Inspiration til indretning.

Kig i en bog og få inspiration til dit eget hjem. Det er konceptet bag to nye bøger med ideer til indretning med loppemarkedsfund.

Begge hører til kategorien coffe table books. Siderne består primært af illustrationer ledsaget af små letlæselige tekster. Uforpligtende underholdning uden at gå i dybden.

Den ene bog viser interiørbilleder hentet fra den danske kongefamilies boliger og gemakker. Flotte og farvestrålende, skarpe og detaljerede tryk på glatte sider i perfekt kvalitet. Små tekstbokse giver tips til, hvordan du kan genskabe stilen med dine egne ting.

Et eksempel: Med udgangspunkt i Flora Danica stellet ophængt og udstillet i Christian den 8.s Palæ, kan du selv gribe stilen. Gå på jagt efter engelsk fajance med Willow mønster eller juleplatter hos marskandisere, i genbrugsbutikker og på loppemarkeder og lav så din egen plattevæg.

Billederne er flotte, men teksterne ret banale og lidt ligegyldige. Bogen er udgivet af magasinet Antik & Auktion i samarbejde med Billed-Bladet og er en slags royal reportage blot i langt bedre fotokvalitet, end du finder i de almindelige numre af de to blade.

indretningsinspiration col

Den anden bog er skåret over samme læst, men her er inspirationen angiveligt den nordiske genbrugsstil. Illustrationerne stammer fra forskellige hjem og forretninger. De viser alle læssevis af let skramlede møbler, ubehandlet træ, brune glas, zink. Det hele er meget ens og holdt i blege toner. Trykket er mat på groft kraftigt papir. Indimellem er der madopskrifter og stemninger fra loppemarkeder i Tyskland og Frankrig.

Det bliver faktisk aldrig rigtig defineret, hvad den nordiske genbrugsstil egentlig går ud på, men der er drysset mange billeder af små miniature Eiffel tårne ud over siderne, hvor du også  møder en fransk jernseng, franske café stole og udenlandske industrilamper. Rigtig mange ting er da også fundet på et hollandsk, fransk eller tysk loppemarked.

Ligesom i den kongelige bog diskes der også her op med selvfølgeligheder, floskler eller tips i stil med “Følg altid dit hjerte når du skal på loppejagt, så er du sikker på du kommer til at holde af tingene” eller “Sæt en tavle op i bryggerset, det er praktisk at kunne skrive et par regler til dem, der vasker tøjet”.

Begge bøger er ren tidsfordriv. Sådan nogle du kan bladre i og få megen fornøjelse af, hvis du en dag keder dig eller ikke rigtig gider gå i gang med noget. Koncentrer dig om billederne og hop let hen over teksterne. De er ligegyldige.

“Bo smukt – indret dig kongeligt i dit eget hjem”, Aller Media 2015, (intet isbn). Pris 149 kr.

“Nordisk genbrugsstil – Loppefund, ideer og inspiration til det personlige hjem” af Rikke Larsen. Honnig og Flora 2015, isbn. 978-87-994188-4-8. Pris 350 kr.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s