Jyllands største loppemarked.

Stumpemarkederne i Herning Messecenter er en jysk klassiker. De holdes to gange om året, og næste gang er den 14 november 2015.

Det hele startede med dele til biler, motorcykler og knallerter. Deraf navnet stumpemarked. Det siges, at man efter de første år fandt på også at invitere sælgere med antikviteter og traditionelle loppemarkedsting, fordi koner og kærester kedede sig bravt, mens mændene gik på jagt blandt stumperne.

På det første marked i 1985 var der 40 stande med 1000 besøgende, mens der 24 år senere kom 16.000 besøgende for at kigge på 700-800 stande, det fortæller arrangøren på sin hjemmeside.

stumpemarked7

Gennem årene har markederne ændret karakter. Selv har jeg været gæst siden 2003. Dengang var der flere private sælgere og flere mærkelige originaler.

En festlig ældre krejler siddende i en høj instruktørstol for enden af sin stand med en øl i den ene hånd og en cigaret i den anden. Hans navn kender jeg ikke, men han var en af de mere markante skikkelser i årene omkring 2003. Blandt enkelte gode ting og alskens skrammel usorteret hulter til bulter i kasser på fladvogne lå også et halvt gebis: “Nå, overmunden! – ja, den solgte jeg for 10 minutter siden til en mand. Han sku’ lige prøve den først. Den passede ham perfekt”.

I dag er der mest professionelle sælgere. Priserne er generelt højere, men det er kvaliteten også. Indimellem er der sjove rariteter og specielle ting, som du ikke møder hver dag.

E model

Det øverste billede er hentet fra arrangørens hjemmeside. Modellen af Statsbanernes lokomotiv litra E på næsten 2 meter er fotograferet på stumpemarkedet i oktober 2012. Rent guf for en jernbanenørd. Jeg havde desværre hverken plads eller råd til den. Prisen var 20.0000 kr.

Manden med lokomotivet manglende en finger på sin ene hånd: “Den har han sku’ selv hugget af med en økse”, mente sælgeren på nabostanden, “for at få udbetalt forsikringen”. Kan man ikke gøre en god handel, kan man altid få en røverhistorie i stedet for!

Forf:JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s