Måned: juli 2015

Et sminkebord.

Hvilken møbelfabrik gemmer sig bag signaturen ØM?

Hej. Har købt et sminkebord med dette mærke i bunden. Kender du det. Hilsen Kirsten.

ØM col1

Dit bord er fremstillet i Ølholm, og ØM står for Ølholm Møbelfabrik.

Ølholm er en lille landsby 20 km vest for Horsens. Her lå der to møbelfabrikker ejet af den samme familie.

Den ene var Ølholm Møbelfabrik grundlagt 1896 af Niels Omann. I 1951 blev den drevet af hans ene søn Sigfred. Broderen Andreas stod for den anden fabrik Omann Jun. Lakering og montering foregik hver for sig på to forskellige adresser, men de to fabrikker samarbejdede og havde en overgang fælles maskinsnedkeri.

Ølholm Møbelfabrik lukkede i 1971, mens Omann Jun er flyttet til Horsens og stadig eksisterer under navnet Omann Aps.

Reference: Møbelhandlernes Centralforening Aarbog 1951 samt Lokalhistorisk Forening for Langskov.

Forf: JM

Reklamer

Hinkesten.

Mogens har fundet en hinkesten på et loppemarked og vil gerne vide, hvor gammel den kan være og hvor den er lavet.

hinke col3

Din hinkesten med løven stammer fra Hammer Glasværk. Her lavede man omkring 1970 en serie med de 12 stjernetegn som motiver.

Hammer Glasværk holdt til i et nedlagt mejeri nær Mogenstrup syd for Næstved. Ligesom andre glasværker brugte de klumper af glas, som var til overs fra den øvrige glasproduktion. Derfor kan man finde hinkesten i uendelig mange farvevariationer.

Man ved ikke så meget om Hammer Glasværk, men det menes at være startet af tidligere medarbejdere fra Holmegaard, og at genbrugsglasset til hinkestenene også kom derfra.

Hinkesten vises første gang i Fyns Glasværks katalog fra 1924. Holmegaard fremstillede også hinkesten, men de kom først sent i gang i 1965. De ældste hinkesten er støbt i faste forme og er ret sjældne, mens de lidt nyere er fremstillet ved hjælp af presseteknik. Man hældte glasmassen i en form, hvor den blev presset i et mønster. Når stenen var færdig, var den nem at få ud, fordi formen kunne spændes ud og løsnes.

fremstilling af hinkesten R

Vend bunden i vejret på en hinkesten. Er der en streg, så er den støbt. Det er klippemærket fra tangen, der klippede glasmassen af nede i formen. Ellers kig på siden af hinkestenen. Kan du se to mærker, så er det støberande fra samlingen i presformen.

På bloggen hinkesten.info kan du finde mere viden om hinkesten og hinkning. Der er en fin kvikguide over kendte danske hinkesten fra forskellige glasværker. Billedet af arbejdsdrengen og glaspresseren er hentet herfra. De hinkende piger på det store billede øverst til højre er taget af fotografen Sven Türck og kan ses på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.

Forf: JM

Dekorerede fliser fra Humlebæk og Nivå.

Fredensborg Lokalhistoriske Museum viser en særudstilling om flise-fabrikkerne i Humlebæk og Nivå og har udgivet en registrant med alle kendte dekorationer fra perioden 1936 til 1981.

Fliserne blev leveret i sæt til flere møbelfabrikanter, som brugte dem til kakkelborde. Yan Kai Nielsen, Asger Theisen, Svend Eriksen og flere andre kunstnere var tilknyttet fabrikkerne i Humlebæk og Nivå.

De fleste fliser endte på borde eller som vægbeklædning, men fabrikkerne udførte også specielle opgaver. Fra 1940 til 1946 blev der leveret 365.000 fliser til perronvæggene på Nørreport station. I folkemunde blev det kæmpestore underjordiske flisearrangement kaldt for Danmarks største og grimmeste badeværelse.

Fliser col A

Registranten er udarbejdet på grundlag af gamle varefortegnelser, albums og salgskataloger, og billederne er taget hos private samlere eller er hentet fra museets egen samling. Der er et kort indledende afsnit om dekorationsteknik, flisemateriale og principper for nummering af motiverne.

Vil du læse om fabrikkernes historie, folkene der arbejde der og kunstnerne som tegnede motiverne, kan du ikke bruge registranten. Så skal du have fat i Karlebo Lokalhistoriske forenings bog fra 2006. Registranten og bogen supplerer fint hinanden.

udstillingsrum

Udstillingen på Fredensborg Lokalhistoriske Museum i Kokkedal varer til den 31. oktober 2015.

“Kunstfliser – Humlebæk og Nivaa Flisefabrikker 1936-1981” af Jørgen G. Berthelsen, Fredensborg Lokalhistoriske Museum 2015, isbn. 978-87-88406-18-4.

“Flisefabrikkerne i Humlebæk og Nivaa. En fabrikation af danske væg- og dekorationsfliser 1936-1981” af Niels-Jørgen Pedersen og Jørgen G. Berthelsen, Karlebo Lokalhistoriske Forening 2006, isbn. 87-88406-08-3. 

Indskudsbordene på det øverste billede er efter tilladelse hentet fra forretningen MultiCuriosaShop’s hjemmeside.

Forf: JM

Upcycling lamper.

Folkene bag shoppen Genanvendt laver brugskunst af materialer, der ellers ville blive skrottet. Det handler om at give tingene en anderledes funktion og en ny værdi. De har blandt andet specialiseret sig i sjove lamper.

At tage overdelen fra en gammel Nilfisk støvsuger og bygge den om til en pendel har efterhånden fået status som en en regulær recycling klassiker. Men de andre dele kan også sagtens bruges. Motoren kan blive til en elegant bordlampe og underdelen til et paraplystativ eller en spand til affald.

Nilfisk collage A

Det gælder om at bruge sin fantasi, tænke ud af boksen og være kreativ. Genanvendt har også lamper lavet af gamle dørslag eller gamle kasserede vinyl LP’er.

På Nettet kan du hente inspiration. Søg for eksempel på recycling lamps og du finder hurtigt en masse eksempler. Nogle af ideerne er lige til at gå til, mens andre kræver lidt mere håndelag. Tingene du skal bruge, har du måske allerede selv, ellers kan du nemt finde dem hos marskandiseren eller på det næste loppemarked.

Upcycling lamper collage B

Et sted på Nettet med gode ideer og inspiration er idLights, hvor du også kan uploade dine egne eksempler til upcycling lamper.

Eller prøv at kigge på WebEcoist. Her finder du lysekronen bygget af en større samling plastik kuglepenne, scooter bordlampen og den orange pendel, hvor man har genbrugt det midterste glas fra et trafiksignal.

LP lamperne og det gule dørslag er fundet på siden Genanvendt, som også har en webshop med salg af lamper.

Forf: JM