Scandinavian Retro fra august 2014.

Norsk retro shopping, finske stole, dansk trækunst, porcelæn, glas og tekstiler fra Sverige samt knapper fra hele verden. Det er blot nogle af emnerne i det nye august nummer af magasinet Scandinavia Retro.

Det populære stel Eden fra Rörstrand var i produktion fra 1960 og indtil 1972.

Mange tror, at det er designeren Marianne Westmann, der står bag. Det er det ikke. Det er Sigrid Richter, som var dekoratør hos Rörstrand. Scandinavian Retro har samlet 24 steldele i en stor prisguide, som også viser et par sjældne varianter. Den ene med farveløs dekoration. Den anden med hele æbler i stedet for de sædvanlige halve.

Pop art glas er emnet i en af de andre temaartikler.

Redaktionen har allieret sig med en samler af Bo Borgströms glaskunst. En stor farvestrålende guide med 130 glasemner er der kommet ud af det samarbejde.

Borgstrøm2 PR M

Borgström var tilknyttet Åseda Glasbruk fra 1961 til 1977. Hans formsprog udvikler sig markant i perioden. Der er virkelig tale om nogle dramatiske stilskift. Fra det glatte bløde look i serien Bambu til et mere rustikt udtryk i serierne Bark og Leaf. Den rustikke stil fører tankerne i retning af finsk glas fra sidst i 60’erne eller måske nogle af Geoffrey Baxters arbejder i 70’erne for engelske Whitefriars.

Guiden i Scandinavian Retro er rigtig nyttig. Tingene fra Åseda Glasbruk er nemlig ikke signeret. Man brugte etiketter, og de kan jo ofte være slidt af.

Billedet viser to Bambu vaser. I Sverige sælges de typisk for mellem 100-500 kroner afhængig af farve og størrelse. Billigere kan det dog også gøres, hvis du er heldig. Den blå blev købt i november 2011 for 25 kroner. Det fortæller ejeren på sin blog Loppista, hvorfra billedet er lånt.

På Nettet kan du i leksikonet hos 20th Century Glass finde en mindre oversigt med 76 billeder af glasting fra Åseda og Bo Borgström.

Du kan følge Scandinavian Retro på deres Facebook. Der er to. En svensk og en engelsk. Indholdet er ikke helt det samme. Den svenske version er den, hvor der sker mest

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s