Den store bog om Rolex.

Urene er ikoniske. De hedder som de gør, fordi navnet skulle være så tilpas kort, at det kunne stå på en urskive og skulle kunne siges på alle sprog.

Rolexcol1

To eksperter har skrevet en bog om Rolex urene. Ved første øjekast ligner den en flot reklame fra producenten i Schweiz. Flere billeder er da også promotion- og pressemateriale hentet fra Rolex, men når du begynder at læse i bogen, finder du hurtigt ud af, at den er skrevet af to entusiaster med selvstændig holdning til emnet.

Kapitlerne er ualmindelig velskrevet i et friskt, men seriøst sprog. Bogen er spændende. Her er et væld af gode historier og anekdoter. Illustrationerne er i topklasse.

Det hele er disponeret som en historisk gennemgang af de forskellige Rolex serier. Indimellem er der kapitler, som er nyttige for samlere og købere af urene.

Rolexcol2

Uoriginale kopier er en plage. Får du tilbudt et billigt Rolex på stranden i Pataya, kan du være 100 % sikker på, at det er falsk, men der findes kopier, som selv for en trænet urmager er virkelig svære at skelne fra de originale. Bogen har en guide med gode råd til, hvordan du kan se forskel.

De såkaldte Frankenstein ure er de mest lumske efterligninger. Synlige dele som skiven og urkransen er ægte, mens de indre dele er kopier. Nogle gange viser det sig først, når uret bliver åbnet ved eftersyn. Er Rolex forhandleren i tvivl om et brugt ur er ægte, sender han det til Schweiz. Er det falsk, bliver det destrueret, eller de falske dele får slebet Rolex mærkerne af.

Hvis dit Rolex bliver efterset hos en autoriseret urmager sådan cirka hvert 7 år, vil det holde evigt og kan gå i arv til næste generation. Urene er dyre, men det er jo egentlig rigtigt set, når forfatterne peger på, at en ny bil til samme pris som et Rolex, falder i værdi allerede fra den næste dag, mens dit Rolex med tiden bare stiger og stiger. Nogle modeller mere end andre. Samlere, som vil investere i et vintage Rolex, skal gå efter de specielle udgaver i begrænset oplag.

De klassiske Rolex modeller steg i 80’erne voldsomt i pris, og fra omkring 2008 begyndte himmelflugten for alvor. Et Submariner kunne i 1975 fås for under 3000 kr. I dag koster det 50.000 kr.

“Den store bog om Rolex” af Jens Høy og Christian Frost, People’sPress 2015, isbn. 9788771595482. Pris ca. 310 kr.

Alle illustrationer i denne artikel er affotograferet fra bogen.

Forf:JM

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s