden på keramik fra Upsala-Ekeby – og retroguiden denne gang sætter fokus på Helsinki.

Hus och Hem Retro nr. 5, 2013 fås i enkelte danske bladkiosker. Du kan også abonnere, eller du kan følge bladet på Facebook.

Forf: JM

Nationens bestik.

Magasinet Antik og Auktion har sat sig for at kåre Danmarks smukkeste bestik. 25 kandidater er i spil, og på magasinets webside kan du være med til at stemme på en vinder.

Men hvad vil det så sige at være smuk, hvis man er kniv og gaffel? Æstetik kunne være et kriterium. Et andet kunne være funktionalitet.

Blandt de 25 er der både sølv- og stålbestik. De ældste er fra omkring 1800, mens det nyeste blev lanceret i 1997.

Selv skal jeg ikke nyde noget af at deltage i afstemningen. Betingelsen er nemlig, at du siger ja tak til at modtage nyhedsbreve og tilbud om events, medie-, skønheds- og livsstilsprodukter fra Aller Koncernen via mail, telefon og brev. Kort sagt en lind strøm af spam.

Men skulle jeg vælge, har jeg umiddelbart 3 stålbestik som kandidater: AJ formgivet af Arne Jacobsen, Mitra af Gundorph Albertus og Tuja af Magnus Stephensen.

bestik N

AJ bestikket på billedet til venstre er det mest spektakulære. Designet hos A. Michelsen i 1957 til SAS Royal Hotellet i København. Uhyre raffineret i sit enkle minimalistiske design. Kniv og gaffel har forskellig funktion, men samme længde og grundform. Bestikket ligner ikke nogle andre, men problemet er, at det ikke ligger særlig godt i hænderne.

I 1963 kritiserede DSB’s senere chefarkitekt Jens Nielsen bestikket i en artikel i Politiken og kaldte hånligt kniven for en koteletskalpel og gaflen for en frikadellesonde. SAS Hotellet måtte da også efter nogle år udskifte det, fordi gæsterne klagede over, at det var svært at bruge.

Mitra i midten stammer fra 1941. Navnet betyder bispehat. Vender du skaftet opad, har det facon som sådan en. Oprindelig var Mitra udelukkende tænkt som et sølvbestik, men under besættelsen var der sølvknaphed, så producenten Georg Jensen sadlede om og lancerede det som sit første bestik i rustfrit stål.

Jeg bruger det selv. Smukt, men også en anelse tungt i sit udtryk. Til gengæld er funktionaliteten helt i top. Det ligger godt i hænderne, og der findes ufattelig mange specielle dele. Nogle af de sjældne er en te si, en måleske til te og et sæt med stegegaffel og -kniv.

Tuja til højre blev lanceret i 1956 for Georg Jensen. Her er der virkelig tale om en genialitet. Rart at holde på og skulpturelt at se på. Der er virkelig tænkt godt over bestikkets brugsegenskaber.

I 1956 handlede dansk madkultur om sovs og kartofler. Magnus Stephensen har fokuseret på det praktiske i at kunne få både sovs og kartoffel med op fra tallerkenen og samtidig holde pæne bordmanerer. Det er derfor gaflen har en næsten skeagtig facon. Hulningen kan virkelig rumme noget, og indholdet falder ikke af på vej op til munden. Kniven har et langt skaft og et ret kort skråstillet blad. De fleste bruger kun det forreste af et knivblad til at skære med. Det er præcis det, der er taget højde for med udformningen af kniven, som var banebrydende i sin nytænkning, da den kom frem.

Her kan du læse mere om Antik og Auktions konkurrence og se de øvrige 23 bestik.

Forf: JM