Togmodeller fra Pilot.

I sine forældres lejlighed på Østerbro begynder Henning Cortsen i 1932 at støbe små modeller af skibe udført i bly.

Hurtigt bliver pladsen for trang, så fabrikationen flyttes i 1933 til bedre forhold i en anden københavnsk lejlighed. Samtidig lanceres navnet Pilot Modeller. Det navn fandt han på, fordi hans far arbejdede som lods. Pilot er det engelsk ord for lods.

Allerede i 1936 er der igen brug for mere plads, og Henning Cortsen finder nogle større lokaler på H. C. Ørstedsvej. Lige før 2. verdenskrig er produktionen på sit højeste. Nu beskæftiger virksomheden 20-25 ansatte.

Blyskibene er de mest kendte, men fra 1935 og indtil 1947-48 blev der også lavet små modeller af tog i skala 1:170. De var ikke grebet ud af fri fantasi. Ligesom skibene havde togmodellerne også forbilleder i virkeligheden. De fleste fra De Danske Statsbaner, men til enkelte tog var inspirationen hentet i Tyskland. Måske fordi Henning Cortsen var samarbejdspartner og nær ven med grundlæggeren af det tyske foretagende Wiking, der også fremstillede miniature skibe i bly.

Pilot col 3 M 1600

Bagerst til venstre holder et københavnsk litra MM/FM S-tog. Det kostede 3 kroner i 1936. Motorvognen mangler på taget sine pantografer til strømaftag fra luftledningen. De knækkede nemt af, men man kunne købe et ekstra sæt for 25 øre. Bag den danske sneplov ses en model af det tyske damplokomotiv Baureihe 03-10 med strømlinet beklædning. Den røde rangertraktor er også tysk. Til højre en model af Statsbanernes 3-vognslyntog litra MS og iltogslokomotivet litra K. Alle dele har små messinghjul og kører med håndkraft.

Modellerne stammer fra min egen samling. De er ikke i særlig god stand og har kostet mellem 20-100 kroner stykket. Kun sjældent møder man de små Pilot tog på loppemarked eller hos antikvitetshandlere, men når det endelig sker, skal du være heldig for at finde et fint eksemplar uden alt for mange skrammer i malingen.

I temmelig dårlig stand er ofte de senere modeller fremstillet fra 1940 og frem til årene lige efter 1945. De kan være ramt af zinkpest. Under krigen havde rustningsindustrien brug for alt det bly, der kunne skaffes. Alternativet måtte så blive legeringer med et højt zinkindhold. En model ramt af zinkpest kan kendes på bobler i malingen eller en belægning af løst hvidt pulver på den umalede underside. I slemme tilfælde er korrosionen så fremskreden, at modellen simpelthen er igang med at smuldre.

At datere de enkelte Pilot modeller er ikke let. Kun få kataloger kendes. Samleren Torben Ziegler har på sin hjemmeside danskmodel.dk gjort et stort arbejde med at dokumentere den omfattende produktion af skibe, biler og tog. I Pilot kataloget fra 1934 ses kun ganske få togmodeller, men allerede i 1936 er der kommet flere til. Nu kan man også få tilbehør som skinner, skiftespor, signaler, en station og en remise.

danskmodel.dk. er Pilot togene gemt lidt af vejen. Vælg først modelbiler i framen til venstre, derefter Pilot og til sidst scroller du et godt stykke ned i teksten til lige før “kilder”, hvor der er et link til “generelt om firmaet”. Der er også en artikel i pdf-format af Poul Bech om Pilots historie. Den kommer fra tidsskriftet Samler & Genbrugssprøjten fra juni 1986. De gamle kataloger finder du øverst på siden ved at klikke på ikonet, der forestiller en hånd med et tekstark.

 Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s