Saxbo database.

Leder du efter keramik fra værkstedet Saxbo, kan du bruge en ny database, som Vejen Kunstmuseum har oprettet.

Værkstedet blev oprettet i 1929 af Nathalie Krebs og Gunnar Nylund. Nathalie Krebs var kemiingeniør og stod for glasurerne, mens Gunnar Nylund formgav keramikken.

Nathalie Krebs var altså ikke selv formgiver, så da Gunnar Nylund allerede i 1930 rejse videre til Sverige, indledte hun et samarbejde med forskellige kunsthåndværkere. Det var folk som Jais Nielsen, Erik Rahr, Jens Jacob Bregnø, Edith Sonne Bruun og Eva Stjær-Nielsen, der i årene efter blev tilknyttet eller ansat hos Saxbo.

Der er forskellige veje ind i databasen. Du kan lave fritekstsøgning eller søge på kunstner, formtyper og mærker, som vælges fra rullemenuer.

Desværre kan du ikke kombinere søgninger fra basens forskellige felter. Hvis du vælger Edith Sonne Bruun som kunstner, og derefter kun vil se hendes vaser, nulstilles kunstnerfeltet og søgningen viser i stedet for samtlige vaser af alle kunstnere. I det hele taget er der en del uheldige fejl og mangler i enten metadata eller de algoritmer, som styrer søgninger i basen.

Saxbo Vejen coll

Jeg ejer en Saxbovase signeret HK. Den vil jeg gerne finde i basen, så jeg skriver HK i fritekstfeltet. Nu kommer der 41 billeder, men ingen af dem svarer til min vase. De 41 billeder matcher genstande, som enten er ejet af Herlev Kommune, eller hvor HK indgår som en del af glasurbetegnelsen, f.eks. glasuren hk8_25.

HK er Henning Koppels signatur, og det er du simpelthen nødt til at vide på forhånd. Derefter kan du bruge kunstnerfeltet med de hele navne i menuen for at finde vasen. Det viser sig, at signaturen HK er beskrevet i teksten, men netop den signatur er altså ikke søgbar. Formentlig er der tale om sjusk, da man oprettede indførslen i basen, for andre kunstnere kan sagtens findes på deres initialer eller på dele af deres navn.

Enkelte genstande har fået helt forkerte metadata. Formtyperne er ikke konsistente. Eva Stjær-Nielsens lille turkise vase fra perioden efter 1951 dukker således op i en søgning på alle skåle.

Trods skønshedspletter i form af fejl, sjusk og mangler i søgefunktionen er Saxbo databasen et brugbart redskab, som samlere, marskandisere og auktionshuse kan have stor gavn af. Billederne er fine, og de fleste genstande er også fotograferet fra bunden, så du kan se de forskellige mærker.

Vejen Kunstmuseum viser i perioden 25. april – 25. november 2015 en særudstilling med Saxbos keramiske arbejder.

Direkte link til databasen finder du her. Siden kan være lang tid om at loade, og hvis linket ikke virker, kan du i stedet for fra museets forside først klikke på Kunsten, dernæst Saxbo og til sidst et link til databasen.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s