På farten med sit retrohjerte.

Når hun mangler noget til boligen eller klædeskabet, tjekker hun altid lige først om det kan fås brugt til en fordelagtig pris. Nu har hun samlet alle sine gode råd og udgivet en bog om retrokøb i Danmark.

Louise Trillingsgaard har et hjerte, der banker for retro. Det mærker du lige fra de første sider. Forfatteren træder i forgrunden og bruger engageret jeg-fortælle-form hele vejen igennem. Fortællingen bliver derfor udpræget subjektiv, men samtidig levende og meget inspirerende.

Bogens titel er Retroguld. Den er bygget op som en tur fra Nordjylland til København med besøg undervejs i retro- og vintagebutikker. Hver forretning har relevant info om åbningstider, Facebook profiler og adressse på Nettet, og så er der korte beskrivelser af, hvad du især kan forvente at finde og hvordan prisniveauet er.

En smart detalje er små overskuelige ikoner over teksterne. De fungerer som quick-info. Nogle butikker får ekstra fokus. Det er forfatterens yndlingssteder med interviews af butiksejerne, som kommer med ideer, gode råd og tips.

Retroguld bog col1

Selvom bogen besøger rigtig mange butikker, er det klart, at endnu flere ikke er med. København er kun repræsenteret med 15. Forfatteren nævner selv, at hun har valgt sine favoritsteder, men det synes lidt vilkårligt, hvilke butikker der er med og hvilke der ikke er, når nu intentionen har været at lave en guide.

Selv kender jeg bedst til Århus. Her mangler nogle af byens oplagte retrobutikker. Da Capo, Casa AK og Madame Butterfly ligger alle i latinerkvarteret, men kun Da Capo er med i bogen. Århus Retro og Trend på Vesterbro Torv samt Schack Classic i Frederiks Allé er også begge specialister i retro. De er desværre heller ikke med.

Undervejs er der 18 kapitler om forskellige temaer. Vintagekjoler, industrielt design, tæpper, lamper, dåser, porcelænsdyr, ting i plastik og ting til væggen er blot nogle af emnerne.

Illustrationerne stammer primært fra forfatterens eget hjem. Her er ikke nødvendigvis fokus på high-end design eller ting med et navn. Det er sjovere er at lade sig inspirere af lidt skæve finurlige ting eller kitsch og forme sin egen personlige stil. På den måde kan man indrette sig unikt indenfor en økonomisk ramme, hvor alle kan være med.

Retroguld var forsinket fra trykkeriet, men nåede akkurat at komme frem til et stort vintage- og retromarked på Godsbanen i Århus, som blev holdt den 17. maj i anledning af bogens udgivelse. Udstillerne var private handlende og forretninger med retroprofiler på Instagram.

Retroguld bog col2

I 2005 udgav Tom Matz bogen “Brugt er smukt“. Dens udgangspunkt minder lidt om “Retroguld”, men den er helt anderledes vinklet, og hans fokus er loppemarkeder. Brug af sociale medier var dengang ukendt, men i dag spiller de en vigtig rolle i jagten på lopper og retroting. Louise Trillingsgaard bruger Facebook og Instagram. I hendes bog finder du et par gode kapitler med tips til steder at shoppe retro på Facebook og til at søge #hashtags på Instagram.

Bagerst i bogen er der et fint emneregister med stikord, som sammen med en detaljeret indholdsfortegnelse foran fungerer som fine indgange til at slå op og manøvrere rundt i bogen.

“Retroguld” af Louise Trillingsgaard, Forlaget Turbine 2015, isbn. 978-87-406-0159-6. Pris 249,95 kr.

Forf: JM

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s