Ny udgave af Søholm bog.

I maj 2013 udgav Ninna og Dennis Riber bogen “Et blik i en keramiksamlers verden”. Nu er den kommet i en ny let revideret 2. udgave.

Søholm bog MHvor den gamle udgave var på 265 sider, er den nye vokset med 24 sider, men der er stort set hverken ændret på tekst eller billeder. Det hele fylder bare lidt mere, fordi skrifttyperne i nogle afsnit er ændret. Enkelte billeder er desuden gjort større. Samtidig er de værste stave- og formateringsfejl fra den første udgave rettet. Desværre har korrekturen ikke alle steder været lige grundig. Forfatterne roder f.eks. stadig rundt i begreberne funktionalisme og funktionalitet.

Det er også noget sjusk, når der i teksten er indsat links, som af naturlige årsager ikke fører til noget som helst i en trykt bog. Således slutter afsnittet om Gerhard Sausmark-æraen blot lakonisk med formuleringen “link til hans CV”.

Ærgeligt at man ikke har benyttet lejligheden til også at lave en gennemgribende trimning af især de lange tekster. Sproget er stadig knudret og tungt, og layoutet er stadig en omgang rod. Værst er dog de mange mørke eller uskarpe billeder.

Ingen tvivl om at forfatterne ved en masse om Søholm keramik og sikkert har brugt megen tid på bogen, men resultatet matcher stadig ikke et professionelt værk. Der er for meget essay og for lidt research.

Et eksempel er historien om keramikeren Ove Rasmussen. Det fortælles i bogen, at han også arbejdede for to keramikfabrikker i Malmøområdet. Det er tydeligt, at forfatterne har bestræbt sig på at give et grundigt og detaljeret portræt af Ove Rasmussen, men vi får bare ikke navnet på de to svenske fabrikker. En simpelt søgning på Google kunne ellers have givet dem svaret. Den svenske hjemmeside signaturer.se oplyser nemlig, at de to Malmøfabrikker var Promoto AB samt Nordisk formgivning AB.

Loppefund anmeldte den første udgave af Søholm bogen i juli 2013.

“Et blik i en keramiksamlers verden – Søholm keramik” af Ninna og Dennis Riber, Forlaget Historia, 2. udgave, 2014, isbn. 978-87-92892-28-7. Vejledende pris 275 kr.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s