Hus och Hem Retro fra december 2013.

Nyt nummer af det svenske magasin Retro udkommer den 2. december. Som sædvanlig spækket med inspirerende reportager og artikler af høj kvalitet.

Magnus Palm fortæller historien om de farverige IRA dåser og bakker fra 60’erne og 70’erne. Interessen for dem er boomet kolosalt de seneste år. Fans af dåserne har deres egen Facebook-gruppe med mere end 1500 medlemmer.

Fabrikken var dansk og lå i København. Ejeren var Schou EPA, som solgte dåserne via postordre eller til varehuse og detailhandels-kæder i hele Norden. Produktionen har været omfattende, for de forskellige kunstnere fik udbetalt store beløb i royalties

Da artiklen skulle skrives, viste det sig at være en udfordrende opgave. Det var nemlig ikke nemt at opdrive information om fabrikken eller kunstnerne bag de mange spraglede mønstre. Alligevel er det lykkedes at lave et fantastisk flot stykke research.

Retro dec 2013 col

Retro har valgt at fokusere på finske Anita Wangel, danske Arne Bentsen og svenske Ethel von Horn. Der var mange andre, men de tre stod bag nogle af de mest markante mønstre. Indtil nu har deres indsats måske været undervurderet. I deres samtid var de ikke særlig kendte, men de er eksempler på designere, som i stilfærdighed har begået virkelig fine arbejder, og som eftertiden er begyndt at få øjnene op for.

Anita Wangel døde i 2013, men Retro har været i kontakt med kilder tæt på hende. Man har også har fundet frem til Arne Bentsen og Ethel von Horn. Interviews med dem er en del af grundlaget for artiklen. Det giver en autentisk og personlig vinkel. Og det er den slags research, som hæver magasinet Retro i niveau sammenlignet med mange andre bolig- og antikmagasiner.

Konkret kan du bruge IRA artiklen til at identificere og datere de forskellige mønstre og hvem der har lavet dem. Der er også en formguide og som sædvanlig i Retro en prisguide.

Den lilla dåse er en typisk Anita Wangel fra omkring 1967. Prisniveauet svinger mellem 150-300 svenske kroner for et pænt eksemplar. Det er så i Sverige! I Danmark vil priserne på et loppemarked eller i en retroshop nok ligge en anelse under.

Dåserne er ikke altid signeret. Den med guld og orange dekoration på det nederste billede er muligvis også fra Anita Wangels hånd, men det er lidt usikkert. På Nettet er det nemt at finde ting med det samme mønster, som også blev fremstillet i kombinationerne guld/gul/grøn og guld/lilla/blå. Gulddåsen er min egen – eller var. For jeg har senere skilt mig af med den og kan derfor desværre ikke tjekke, om den har en signatur.

Gider du slet ikke læse om blikdåser i popfarver, er der stadig mange gode grunde til at få fat på december nummeret af Retro. Der er også andre artikler om finske designsmykker, svenske børneservicer fra Gefle, Gustavsberg og Rörstrand, standerlamper fra 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne. Derudover er der boligreportager med retrohjem i 50’er og 70’er stil samt en stor guide over markedspladser på Nettet.

Du kan få fat på Hus och Hem Retro i enkelte danske bladkiosker, eller du kan abonnere på det. Følg også med på deres Facebook.

Forf: JM

2 comments

  1. Hej🙂

    Super blog!!

    Ved du, hvad gruppen på Facebook hedder? Jeg har ikke kunne finde den…

    Mange hilsner
    Mia

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s