Måned: november 2013

Danske stel.

Står du med en tallerken, du ikke rigtig kan identificere, er der hjælp at hente på hjemmesiden Kgl. stel.

Her finder du en fortegnelse over danske stelmønstre fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndal.

Der er to veje ind i fortegnelsen. Enten kan du søge alfabetisk efter stellets navn, eller du kan søge i en liste over stelnumre, hvis du ikke kender navnet.

Tranquebar 1

Alle opslag er udstyret med en infoboks om stellets data og en kort beskrivelse med historik. Nogle stel er kun ganske summarisk beskrevet, andre er der gjort mere ud af. Billederne svinger meget i kvalitet. Ikke alle er skarpe og præcise, men de kan alligevel godt bruges som grundlag for identifikation.

Informationerne bygger på kildemateriale i form af brochurer, reklamer og andet salgsmateriale. Fortegnelserne er meget omfattende. Der er medtaget 280 stel, og der kommer jævnligt flere til. Men enkelte steder er der desværre nogle uheldige sjuskefejl.

Et eksempel er Trangebar stellet. Det er ikke oprindelig produceret af Bing & Grøndal, som det fejlagtigt hævdes, men derimod af fajancefabrikken Aluminia.

Forf: JM

Reklamer

Tingester af jernporcelæn.

Af og til møder du dem på loppemarkeder eller hos marskandiseren. De er lavet af porcelæn og har to små huller i siden, men hvad har de været brugt til?Frisporsmærker3 M

Spørger du sælgerne ved de det næsten aldrig. Nogle gange er der gennem hullerne monteret et ophæng af kraftigt reb. En eller anden kreativ sjæl har sikkert anvendt dem som hængende blomsterkummer, måske under et halvtag på en terrasse.

Det oprindelige formål er jernbanerelateret. Tingesterne kaldes frispormærker, og de har haft en helt særlig og meget vigtig funktion af stor betydning for sikkerheden.

På steder hvor to spor løber ved siden af hinanden – typiske nær skiftespor – er det vigtigt at kunne markere afstanden mellem de to spor. Det er vigtigt, fordi togvognene på sporene ikke må komme for tæt på hinanden for at undgå afsporing eller sammenstød.

Et frispormærke er konstrueret som en kappe, der er sat ned over en pæl af træ og fastholdes af en pløk gennem hullerne på kappens sider. Det er den klassiske udformning af et frispormærke. Senere ændrede man konstruktionen til hård plast monteret på et jernrør.

frisporsmærke Od A

De oprindelige frispormærker er fremstillet i jernporcelæn. De skulle jo kunne tåle al slags vind og vejr eller måske et hårdt spark fra en fod, hvis rangerpersonalet kom til at snuble over dem.

Både Den Kongelige Porcelænsfabrik og Aluminia var storleverandører til Stats- og privatbanerne. Derfor er de også altid stemplet enten med tre blå bølger eller med tre grønne bølger og et stort A.

Især i 60’erne og 70’erne nedlagde banerne mange mindre stationer og sidespor. Nogle frispormærker er endt på loppemarkeder, men du kan stadig enkelte steder rundt omkring på baneterrænerne se eksempler på gamle mærker i aktiv tjeneste.

Jernbanehistorikeren Erik V. Petersen har lavet en fantastisk og informativt hjemmeside om danske jernbaner. Her er der blandt meget andet et afsnit om jernbanens nips, hvor du kan læse om mange sjove og mærkelige genstande, der knytter sig til jernbanedrift.

Forf: JM

Genbrugsknager.

Gamle retro strygejern, som er færdige med at stryge tøj, kan få et nyt second life som smart knagerække.

Du borer hul i strygestålet, afkorter ledningen, banker søm i væggen og hænger det op. Så simpelt er det. Det ser bedst ud, hvis du har nogle stykker, der kan sidde ved siden af hinanden på række. Eneste betingelse er selvfølgelig, at du bruger strygejern af typen med åbne greb, som tøjet eller bøjlerne kan hænge på.

IMG_8822 PM

Ideen er set og fotograferet hos Kirkens Korshær i Århus, hvor en kvik medarbejder på værkstedet har tænkt kreativt. Knagerne bliver på et tidspunkt sat til salg hos Classic KK, Korshærens forretning i Århus.

De viste strygejern hedder Flamingo og blev lanceret i 1960. De oprindelige farver var pink, turkis eller gul-grøn. Senere i 60’erne kom der en orange variant til.

Flamingo strygejernet er strømlinet, især det bløde svulstige håndtag leder tankerne i retning af fart og aerodynamik. Måske har producenten ville signalere, at strygning ikke behøver være noget tungt og kedeligt, men en legende nem og hurtig fornøjelse.

id19 OProducenten hed Flamingo Industri. Lars Dybdahl fortæller i sin bog om dansk design, at direktøren John Carlsen havde hyret en tegnestue til at komme med forslag til udformningen af det nye strygejern, men ingen af forslagene duede. Det seneste af en lang række var en total fiasko. John Carlsen fandt, at det nærmest mindede om “et stoleben fra klunketiden”. Han tog sagen i egen hånd og tegnede selv sit strygejern.

Hvad der inspirerede ham er ikke til at sige, men ligheden med en af datidens smarteste biler er slående. Måske havde John Carlsen en Citroen ID19 eller DS21 holdende i sin garage?

“Dansk design 1945-1975” af Lars Dybdahl, Borgens Forlag 2006, isbn. 978-87-21-02702-5.

Forf: JM