Måned: oktober 2015

Jyllands største loppemarked.

Stumpemarkederne i Herning Messecenter er en jysk klassiker. De holdes to gange om året, og næste gang er den 14 november 2015.

Det hele startede med dele til biler, motorcykler og knallerter. Deraf navnet stumpemarked. Det siges, at man efter de første år fandt på også at invitere sælgere med antikviteter og traditionelle loppemarkedsting, fordi koner og kærester kedede sig bravt, mens mændene gik på jagt blandt stumperne.

På det første marked i 1985 var der 40 stande med 1000 besøgende, mens der 24 år senere kom 16.000 besøgende for at kigge på 700-800 stande, det fortæller arrangøren på sin hjemmeside.

stumpemarked7

Gennem årene har markederne ændret karakter. Selv har jeg været gæst siden 2003. Dengang var der flere private sælgere og flere mærkelige originaler.

En festlig ældre krejler siddende i en høj instruktørstol for enden af sin stand med en øl i den ene hånd og en cigaret i den anden. Hans navn kender jeg ikke, men han var en af de mere markante skikkelser i årene omkring 2003. Blandt enkelte gode ting og alskens skrammel usorteret hulter til bulter i kasser på fladvogne lå også et halvt gebis: “Nå, overmunden! – ja, den solgte jeg for 10 minutter siden til en mand. Han sku’ lige prøve den først. Den passede ham perfekt”.

I dag er der mest professionelle sælgere. Priserne er generelt højere, men det er kvaliteten også. Indimellem er der sjove rariteter og specielle ting, som du ikke møder hver dag.

E model

Det øverste billede er hentet fra arrangørens hjemmeside. Modellen af Statsbanernes lokomotiv litra E på næsten 2 meter er fotograferet på stumpemarkedet i oktober 2012. Rent guf for en jernbanenørd. Jeg havde desværre hverken plads eller råd til den. Prisen var 20.0000 kr.

Manden med lokomotivet manglende en finger på sin ene hånd: “Den har han sku’ selv hugget af med en økse”, mente sælgeren på nabostanden, “for at få udbetalt forsikringen”. Kan man ikke gøre en god handel, kan man altid få en røverhistorie i stedet for!

Forf:JM

Reklamer

Den store bog om Rolex.

Urene er ikoniske. De hedder som de gør, fordi navnet skulle være så tilpas kort, at det kunne stå på en urskive og skulle kunne siges på alle sprog.

Rolexcol1

To eksperter har skrevet en bog om Rolex urene. Ved første øjekast ligner den en flot reklame fra producenten i Schweiz. Flere billeder er da også promotion- og pressemateriale hentet fra Rolex, men når du begynder at læse i bogen, finder du hurtigt ud af, at den er skrevet af to entusiaster med selvstændig holdning til emnet.

Kapitlerne er ualmindelig velskrevet i et friskt, men seriøst sprog. Bogen er spændende. Her er et væld af gode historier og anekdoter. Illustrationerne er i topklasse.

Det hele er disponeret som en historisk gennemgang af de forskellige Rolex serier. Indimellem er der kapitler, som er nyttige for samlere og købere af urene.

Rolexcol2

Uoriginale kopier er en plage. Får du tilbudt et billigt Rolex på stranden i Pataya, kan du være 100 % sikker på, at det er falsk, men der findes kopier, som selv for en trænet urmager er virkelig svære at skelne fra de originale. Bogen har en guide med gode råd til, hvordan du kan se forskel.

De såkaldte Frankenstein ure er de mest lumske efterligninger. Synlige dele som skiven og urkransen er ægte, mens de indre dele er kopier. Nogle gange viser det sig først, når uret bliver åbnet ved eftersyn. Er Rolex forhandleren i tvivl om et brugt ur er ægte, sender han det til Schweiz. Er det falsk, bliver det destrueret, eller de falske dele får slebet Rolex mærkerne af.

Hvis dit Rolex bliver efterset hos en autoriseret urmager sådan cirka hvert 7 år, vil det holde evigt og kan gå i arv til næste generation. Urene er dyre, men det er jo egentlig rigtigt set, når forfatterne peger på, at en ny bil til samme pris som et Rolex, falder i værdi allerede fra den næste dag, mens dit Rolex med tiden bare stiger og stiger. Nogle modeller mere end andre. Samlere, som vil investere i et vintage Rolex, skal gå efter de specielle udgaver i begrænset oplag.

De klassiske Rolex modeller steg i 80’erne voldsomt i pris, og fra omkring 2008 begyndte himmelflugten for alvor. Et Submariner kunne i 1975 fås for under 3000 kr. I dag koster det 50.000 kr.

“Den store bog om Rolex” af Jens Høy og Christian Frost, People’sPress 2015, isbn. 9788771595482. Pris ca. 310 kr.

Alle illustrationer i denne artikel er affotograferet fra bogen.

Forf:JM

Retro kaffemaskine solgt til skyhøj pris.

Hvem har givet 10.000 kroner for en gammel kaffebrygger?

Det har Melitta. Kaffebryggeren hedder Automat 120. Det er den røde til højre, og den fungerer stadig. De fandt den via en kampagne på deres Facebook og skulle bruge den til fejringen af 50 året for lanceringen af Sveriges første elektriske kaffebrygger til husholdningsbrug.

col MA 120

Dengang i 1965 kostede en Automat 120 omkring 400 kroner. Rimelig høj pris i forhold til datidens købekraft. Omregnet til nutidens priser svarer det nogenlunde til 3500 kroner. Først i løbet af 70’erne faldt prisen til et mere rimeligt leje, og en revolution af måden at lave kaffe på var i gang.

Melitta reklame

Før kaffemaskinernes fremkomst var det i Danmark mest almindeligt at lave kaffe ved at lade kogende vand løbe gemmen et filter ned i kaffekanden, som typisk var en Madam Blå fra Glud og Marstrand, mens de i Norge og Sverige lavede kokkaffe.

Grovmalede bønner kommes i en kaffepanna med koldt vand, som koges op direkte på komfuret. Metoden bruges stadig nogle steder i Sverige, og i detailhandlen kan man købe kaffe med den rigtige grove malning, der passer til kokkaffe.

I Sverige kom kaffepannan ofte fra Kockums Emaljeværk. Den cremefarvede model med grøn kant var meget udbredt. I Norge kogte de måske kaffen i en Lotus kande fra Cathrineholm.

col GM-Kock-Cath

Historien om Automat 120 findes på Melittas Facebook, men kan også læses i den seneste udgave af Scandinavian Retro, som er nummer 5 fra oktober 2015.

Magasinet bringer denne gang desuden artikler om gyngestole, tekstiler fra Verner Pantons hånd, Aldo Londis turkise keramik for italienske Bitossi, en oversigt over skærebrætter af porcelæn fra Rörstrand samt en retroguide til shopping i Liverpool og Manchester.

Billederne af Melitta Automat 120 kommer fra Melitta.

Forf: JM

Bøger om danske og svenske emaljeskilte.

De hang rundt omkring i gadebilledet på butiksfacader, benzintanke, jernbanestationer og ved beværtninger. Et virvar af farvestrålende emaljeskilte med reklamer for datidens varemærker.

Smagsdommere og æstetikere hadede dem og skældte ud over, hvad de kaldte “facadernes vandalisering”. Og i Horsens opfordrede sammenslutningen af købmænd deres medlemmer til at få renset facaderne for alle de sammenbragte emaljeplakater.

Col A

I dag er de fleste skilte gået tabt og endt som skrot, mens de få overlevende er i høj kurs og skattet som eftertragtede samleobjekter. For samlere er det vigtigt at kunne dokumentere skiltenes alder og historie.

Hovedværket om danske emaljeskilte er John Juhler Jensens bog “Gadens blikfang” fra 2002. Den udkom i forbindelse med en stor udstilling på Danmarks Industrimuseum i Horsens. I Sverige udgav Peter Pluntky i 2009 “Tunga Varumärken”, som er en slags pendent til den danske bog.

Begge bøger har mange lighedstræk, men der er også forskelle. Både den danske og den svenske bog behandler skiltene i deres historisk kontekst med kapitler om producenter, distributører og skiltenes brug. Især den svenske bog gør også meget ud af fortællinger om stilhistorie, typografi og symbolik. Fælles for begge bøger er, at illustrationerne i de historiske kapitler er i topklasse. Store og knivskarpe.

Med hensyn til bøgernes katalogdele er der væsentlige forskelle. Begge sætter sig for at registrere alle kendte seriefremstillede kommercielle skilte brugt i henholdsvis Danmark og Sverige. Ikke ordens- og forbudsskilte eller skilte fremstillet til et helt specielt formål i et enkelt eksemplar. I den svenske bog har forfatteren desuden fravalgt forsikrings- og lotteriskilte. Til gengæld omfatter hans bog også skilte af blik.

Når du sidder med bøgerne ved siden af hinanden, finder du med det samme ud af, at de er meget forskelige at arbejde med, og at de som opslagsværker fungerer ret forskelligt.

Col B 2

Den svenske bog har en komplet alfabetisk billedefortegnelse over samtlige 1100 emalje- og 800 blikskilte. I den danske er fortegnelsen også komplet og omfatter 1380 emaljeskilte. Men den er ikke alfabetisk ordnet. Her er skiltene i stedet for inddelt efter varegrupper.

Desværre viser fortegnelsen i den danske bog langt fra billeder af alle skiltene. Nogle er dog med som illustrationer i de historiske kapitler. Til gengæld er beskrivelserne detaljerede og også mere relevante for en samler, f.eks. får du i den danske bog – hvis muligt – oplysning om de enkelte skiltes oplag.

At finde rundt i den svenske bog er nemt. Alle skilte er illustreret, og det er et kæmpe plus. Den danske bog forekommer derimod lidt rodet med mange krydshenvisninger og noter. Her skal der bladres en del frem og tilbage. Til gengæld får du mange nyttige oplysninger.

Fysisk er der også stor forskel. Du kan holde den danske bog i hånden uden at blive træt. Den svenske vejer lidt mere end 3 kilo, så den skal ligge på et bord, men du skal være forsigtig. Den er indbundet i zink, og omslaget er fastgjort til bogblokken med nitter. Risiko for ridser i din bordplade, hvis du ikke passer på.

“Gadens Blikfang – Danske emaljeplakater gennem 100 år” af John Juhler Hansen, Forlaget Jelling 2002. Isbn. 87-88444-98-8. Pris 348 kr.

Udsolgt fra forlaget, men kan fås på Danmarks Industrimuseum. En ny revideret udgave med samme titel er på vej og forventes klar til april 2016.

“Tunga Varumärken – Svenska reklamskyltar i plåt och emalj 1890-1960” af Peter Pluntky, Pangea design 2009. Isbn. 978-91-633-5708-4. Pris 828 sv. kr.

Kan bestilles på Nettet f.eks. hos adlibris.com. Kan også fås gennem en dansk boghandel. Her skal du dog være opmærksom på, hvordan boghandlen vælger at skaffe bogen hjem. Bruger de leverandøren Skanvik, kommer den til at koste ca. 1600 d.kr.

Se også bogen omtalt på forfatterens hjemmeside.

Forf: JM