Måned: november 2014

Bog om tegneren Frederik Bramming.

Tegneren Frederik Bramming har fået sin egen bog. Det var ham, som opfandt kravlenisserne i 1947. Andre har også tegnet kravlenisser, men for mange er det Brammings nisser, der er “de rigtige”.

Bogens titel “Nisser her, der og alle vegne” er faktisk lidt misvisende. Bramming har ganske vist tegnet ufattelig mange nisser, men han leverede også tegninger til en lang række blade, bøger og tryksager.

Halvdelen af bogen er rettet mod julen som tema. Udover kravlenisserne er der julepostkort, juleuroer, julespil samt nogle specielle 3D julekalendere med legemuligheder, så børnene kunne aktiveres. De var ikke nemme at samle. Ofte holdt de familiens forældre beskæftiget en hel aften.

Bramming col3 M

Kalenderen fra 1954 var lavet som en svævebane. Efter sigende var den næsten umulig at samle uden at ødelægge noget, men lykkedes det alligevel på mirakuløs vis, så fik børnene en bane med små vogne ophængt i hjul ,der kørte ned ad på en skinne omkring et tårn.

Når svævebanen var færdig, måtte man helst ikke flytte for meget rundt på den. Den slags skrøbeligheder har naturligvis ikke haft nemt ved at overleve fra den ene jul til den næste. Frederiks Brammings 3D julekalendere er derfor i dag et meget sjældent samlerobjekt.

Bogen er skrevet som en biografi. Den bygger på interviews med Frederik Brammings børn, ligesom forfatteren har haft adgang til hans arkiv, der overvejende består af regnskabsbøger. De sætter forfatteren i stand til at tidsbestemme og dokumentere de mange tegninger.

Brammings omfattende produktion er righoldigt illustreret. En stor del af bogens billeder stammer fra forfatterens egen samling. Trykket er flot og detaljeret. Det er uhyre vigtigt, at den slags er i orden i en bog, hvor illustrationerne er helt afgørende for læsningen og forståelsen.

Du kan også læse om Frederik Bramming på kravlenissernes-side, som denne blog tidligere har skrevet om.

“Nisser her, der og alle vegne – bogen om Frederik Bramming” af Anders Hjorth-Jørgensen, Forlaget desAHJn 2014, isbn. 978-87-992620-9-0. Pris 200 kr.

Bogen kan købes online via forlagets hjemmeside.

Forf: JM

Er lampen tegnet af Bent Karlby?

Anja har fundet en lampe og vil gerne vide, hvem der har formgivet den.

“Jeg vedlægger et billede af en lampe, som jeg har fundet hos en ældre dame. Den har hængt i hendes hus, da hun overtog det for mange, mange år siden. Jeg har fået at vide, at den bærer tegn på Bent Karlby, men alligevel ikke helt. Kan I hjælpe? – Med venlig hilsen Anja”

Anjas lampe er den til venstre på billedet, og den er helt sikkert tegnet af Bent Karlby og fremstillet hos Lyfa.

Bent Karlby col M

Lampen har nogle særlige stiltræk, som entydigt peger på ham. Dels metalskærmens perforerede underkant, og dels den gennembrudte messingkant som danner afslutning øverst på glasset. Begge detaljer ses også på nogle af Bent Karlbys øvrige lamper, f.eks. har de fleste udgaver af den såkaldte Kina pendel (til højre) nøjagtig den samme kant af messing.

Bent Karlby tegnede en lange række lamper for Lyfa. De første kom i begyndelsen af 40’erne og de sidste i midten af 70’erne. Hele vejen igennem var Bent Karlby meget optaget af at standardisere lampernes enkeltdele. Sådan blev lamperne billigere at fremstille, og det kom forbrugerne til gode.

Mit gæt er, at lampen med den grønne metalskærm stammer fra en større serie, som kom frem i 1949.

I samtiden fik Bent Karlby ind i mellem drøje hug for sit formsprog. Kollegaen Poul Henningsen kunne være skarp, nogle gange grænsende til det perfide. De to arkitekter var hinandens modsætninger. Henningsen fokuserede på funktionel belysning, mens Karlby udover funktionen også mente, at lamper skulle have dekorative elementer.

I tidskriftet Dansk Kunsthaandværk fra 1949 afleverede Poul Henningsen denne svada: “Hvor er de dog søde Bent Karlbys blondebuksekanter. Kan nogen gi en krukke korset paa saa følsomt som han – saa sikkert lige midt i den allerkæreste bourgeoissmag”.

Citatet er hentet fra Vibeke Andersson Møllers bog om Bent Karlby, hvor der er et mindre kapitel på i alt 18 sider om hans lamper.

Wikipidia er der en oversigt over nogle af Bent Karlbys mange lamper. Desværre uden billeder.

“Arkitekten og designeren Bent Karlby” af Vibeke Andersson Møller, Forlaget Rhodos 2014, 129 sider, isbn. 978-87-7999-002-9. Pris 158 kr.

Forf: JM

Historien om FDB Møbler.

Coop har genoptaget produktionen af nogle af de klassiske FDB møbler fra 40’erne, 50’erne og 60’erne og har nu udgivet en bog om dem.

“Slagtersæt” kaldte man de historiske stilmøbler og grimme møblementer fra 40’erne, som møbelhandlere solgte til unge familier i hele sæt og på afbetaling. FDB ville skabe et alternativ og søsatte over en lang årrække et omfattende moderne møbelprogram. Enkle, glatte og ærlige arkitekttegnede kvalitetsmøbler i danske træsorter til en pris, der var til at betale.

FDB 1 A

FDB Møbler var ude på en mission og lyttede ikke til markedet. Det var forbrugerne, der skulle lytte til FDB. Begyndelsen var træg. Et landmandspar besøgte fabrikken i Tarm for at se på nye møbler: “Ja, det er jo meget pænt, men har I ikke nogle ordentlige møbler”, var fruens kommentar.

Efterhånden kom der gang i afsætningen. Og da Folke Pålsson blev leder i 1950 begyndte fabrikken at rationalisere arbejdsgangene. Nu blev produktionsmåden tænkt ind i formgivningen fra starten. Møblerne blev billigere og Pålssons lakerede pindestol J77 til 36 kroner blev en af de bedst sælgende stole i FDB’s møbelprogram.

FDB 2 A

Bogen om FDB’s møbler er velskrevet. Illustrationerne er flotte, og der er ikke sparet på dem. En del er hentet fra gamle numre af bladet Samvirke, gamle FDB møbelkataloger og fra Brugsforeningernes arkiv.

Historien om møblernes succes og den senere nedtur forklares ud fra en teoretiske ramme med afsæt i kulturelle, sociale og økonomiske forandringer i samfundet. Da tidsånden ændrede sig, og smagen skiftede, trak det tæppet væk under fortællingen om de enkle moderne arkitekttegnede møbler, der skulle erobre alle danske hjem.

Når du sidder med bogen i hånden, savner du en værkfortegnelse. Samlere og folk, der handler med retromøbler, ville have haft rigtig stor nytte af en komplet oversigt over de forskellige møbler. Den slags tager ganske vist tid at udrede, men det er alligevel en stor skam, at det ikke er blevet prioriteret i bogen. Gorm Harkjærs værk fra 2010 om designeren Kaare Klint er et fremragende eksempel på, hvordan en sådan værkfortegnelse kan sættes op.

“En lys og lykkelig fremtid – Historien om FDB-møbler” af Per H. Hansen, Samvirke 2014, isbn. 978-87-92894-48-9. Pris 350 kr.

Forf: JM

En sidste rejse op på væggen.

Vintage kufferter er eftertragtede. Lækre eksemplarer af læder og med gamle rejsemærkater koster nemt over 1000 kroner på et loppemarked.

Mange stabler dem i soveværelset og bruger dem til opbevaring af tøj, men du kan også skære de gamle kufferter op og bruge dem til noget helt andet.

Du kan dekorere en væg og samtidig bruge dem som nogle meget utraditionelle hylder. Det amerikanske magasin Flea Market Style greb ideen i udgaven fra efteråret 2011. Siden er teknikken blevet vist på adskillige upcycling blogs.

kufferter coll

Gamle kufferter er tit forsynet med afstivere af metal, så der skal bruges en sav, som kan skære igennem sådan noget. Det kræver stor tålmodighed og akkuratesse at få målt rigtigt op.

De halve kufferter skal bagefter monteres med et indvendigt panel af krydsfinér. Det forstærker konstruktionen, og samtidig har man et ophæng, når kufferterne skal skrues op på væggen.

Nemt er det ikke, men et par af de mere udførlige og letforståelige anvisninger finder du på instructables.com eller på bloggen redhenhome.blogspot.dk.

Forf: JM