Er lampen tegnet af Bent Karlby?

Anja har fundet en lampe og vil gerne vide, hvem der har formgivet den.

“Jeg vedlægger et billede af en lampe, som jeg har fundet hos en ældre dame. Den har hængt i hendes hus, da hun overtog det for mange, mange år siden. Jeg har fået at vide, at den bærer tegn på Bent Karlby, men alligevel ikke helt. Kan I hjælpe? – Med venlig hilsen Anja”

Anjas lampe er den til venstre på billedet, og den er helt sikkert tegnet af Bent Karlby og fremstillet hos Lyfa.

Bent Karlby col M

Lampen har nogle særlige stiltræk, som entydigt peger på ham. Dels metalskærmens perforerede underkant, og dels den gennembrudte messingkant som danner afslutning øverst på glasset. Begge detaljer ses også på nogle af Bent Karlbys øvrige lamper, f.eks. har de fleste udgaver af den såkaldte Kina pendel (til højre) nøjagtig den samme kant af messing.

Bent Karlby tegnede en lange række lamper for Lyfa. De første kom i begyndelsen af 40’erne og de sidste i midten af 70’erne. Hele vejen igennem var Bent Karlby meget optaget af at standardisere lampernes enkeltdele. Sådan blev lamperne billigere at fremstille, og det kom forbrugerne til gode.

Mit gæt er, at lampen med den grønne metalskærm stammer fra en større serie, som kom frem i 1949.

I samtiden fik Bent Karlby ind i mellem drøje hug for sit formsprog. Kollegaen Poul Henningsen kunne være skarp, nogle gange grænsende til det perfide. De to arkitekter var hinandens modsætninger. Henningsen fokuserede på funktionel belysning, mens Karlby udover funktionen også mente, at lamper skulle have dekorative elementer.

I tidskriftet Dansk Kunsthaandværk fra 1949 afleverede Poul Henningsen denne svada: “Hvor er de dog søde Bent Karlbys blondebuksekanter. Kan nogen gi en krukke korset paa saa følsomt som han – saa sikkert lige midt i den allerkæreste bourgeoissmag”.

Citatet er hentet fra Vibeke Andersson Møllers bog om Bent Karlby, hvor der er et mindre kapitel på i alt 18 sider om hans lamper.

Wikipidia er der en oversigt over nogle af Bent Karlbys mange lamper. Desværre uden billeder.

“Arkitekten og designeren Bent Karlby” af Vibeke Andersson Møller, Forlaget Rhodos 2014, 129 sider, isbn. 978-87-7999-002-9. Pris 158 kr.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s