Scandinavian Retro fra oktober 2014.

Nyt nummer af det svenske magasin Scandinavian Retro er på gaden. Emnerne er som sædvanlig mange og meget forskellige.

Temaartiklerne kigger denne gang på designgryder i rustfrit stål, Jane Fondas skiftende look, den finske kunstner Saini Salonens blomstrede tekstiler og Stig Lindbergs porcelænsserie Colorado fra mellem 1955 og 1962. Redaktionen har også bladret i gamle 60’er kataloger fra Ikea.

I katalogerne fra starten af 60’erne er der mange møbler af teaktræ. Møbelstofferne er vævet i klare, let dæmpede melerede farver. Mod periodens slutning skifter moden. Teaktræet er knap så dominerende og begynder at glide ud til fordel for møbler fremstillet i spånplade, mens stofferne bliver stærkere i farverne og vævningen mere grov i strukturen. Syntetiske materialer som polyester og nylonjersey vinder også frem.

coll x Retro 14 okt

Oktober nummeret bringer desuden et par boligreportager, en beretning fra New York Public Library, hvor der blev holdt konvent for kendis bamser: Peter Plys, bjørnen Paddington, Baloo, Rasmus Klump og mange andre.

Der er også forskellige mindre artikler. En af dem om Electrolux Assistent. En tung klassiker blandt køkkenmaskiner, som nu har snurret i 75 år.

coll Assistent A

Modellen blev første gang lanceret i 1940, men er stadig i produktion, selvom designet er ændret noget gennem årene. Da den kom frem, var der op til 3 års ventetid, før kunderne kunne få den, men døjede man af gigt eller havde dårlige led, var der en chance for at rykke frem i køen. Det krævede dokumentation i form af en attest fra sin læge.

Billedet af Electrolux Assistent er hentet fra netauktion.se, mens brugsanvisningen kommer fra bloggen cookwithjim.com.

 Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s