Et kasseret emaljeskilt fra Wiibroe.

Gamle emaljeskilte med motiver er tit hundedyre, især hvis standen er god uden afslag eller hjemmelavede reparationer. Hvis skiltet er tegnet af en kunstner, trækker det normalt heller ikke ligefrem prisen ned.

Ølreklamen for Wiibroe Bryggeriet i Helsingør er et eksempel på et sådan kunstnerskilt, men er også samtidig undtagelsen, som bekræfter reglen om de dyre emaljeskilte. Det burde være dyrt, men er det sjældent. Det er der en særlig forklaring på.

Wiibroe Bøgelund M3

Den grafiske komposition er enkel og genial. Det er et rigtig smukt skilt. Månen i form af Wiibroes gamle logo spejler sig ved nattetide i det dybblå blikstille Øresund med Kronborg majestætisk knejsende i baggrunden.

Knud Parkov var direktør for Wiibroe i 1946. Han hyrede tegneren Thor Bøgelund til at lave et forslag til emaljeskilt.

Bøgelund sejlede ud i en robåd og lavede sin skitse. Da den blev afleveret, kom de op at skændes. Der mangler jo et tårn, mente direktøren. Men Bøgelund fastholdt, at motivet var korrekt. Det endte med, at de begge sejlede ud på Øresund, hvor direktøren ved selvsyn måtte konstatere, at fra vandsiden var et tårn skjult bag et andet og ikke synligt. Så blev skitsen godkendt og skiltene sat i produktion hos Glud og Marstrand.

Få år efter døde Knud Parkov, og den nye direktør kunne ikke fordrage Kronborg skiltene. Derfor blev en stor del af oplaget på 2000 stk. gemt langt af vejen på et lager. Da bryggeriet mange år senere i marts 1985 forlod de gamle bygninger ved havnen, dukkede skiltene op igen. De fleste i stort set ubrugt stand. En produkthandler købte hele lageret billigt og satte dem til salg. Det er derfor, der så mange Kronborg skilte i omløb, og det er derfor de aldrig trækker høje priser.

Fortællingen om Bøgelund og Kronborgs tårne kan du læse i John Juhler Hansens hovedværk om danske emaljeskilte, mens beretningen om det store parti ubrugte skilte stammer fra en markandiser på et stumpemarked i Fredericia, hvor jeg for nogle år siden købte mit eget.

“Gadens blikfang. Danske emaljeplakater gennem 100 år” af John Juhler Hansen, Forlaget Jelling 2002, isbn. 87-88444-98-8.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s