Måned: juni 2014

Ny bog om Kay Bojesen – Linjen skal smile.

Aben Kay er opkaldt efter sin far. Han har fulgt mig trofast, siden jeg var lille. Lidt patina har han fået med årene, og selvom han engang faldt ned og brækkede sin ene fod, er han stadig fuld af spilopper.

Der skulle være humør i sagerne, mente Kay Bojesen, og det venlige blev et gennemgående træk i hans formsprog. Smil og humor er også en slags rød tråd hele vejen igennem en ny bog om Kay Bojesen og hans brugskunst.

KB abe rez A

Bogens forfatter er Lars Hedebo Olsen, og han skriver formidabelt. Det er et underholdende værk, som bærer præg af grundig research. En vigtig del af kildematerialet har været Kay Bojesens mange scrapbøger med avisudklip til inspiration for mulige modeller og skitser til de forskellige figurer. Desuden er bogen baseret på en lang række interviews, bl.a med Kay Bojesens børnebørn.

Aben blev oprindelig tegnet som en knage, fortæller Kay Bojesen i et interview til en norsk avis. Det tog 4 timer at tegne den. Om det passer eller er en underdrivelse er et åbent spørgsmål, for Kay Bojesen var lidt af en spøgefugl, der kunne drive gæk med sine omgivelser.

Selvom Kay Bojesen havde eget værksted bag forretningen i Bredgade, blev mange af tingene lavet hos andre. Delene til aben blev drejet af Magne Monsen, som havde værksted i nærheden, og Langeskov Legetøjsfabrik på Fyn var storproducent af de mange forskellige legesager i bøg.

Kay Bojesen arbejdede også i flere tilfælde sammen med andre om at udforme sit design. Ole Wanscher tegnede f.eks. nogle af bilerne, Finn Juhl stod bag mange af skålene i teak, Knud Kyhn lavede en sæl i papmaché og teatermaleren Svend Johansen hjalp med at fastlægge dekorationer.

KB col 1 A

Forfatteren kommer hele vejen rundt om Kay Bojesens kæmpe produktion. Ikke bare legetøjet, men også alle brugsgenstandene i sølv, stål, træ og porcelæn. Omkring 2000 ting nåede han at designe, enten selv eller i samarbejde med andre.

Bogen er flot og righoldigt illustreret. Nogle af billederne er næsten nye og stammer fra Bruun-Rasmussens auktioner, men der er også mange ældre samtidige illustrationer. Det er de sjoveste.

Dispositionen er kronologisk. Meget naturligt i en biografi, men det betyder samtidig, at der tematisk hoppes en del rundt. Det er altså ikke sådan, at afsnittene om legtøj, sølvtøj eller bestik er samlet. På den måde bliver bogen temmelig svær at bruge som opslagsværk. Et lille plaster på såret er dog et okay register.

Et stort savn er fraværet af en egentlig værkfortegnelse. Sådan en ville have været guld værd for samlere eller folk, der handler med brugt kunsthåndværk. Bagerst i bogen er forfatteren selv inde på det samme, når han skriver, at det kunne være forjættende, hvis man kunne skabe et helt katalog over Kay Bojesens samlede arbejde. Registrere dem og sætte dem i system. “Men det er umuligt, for hans værker er spredt for alle vinde, og mange blev kun lavet i få eksemplarer enten som prøvekaniner eller i udstillingsøjemed”.

“Kay Bojesen – Linjen skal smile” af Lars Hedebo Olsen, Gyldendal 2014, isbn. 978-87-02-15839-7. Pris 299,95 kr.

Forf: JM

Øvelse gør mester.

Kaare Klints formsprog med lige linjer og rigtige proportioner var med til at lægge grunden til dansk funktionalisme. Designmuseum Danmark åbner nu en udstilling om dansk møbelkunsts Grand Old Man.

KKFaaborg resiz M

Stolen til Faaborg Museum er et af Kaare Klints tidlige møbler. Tegnet i 1914. Et klassisk ikon som har været produceret uafbrudt siden dengang.

Nøjagtige ergonomiske opmålinger var afgørende, når en stol skulle tegnes, så kom funktionen nemlig bedst mulig til at passe til den menneskelige krop. Og Kaare Klint brugte konsekvent de gamle danske måleenheder som tommer, fod og alen. Metersystemet var en kunstig opfindelse, mente han.

Museet vil vise alle sider af Kaare Klints arbejde, og hvordan har har haft indflydelse på eftertidens generation af designere. Ud over en lang række af Kaare Klints genstande har man også inviteret forskellige samtidskunstnere til at lave film, musik og lydværker med udgangspunkt i hans arbejder.

Udstillingen “Øvelse gør mester” på Designmuseum Danmark løber fra fredag den 27. juni 2014 og til fredag den 27. februar 2015.

Gorm Harkjær udgav i 2010 et stort værk i to bind om Kaare Klint.

Billedet af Faaborg stolen er lånt fra Rud. Rasmussens hjemmeside. Det er også dem, som producerer den og flere andre af Kaare Klints møbler.

Forf: JM

Sofabord fra Haslev Møbelsnedkeri.

En læser har sendt nogle billeder af et bord, som hun gerne vil have identificeret.

“Jeg er faldet over et kvadratisk og meget enkelt sofabord. Bordet er mærket med “Danish Furniture Makers Control”, ud over dette kan jeg ikke finde mærke. Mon en af jer kan sige mig noget nærmere om bordet? /Mvh KaO”

SH col M

Danish Furniture Makers Control er et mærke, som bedre danske møbelfabrikker gik sammen om for at garantere en høj håndværksmæssig standard. Mærket blev lanceret i 1959 i samarbejde med Teknologisk Institut.

I slutningen af 60’erne var næsten 120 danske producenter tilsluttet ordningen. Det var ikke nogen nem sag at komme med. Eksperter fra Teknologisk Institut overvågede nøje hver enkelt møbelfabrik i op til 6 måneder, og tilfældige møbler blev udtaget til omfattende og meget voldsomme tests, som næsten altid endte med, at møblerne blev splittet fuldstændig ad og til sidst totalskadet.

Haslev Møbelsnedkeri var med i ordningen, og det er hos dem dit sofabord er fremstillet. Det er tegnet af Severin Hansen Jr. og blev fremstillet i teak, palisander eller eg. Haslev Møbelsnedkeri brugte en hjort som deres logo. Etiketten med hjorten sad altid ved siden af kontrolstemplet under bordpladen.

Ud over sofabordene blev der også lavet mange andre versioner: Skriveborde, sengeborde, syborde, sminkeborde og indskudsborde, som var de mest almindelige.

Nogle af indskudsbordene var med indlagte stentøjskakler i serien Baca fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Fælles for alle bordene er det meget karakteristiske skrå snit i sargen. Det er et raffineret stiltræk, som får bordet til at fremtræde let og elegant.

Severin Hansens bord er vist i Per Hansens bog “Den store danske møbelguide” (i udgaven fra 2005 er det på side 95). Hvis du Google ordene “Severin Hansen” og “Haslev” på Nettet, kan du med billedesøgning se en masse eksempler på de forskellige versioner af Severin Hansens borde.

Design Museum Denmark har lavet furnitureindex, som er en database med danske møbler. Den plejer normalt at være til at stole på, men det er den så desværre ikke lige i dette tilfælde. For hvis du i feltet “Maker” søger på Haslev, så tilskrives indskudsbordene møbelarkitekten Ole Wanscher, hvilket simpelthen er helt forkert.

Forf: JM

Scandinavian Retro fra juni 2014.

Sommerudgaven af Scandinavian Retro er det 3. nummer fra 2014, og det er det 16. siden premieren i 2011. Konceptet har været det samme lige siden starten: Nostalgi, inspiration og grundig research med fokus på 50’erne, 60’erne og 70’erne.

Forside 2014-3En abonnent rammer faktisk bladets magi meget præcist, når hun i et læserbrev fortæller: “När Retro kommer ställs alla planerade aktiviteter in, telefoner stängs av. Först läses den framlänges, sedan läses den baklänges, från pärm till pärm och sedan om igen, och igen. Efter det använder jag den gärna som uppslagsbok”

Selv bruger jeg også mine Retro’er som opslagsværk. Bagerst i hvert nummer er der en bestillingsoversigt med en summarisk præsentation af indholdet fra de forrige numre. Her er det man som flittig bruger efterhånden savner et samlet index. Med 16 udkomne numre har du svært ved at finde rundt i alle artiklerne.

Sådan et index skal selvfølgelig ligge online på magasinets hjemmeside, så det løbende kan opdateres, og så vil det være super, hvis der samtidig kan være en søgefunktion. Det er kun et spørgsmål om at lave en database med metadata.

Ud over de to boligreportager og den store guide med 762 svenske sommer loppemarkeder handler juni måneds temaartikler om SAS stewardessernes uniformer, Ulla Ericson Åströms tekstiler, keramikeren Jane Wåhlsted, funkisglasbokse til køleskabet, udendørs møbler og om glaskunst designet af Erik Höglund.

I rygningens storhedstid lancerede Boda Glasbruk nogle små askebægre i kraftige farver med stemplede motiver præget i glasset. Erik Höglund var manden bag, og ideen var egentlig hentet fra nogle større relieffer beregnet til dekoration af murværk.

I dag er de små askebægre blevet samleobjekter. De findes i mange forskellige udformninger, og priserne svinger fra knap 100 kroner for de mindste og op til 500 kroner for de største og mest sjældne. Men du kan jo måske også være heldig at finde dem på et loppemarked til næsten ingenting.

EH collage M

Elvis Presley fik i 1963 et Erik Höglund askebæger som gave. Billedet af Elvis er taget af Roland Palm i forbindelse med indspilningen af filmen Viva Las Vegas.

Sammen med journalisten Bo Hanson ville Roland lave en reportage til Aller om Elvis, men det var nærmest umuligt at komme tæt på ham. Efter mange besværlige forsøg, lykkedes det til sidst med stor list at komme indenfor hos Paramount, hvor Elvis inviterede dem backstage. Det blev til et langt interview på flere timer.

Historien om Elvis er med i Retro, men den fortælles også mere udførligt på hjemmesiden Socialist och Bajare, hvorfra billedet er hentet.

Du kan følge Scandinavian Retro på deres Facebook. Der er to. En svensk og en engelsk. Indholdet er ikke helt det samme. Den svenske version er den, hvor der sker mest.

 Forf: JM

Bevar antikmarkederne i Københavns indre by.

Københavns Kommune overvejer at rykke antikmarkederne væk fra de centrale pladser i indre by. Det har medført en storm af protester.

loppetorv 4 NForslaget kommer fra Teknik- og Miljøforvaltningen og omfatter de faste markeder på Kongens Nytorv og Bertel Thorvaldsens Plads hver fredag og lørdag samt lørdagsmarkederne på Halmtorvet.

Pladserne skal i stedet for bruges til spontane arrangementer eller til udendørs servering. Tanken er, at antikmarkederne så skal flytte til andre steder udenfor eller i udkanten af indre by.

På Københavns Kommunes høringsportal er der indløbet en masse kommentarer. De er allesammen negative.

Borgerne peger på, at de faste antikmarkeder er med til at give folkelighed og ekstra liv på ellers kedelige pladser. Spontane arrangementer kan derimod ikke fylde pladserne hver week-end med risiko for, at de ofte vil komme til at stå tomme og uden aktivitet.

Med lejlighedsvise arrangementer vil det desuden bliver svært at tiltrække tilrejsende og turister – i modsætning til de faste markeder, som er velbesøgte, fordi de kan annonceres i god tid i turbøger og på Nettet.

Du kan læse mere om sagen på høringsportalen, hvor du også har mulighed for at sende en kommentar inden den 17. juni.

Forf: JM