Bog om tegneren Frederik Bramming.

Tegneren Frederik Bramming har fået sin egen bog. Det var ham, som opfandt kravlenisserne i 1947. Andre har også tegnet kravlenisser, men for mange er det Brammings nisser, der er “de rigtige”.

Bogens titel “Nisser her, der og alle vegne” er faktisk lidt misvisende. Bramming har ganske vist tegnet ufattelig mange nisser, men han leverede også tegninger til en lang række blade, bøger og tryksager.

Halvdelen af bogen er rettet mod julen som tema. Udover kravlenisserne er der julepostkort, juleuroer, julespil samt nogle specielle 3D julekalendere med legemuligheder, så børnene kunne aktiveres. De var ikke nemme at samle. Ofte holdt de familiens forældre beskæftiget en hel aften.

Bramming col3 M

Kalenderen fra 1954 var lavet som en svævebane. Efter sigende var den næsten umulig at samle uden at ødelægge noget, men lykkedes det alligevel på mirakuløs vis, så fik børnene en bane med små vogne ophængt i hjul ,der kørte ned ad på en skinne omkring et tårn.

Når svævebanen var færdig, måtte man helst ikke flytte for meget rundt på den. Den slags skrøbeligheder har naturligvis ikke haft nemt ved at overleve fra den ene jul til den næste. Frederiks Brammings 3D julekalendere er derfor i dag et meget sjældent samlerobjekt.

Bogen er skrevet som en biografi. Den bygger på interviews med Frederik Brammings børn, ligesom forfatteren har haft adgang til hans arkiv, der overvejende består af regnskabsbøger. De sætter forfatteren i stand til at tidsbestemme og dokumentere de mange tegninger.

Brammings omfattende produktion er righoldigt illustreret. En stor del af bogens billeder stammer fra forfatterens egen samling. Trykket er flot og detaljeret. Det er uhyre vigtigt, at den slags er i orden i en bog, hvor illustrationerne er helt afgørende for læsningen og forståelsen.

Du kan også læse om Frederik Bramming på kravlenissernes-side, som denne blog tidligere har skrevet om.

“Nisser her, der og alle vegne – bogen om Frederik Bramming” af Anders Hjorth-Jørgensen, Forlaget desAHJn 2014, isbn. 978-87-992620-9-0. Pris 200 kr.

Bogen kan købes online via forlagets hjemmeside.

Forf: JM

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s