Usædvanligt bord af Jens Quistgaard.

En vurderingsmand hos Kirkens Korshær har modtaget et bord i eg med kakler. Det har ingen mærkning, men han spekulerer på, om det kan være designet af Jens Harald Quistgaard?

collage 3 A

Kaklerne har tydelig lighed med stentøjsstellet Azur. Det blev designet af Quistgaard for keramikfabrikken Kronjyden, som ejedes af Richard Nissen. Så det er oplagt at se en sammenhæng. Tilsvarende kakler er også brugt på andre af Quistgaards borde, som er fremstillet hos Nissen. Det samme gælder de lidt specielle møtrikker af messing ved benene.

Men beslaget under bordpladen (på billedet nederst til højre) ser mærkeligt ud. Det ligner ikke noget fra Richard Nissens hånd. Jeg tror, at det er monteret på et senere tidspunkt.

Bruun-Rasmussen solgte i februar 2014 et bord stemplet IHQ/Nissen, og på det bord kan man se, at der er brugt de samme kakler og møtrikker.

At bordet ikke er mærket er underligt. Derfor har jeg vist billederne til Stig Guldberg, som er Quistgaard ekspert, og som i 2010 udgav en dokumentarfilm om hans design. Han er ikke i tvivl og fortæller bl.a:

“Bordet blev oprindelig fremstillet med stel i eg og i to størrelser (87 x 87 og 67 x 167 cm) med plade isat blå eller brune kakler i Azur-mønsteret (kirsebærblomster). Understellets konstruktion består af 4 ben fordelt på to meder. Det blev også fremstillet i en særlig version med understel på 4 hjul. Bordets kant fandtes i tre varianter: Facetslebet (som bordet på foto), med høj trækant eller med kant påsat kakler. Bordet på foto er usædvanligt, fordi det kun har 2 ben fordelt på de to meder. Formatet (5 x 7 kakler i pladen) er også usædvanligt og lidt mindre end den normale kvadratiske udgave (8 x 8 kakler).”

 Forf: JM & SG

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s