Gammelt norsk sølv.

10 år tog det at færdiggøre et stort hovedværk om ældre norsk sølv. Det første bind udkom i 2003. Det andet er fra 2013.

Mere end 4000 mesterstempler, bystempler og guardeinstempler omfatter bindene. En komplet beskrivelse af norsk guld- og sølvsmedehåndværk fra middelalderen og indtil 1870. Værket er et kulturhistorisk essay om Norges arvesølv, men er samtidig også tænkt som håndbog og opslagsværk.

Det hele er ordnet i kapitler efter Norges fylker. Hvert område er disponeret efter den samme skabelon. Et kapitel begynder med en historisk fremstilling, hvor vægten er lagt på genstandenes stilmæssige udvikling. Dernæst en oversigt over bymærker, guardeinstempler og så biografierne om de enkelte sølvsmede i fylket. Til sidst kommer et billedkatalog, som for de store fylkers vedkommende er meget omfattende. Alene Bergen er dokumenteret med billeder af genstande på hele 146 sider.

Norsk sølv col2 M

Sidder du i med et stykke ældre norsk sølv i hånden, vil indgangen til identifikation typisk være værkets alfabetiske stempelregister. Hvert mærke har et reference-nummer, som henviser til biografien i et af kapitlerne. Du kan ikke med det samme i registret se, hvilket kapitel eller fylke du skal slå op under, så der skal bladres lidt, før du rammer den rigtige biografi.

Heldigvis er alle mærkerne hele vejen igennem værket ordnet kronologisk efter reference-nummeret, men du skal forbi flere billedsider, før du havner på det rigtige opslag. Lidt tungt at arbejde med. Det havde været nemmere, hvis fylket også havde været nævnt i stempelregistret. Et opslag i stempelregistret skal nogle gange foretages dobbelt, fordi værket jo består af to bind. Registrene går ikke på tværs af begge bind.

Der er anvendt digitalt baseret fototeknik. Resultatet er derefter. Samtlige illustrationer – både mærker og billeder af genstande – er i knivskarp fantastisk kvalitet.

Værket henvender sig selvfølgelig primært til norske samlere, men under unionen mellem Danmark og Norge indtil 1814 har nogle af mestrene også arbejdet i Danmark.

Prisen begrænser måske købelysten hos danske samlere og antikvitetshandlere. Bind 1 koster 1990 n.kroner, mens bind 2 koster 2900 n.kroner. Alternativet kan være at låne værket på biblioteket. Du kan finde det her eller her.

“Norsk sølv – Gullsmeder gjennom 600 år. Bind 1: Østlandet, Agder,  Rogaland” af Jorunn Fossberg og Sigrid Wegge Tandberg, Cappelen Damm 2003, isbn. 978-82-49-60233-9. Pris 1990 n. kroner.

“Norsk sølv – Gullsmeder gjennom 600 år. Bind 2: Bergen, Møre og Romsdal, Trøndelag, Nord-Norge” af Sigrid Wegge Tandberg, Cappelen Damm 2013, isbn. 978-82-02-42218-9. Pris 2900 n. kroner.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s