Måned: maj 2014

Svenske kaffestel.

Ny bog om svenske kaffestel.

Begrebet “coffee table books” bruges ofte lidt nedsættende om letlæselige bøger med mange billeder, som er beregnet til at lægge fem på sofabordet og som skal underholde gæsterne, så de ikke keder sig. Svenska kaffeserviser er på sin vis sådan en bog, men samtidig er den også et eksempel på, at genren langt fra behøver at være banal.

omslagBogen er bygget op som en kronologisk kavalkade over 100 svenske kaffestel fra 1920 til 1980. Alle stel præsenteres først med korte data om dekoration, stelform, materiale samt hvornår det var i produktion og hvilken fabrik, der fremstillede det. Derefter kommer en uddybende fortælling om stellet historie, stiltræk og omstændighederne ved dets tilblivelse. Forfatteren kan sit stof, og du fornemmer, at der ligger seriøs og grundig research bag teksterne.

Forrest i bogen er der en meget summarisk oversigt over de forskellige fabrikker efterfulgt af en mere grundig præsentation af 30 forskellige designere. Bagerst i bogen finder du en prisguide.

Svenska kaffeserviser colStig Lindbergs Tahiti fra Gustavsberg med ekspressive blomsterdekorationer blev kun produceret i 1971. Stellet er i dag meget sjældent, og det ses på brugtprisen. En kaffekop sælges typisk til mellem 760-960 sv. kroner. Tekopper koster endnu mere. I prisguiden er sådan en sat til 1600 sv. kroner.

I den modsatte ende af prisskalaen befinder sig det blå-brune riflede stel Kosmos fra 1966. Det er formgivet af Berit Ternell for Gefle, og det blev en rigtig storsælger lige indtil 1977, hvor stellet pludseligt måtte tages ud af produktion. Blyindhold i glasuren var alt for høj, og Institutet för Folkhälsan fandt, at det udgjorde en dramatisk sundhedsrisiko. Brugtprisen for en Kosmos kaffekop ligger helt nede på omkring 40 sv. kroner.

Et andet stel fra Gefle blev i folkemunde kaldt Rød Fluesvamp, men her var glasuren ikke giftig. Stellet hedder officielt Amanita og var i produktion mellem 1946-1957. Det er tegnet af Helmer Ringström. Den røde udgave er den mest almindelig, men stellet blev også lavet i farverne blå, gul og grøn. En rød Amanita koster iflg. prisguiden 195 sv. kroner, mens den gule koster 675 sv. kroner.

“Svenska kaffeserviser 1920-1980” af Michél Carlsson og Urban Orzolek, ICA Bokförlag 2014, isbn. 978-91-534-3968-4. Pris 239 sv.kr.

Forfatterne har tidligere udgivet en anden fremragende bog om “Svenska serviser 1950-1975”, som er sat op på næsten samme måde som “Svenska kaffeserviser 1920-1980”, og selvom der er enkelte overlap, så supplerer de to værker fint hinanden.

Forf: JM

Indskudsborde af palisander.

Man kan være heldig at finde gode ting i en container. Det er sket for en læser. Hun har fundet to indskudsborde af palisander.

“Jeg sender lige et par fotos af nogle borde, som jeg fandt i en skraldecontainer. Kan I sige noget om hvem der har lavet dem? På forhånd tak /vh EHJ”

indskudsborde 2

Dine borde er designet af Erling Torvits og er fremstillet af Heltborg Møbler. Sættet har modelnummer HM100. Det er fra slutningen af 60’erne og blev lavet i palisander og teak. Oprindelig har der været et tredje bord. Et komplet sæt bestod nemlig af tre dele.

Der har tilsyneladende været lidt forskellige versioner. Vangen mellem benene kan være udformet som et lige stykke, men den kan også være buet og sidde højere placeret.

Hvis du på Google søger på “torvits” og “indskudsborde” og vælger billedsøgning, kan du se begge versioner. Den med lige vange er tilsyneladende den mest almindelige, men Bruun-Rasmussen havde den anden version under hammeren i februar 2013.

Jeg fandt bordene i Furnitureindex, som er Design Museums Danmarks database med moderne møbler. Her vælger du “Nesting Table” i Category og skriver dernæst “torvits” ud for Designer, så kommer der to poster. Den sidste post er HM100. Klik på den, og du kommer videre til selve databladet. Herfra er der igen et link til et forstørret billede af versionen med lige vange fra Domus Danicas 1968 katalog.

Forf: JM

Markedsliv.

En mand har gennem flere år rejst rundt på forskellige jyske kræmmermarkeder og solgt træsko. Han begyndte i 1984 og sluttede i 2012. Nu har han udgivet en bog om sine oplevelser.

Træskosnak ABogen rummer 60 mindre episoder, som forfatteren enten selv har været en del af eller har været vidne til. De fleste handler om at tingslå, prutte om priser eller gå fejl af hinanden. Intentionen har været at lave en morsom bog og at fortælle nogle skæve anekdoter.

Desværre bliver det aldrig særlig sjovt. Jeg grinte kun af én eneste af historierne, men den var så til gengæld også rigtig sjov. Alle oplevelserne har sikkert været forrygende at overvære i nuet, men det har været svært at formidle på tryk. Satire er ikke nogen nem størrelse, især går det galt, hvis man fortaber sig i detaljer, der er selvfede eller ikke er væsentlige for pointen.

Træskomandens fortællinger har dog en helt anden kvalitet, nemlig som kulturhistorie fra markedspladser rundt omkring i Jylland. De fleste fortællinger stammer fra Lilleåmarkederne i Hadsten, men du kommer også med til Vorbasse, Hjallerup, Bjerringbro og Hammel. Af en eller anden grund er der mange historier om fænomenet “Låsby Svendsen”. Og uanset hvad man mener om ham, så er han i hvert fald en farverig personlighed.

jyske hestemarkeder 2For et par år siden udkom en anden bog, som på en helt anderledes måde fortæller om livet på jyske markeder. Det er en fotobog, og selvom temaet her primært er hestehandel, så er der også mange billeder af kræmmere og publikum.

Fotobogen kan stærkt anbefales, fordi den sublimt fanger den specielle markedsstemning med brug af skæve vinkler og utraditionelle beskæringer. Hvis du fordyber dig i de mange personligheder på billederne, så er hestemarkedsbogen faktisk langt mere sjov end træskomandens anekdoter.

“Poul Dissing og de grønne gummistøvler – træskosnak og markedsliv” af Kurt Villy Svendsen 2014, [Ekspedition Bogcentret Bøger & Papir i Hadsten].

“Jyske Hestemarkeder i ord og billeder” af Sune Bo, Forlaget Ludvig 2012, isbn 978-87-993317-4-1. Pris 170 kroner.

Forf: JM

Eksotiske buster.

Hvem var Edith Pedersen? Hendes navn eller initialer optræder på nogle dansk fremstillede buster af indiske eller polynesiske piger og drenge.

Busterne dukker engang i mellem frem på loppemarkeder eller hos marskandisere. De er antagelig fra 50’erne. Nogle gange er de i bunden stemplet “Made in Denmark”. De indiske er sjældne, men kan kendes på bindien – den røde prik i panden.

Edith Pedersencol4Materialet er temmelig porøst, nærmest en slags plastisk gips belagt med en en tynd keramisk glasur. Busterne er ikke særlig robuste og tåler ikke det mindste stød eller slag. Af den grund er perfekte eksemplarer i god stand uden skader noget, man skal lede længe efter.

I USA kendes tilsvarende eksotiske buster, som ligner de danske til forveksling. De er fremstillet i Miami af Marwal Industries Inc., og forlæggene er enten hentet fra Hawaii eller som de danske fra Polynesien.

Tilsyneladende har den amerikanske version været masseproduceret i stor skala. Søg på ordene Marwal og bust i ebay, og der dukker en masse frem. Prislejet svinger mellem $50-125.

Mar col5I 50’erne gled en bølge af fascination af hawaiiansk og polynesisk folklore over det amerikanske kontinent. Bøger blev udgivet, sange sunget, og der var premiere på en lang række Broadway musicals, som dyrkede interessen for området. Ligeledes blev især Hawaii et populært charterrejsemål. Det er nærliggende at se de amerikanske buster som udtryk for den bølge.

Men hvilken sammenhæng er der så til Edith Pedersens danske buster? Hvem kom først, hvem har plagieret, eller havde hun mon på et tidspunkt en connection til Marwal Industries i Miami? Kender du svaret på disse spørgsmål, eller ved du noget om Edith Pedersen, må du meget gerne lægge en kommentar.

Forf: JM