Måned: august 2015

Design må ikke blive grafik på højkant.

Kreativitet udspringer af at man kan noget med sine hænder og har respekt for materialet. For formgiveren Jens Quistgaard gjaldt det om at få form, funktion og materiale til at spille sammen på en naturlig måde.

På Heart – Herning Museum of Contemporary Art – er der åbnet en stor flot udstilling med arbejder af Jens Quistgaard.

Han var særdeles produktiv. Omkring 4000 forskellige genstand siges det, at han har designet. Ikke alle er repræsenteret, men rigtig mange er kommet med. Især har der været fokus på også at vise de sjældne og overraskende ting, som man ikke lige møder hver dag, eller som man måske slet ikke vidste findes.

Det er fristende at lade sine fingre glide hen over trætingene og mærke finish og stoflighed, men det går selvfølgelig ikke. Tingene må ikke berøres. Alligevel kan du komme helt tæt på det meste og fornemme den lækre forarbejdning.

IHQ col1

Der er mange store genstande med. I det første rum bliver du mødt af et træskib, som Quistgaard tegnede for Walsteds Bådeværft. I et andet rum har man rekonstrueret hans arbejdsværelse. Her er hylder og reoler med værkstøj og tegneredskaber og med finurlige ting, som inspirerede ham.

Jens Quistgaard kaldte sig selv for billedhugger, og udstillingen er genialt arrangeret sådan, at netop det skulpturelle betones. Et eksempel er en fantastisk væg med peberkværne. Hver enkelt kværn er en lille skulptur i sig selv, men når de alle sammen bliver sat til vægs, får samlingen et nyt og anderledes udtryk. Det giver en fantastisk virkning. Du kan stå foran væggen og få forskellige oplevelser afhængig af, hvordan du flytter dig og lader blikket zoome ind eller ud.

IHQ col2

Sjovt er det at se, hvordan der er blevet arbejdet med prototyper. Før den endelige udformning af kedlen i støbejern har Quistgaard prøvet sig frem med forskellige modeller udført i tin.

Du kan tage nogle af tingene med hjem i form af et illustreret katalog på knap 100 sider. Det er skrevet af udstillingens kuratorer Sara Staunsager og Stig Guldberg og med bidrag af amerikanske Mark Perlson. Kataloget er den første samlede fremstilling på dansk om Jens Quistgaards indsats for dansk industrielt design:

“DANSK – Design af Jens Quistgaard”, Heart 2015, isbn. 978-87-88367-49-5. Pris 125 kr.

Mark Perlson udgave i 2008 en bog om Quistgaards peberkværne. Stig Guldberg udgav i 2010 en dvd-film om Quistgaard.

Udstillingen i Herning vises fra den 29 august 2015 til den 31 januar 2016.

Forf: JM

Reklamer

Thebe og Mitra.

Under 2. verdenskrig var der stor mangel på sølv. Prisen strøg til vejrs, så selv det bedre borgerskab ikke længere havde råd. Man måtte finde på noget andet, og alternativet blev bestik af rustfrit stål.

Georg Jensen lancerede sit første stålbestik Mitra tegnet af Gundorph Albertus i 1941. Oprindeligt tænkt som tretårnet sølvbestik, men på grund af manglen på sølv, blev det nu i rustfrit stål.

Formen var moderne, enkel og saglig.  Næsten samtidig i 1944 kom Gense i Sverige med sit nye rustfrie bestik Thebe. Også det var enkelt og stilrent. Thebe var formgivet af Folke Arström. Han lod sig inspirere af klassiske egyptiske stiltræk og lagde vægt på et stramt og køligt formsprog.

Både Thebe og Mitra var komplette bestikserier med rigtig mange dele, som kunne erstatte sølvbestik og som man kunne dække op med, når det skulle være fint.

Thebe col 2Thebe omfattede 130 forskellige stykker. Tesi, ostehøvl, forskærersæt, sennepsske, østersgaffel og en særlig kniv til krebs er bare nogle af dem. I bladet Scandinavian Retro nummer 4 fra august 2015 er der en stor specialartikel på 10 sider om Thebe med gamle originale illustrationer fra datidens varekataloger.

Hvor mange dele der findes til Mitra er uklart. Georg Jensen kan ikke give svaret, men antallet kommer nok ikke helt op på siden af Thebe. Herunder ses fiskebestik, brødsav, tesi og saltske, som er nogle af de mere sjældne dele.Mitra col 1Mitra bestikket blev omdrejningspunktet for en strid mellem isenkræmmere og guldsmede. Georg Jensen havde den holdning, at Mitra var for fint til at blive sat til salg blandt blikspande og jerngryder. Derfor blev det i begyndelsen kun forhandlet hos guldsmede. Centralforeningen for Danmarks Isenkræmmere blev sure og mente, at guldsmede med eget værksted, der solgte Mitra, overtrådte næringslovens bestemmelser. Rustfrit stål måtte kun forhandles af isenkræmmere eller af guldsmede uden eget værksted.

Striden stod på over længere tid og endte med en dom i Københavns Byret, der gik guldsmedene imod. Først i 1960 blev restriktionen lempet og alle kunne nu sælge rustfrit bestik.

Fejden om salget af rustfrit stål er udførligt beskrevet af Karen Lützen i en klumme i Weekendavisen fra den 2. maj 2014.

Scandinavian Retro kan du købe i udvalgte danske kiosker eller du kan bestille et abonnement via bladets hjemmeside. I nummer 4 fra 2015 kan du bl.a også se indretning af retrohjem, læse om Carnaby og Palet fra Holmegaard, tekstiler fra Marimekko, Boligkonceptet Bra Bohag fra 50’erne og 60’erne samt finde en guide til retroshopping i Amsterdam.

Forf: JM

Hvordan finder man litteratur om orientalsk keramik?

Therese samler mest på svensk og nordisk keramik, men er faldet over et flot fad, som er orientalsk.

“Hvordan identificerer man, hvor fadet kommer fra? Vi har prøvet at sammenligne tegn i alverdens sprog uden held og er på bar bund. Har Loppefund et råd til, hvordan vi kommer videre? – Mvh Therese.”

fad asiatisk col

Jeg kan ikke afgøre, om skrifttegnene er japanske, kinesiske eller måske koreanske. I loppefunds netværk har vi både en Kina ekspert og en anden med forstand på japansk porcelæn og keramik, men de er ikke enige.

Tag fadet under armen og opsøg et auktionshus med ekspertise i orientalsk kunst eller en forretning, som handler med den slags. Bruun Rasmussen, Lauritz.com eller forretningen Green Square i København kan være nogle forslag.

I kan også komme videre ved at søge international litteratur om emnet i bibliotek.dk, som er de danske bibliotekers fælles katalog.

Bruger I bibliotek.dk skal I prøve flere gange med forskellige søgeord i forskelige kombinationer. Her kommer et eksempel på, hvordan det fungerer.

Søg på ordene ceramics chinese. Der kommer så 249 hits, der matcher de to ord. Nu kan I indsnævre jeres søgning ved at bruge filtrene i framen til venstre. Her kan I afgrænse ved at sætte flueben ud for forskellige kategorier, f.eks. bog som materialetype eller emne eller årstal.

bibliotek.dk søgning 1

Der er mange muligheder. Hvis I klikker på + i hver kategori, får I flere tilbud. Det gælder om at få antallet af hits ned, så det er til at overskue, men vær samtidig klar over at jo mere der afgrænses, jo større er risikoen for at overse noget, der kan være vigtigt.

Hvis der er nogle hits, I vil se nærmere på, klikker I på titlen i den store rude til højre, så kommer der flere data frem. Det kan f.eks. være emneord. Læg også mærke til hvor mange sider en publikation er på. I skal have fat i et hovedværk – ikke en lille pjece.

bibliotek.dk søgning 2

Et godt råd er at udskifte eller tilføje forskellige søgeord. Tilføj f.eks. marks eller udskift ceramics med pottery. I kommer til at bruge en del tid på at lave flere søgninger og alle mulige kombinationer. Og når I er færdige med ceramics eller pottery eller marks kombineret med chinese, begynder I forfra og udskifter chinese med japanese og senere korean.

Ved at søge på ceramics chinese marks, fandt jeg en bog med kinesiske mærker, som I måske kan bruge. Den hedder “Marks on chinese ceramics” af Gerald Davison og er fra 2010. Desværre findes bogen kun på Det Kongelige Bibliotek og er kun til brug på læsesalen. Det kan I se ved at klikke på “Se hvilke biblioteker der har materialet”.

De fleste bøger kan I låne hjem, og I kan bestille dem til afhentning på jeres lokale bibliotek. Har jeres bibliotek ikke selv bogen, skaffer de den fra et bibliotek, der har den. Det er gratis. Klik på den turkise knap til højre og følg den videre procedure, men I skal først være oprettet som bruger på jeres lokale bibliotek

Forf: JM

Whitefriars glas.

Skandinavisk glasdesign stormede ind over England i 50’erne og 60’erne og tvang næsten den hjemlige produktion af glasbrugskunst fuldstændig i knæ. Whitefriars i London var et af de glasværker, som med succes tog kampen op.

Fra 1967 og i årene efter lancerede værket en række nye serier kunstglas. De fleste designet af Geoffrey Baxter.

Karakteristisk for mange af de nye ting var et formsprog med kraftigt strukturerede overflader. Inspirationen er tydeligvis hentet fra finske Tapio Wirkkala og Timo Sarpaneva. Glasmassen blev blæst ned i rustikke forme, der leder tankerne i retning af stålwirer, mursten eller bark fra træer.

Whitefriars Baxter coll

En af de mest spektakulære serier havde den tekniske betegnelse “nummer 9673”, men i folkemunde blev den hurtigt kaldt for “Drunken Bricklayer”, fordi sådan ville en murer lægge sine mursten, hvis han havde fået lidt for meget at drikke.

Geoffrey Baxters glasdesign er i dag et stort samlerobjekt i England. Størstedelen af produktionen rettede sig mod hjemmemarkedet, selvom der også var eksport til resten af Europa og USA. Det er ikke umuligt at finde hans ting i Danmark. På Nettet kan du finde et hav af sider, som dokumenterer glasproduktionen fra Whitefriars.

Et af mest autoritative er whitefriars.com med et omfattende billedemateriale i fin kvalitet.

Hvis du klikker på fanebladet “learn”, finder du en farveguide og en oversigt over forskellige Whitefriars labels. Drunken Bricklayer vaserne har i perioder været genstand for uoriginal plagiering. Whitefrars.com har en oversigt med eksempler på original og kopier (Is it Whitefriars Glass?).

Whitefriars.com har også digitaliseret sider fra en lang række gamle salgskataloger. Her er billederne af knap så god kvalitet, men de kan sagtens bruges til identifikation.

Forf: JM