Whitefriars glas.

Skandinavisk glasdesign stormede ind over England i 50’erne og 60’erne og tvang næsten den hjemlige produktion af glasbrugskunst fuldstændig i knæ. Whitefriars i London var et af de glasværker, som med succes tog kampen op.

Fra 1967 og i årene efter lancerede værket en række nye serier kunstglas. De fleste designet af Geoffrey Baxter.

Karakteristisk for mange af de nye ting var et formsprog med kraftigt strukturerede overflader. Inspirationen er tydeligvis hentet fra finske Tapio Wirkkala og Timo Sarpaneva. Glasmassen blev blæst ned i rustikke forme, der leder tankerne i retning af stålwirer, mursten eller bark fra træer.

Whitefriars Baxter coll

En af de mest spektakulære serier havde den tekniske betegnelse “nummer 9673”, men i folkemunde blev den hurtigt kaldt for “Drunken Bricklayer”, fordi sådan ville en murer lægge sine mursten, hvis han havde fået lidt for meget at drikke.

Geoffrey Baxters glasdesign er i dag et stort samlerobjekt i England. Størstedelen af produktionen rettede sig mod hjemmemarkedet, selvom der også var eksport til resten af Europa og USA. Det er ikke umuligt at finde hans ting i Danmark. På Nettet kan du finde et hav af sider, som dokumenterer glasproduktionen fra Whitefriars.

Et af mest autoritative er whitefriars.com med et omfattende billedemateriale i fin kvalitet.

Hvis du klikker på fanebladet “learn”, finder du en farveguide og en oversigt over forskellige Whitefriars labels. Drunken Bricklayer vaserne har i perioder været genstand for uoriginal plagiering. Whitefrars.com har en oversigt med eksempler på original og kopier (Is it Whitefriars Glass?).

Whitefriars.com har også digitaliseret sider fra en lang række gamle salgskataloger. Her er billederne af knap så god kvalitet, men de kan sagtens bruges til identifikation.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s