Den store danske møbelguide.

I 2005 kom første udgave af Den store danske møbelguide. Gennem årene er guiden flere gange blevet revideret. Den seneste udgave fra 2015 er den sjette i rækken. Er der forskel på udgaverne, og er der nogen grund til at investere i den nyeste?

Svaret kommer helt an på, hvad du skal bruge bogen til?

Tager du 1. udgaven fra 2005 og 6. udgaven fra 2015 og bladrer i dem parallelt, er det ved første øjekast den samme bog. De samme 500 møbler, de samme beskrivelser og de samme billeder. Oversigten bagerst med producenterne og deres mærker samt de indledende historiske kapitler om møbelklassikerne er også helt ens.
col1 omslag møbelguide

Den vigtigste forskel er justeringen af møblernes brugtpriser. Her er der sket noget i løbet af 10 år, og priserne i den nye udgave er blevet opdateret med nye vurderinger baseret på auktioners hammerslagspriser.

Så går din interesse på handel med møbler og prisudvikling, er de tidligere udgaver forældede. Nok ikke særlig overraskende, men interessant er det, når du går ned i detaljerne, at nogle møbelarkitekter er steget markant, mens andre er stagneret eller ligefrem er faldet i pris.

col opslag møbelguide

Kai Kristiansen er en af højdespringerne. Hans lænestol nummer 121 produceret fra 1956 hos Magnus Olesen lå i 2005 på 500-700 kr. Ti år senere vurderes den til 4000-6000 kr. Priserne på N. O. Møllers stole ændrer sig ikke særlig meget. Det samme gælder Rud Thygesen og Johnny Sørensen, Verner Panton samt de fleste af Arne Jacobsens møbler, mens Christian Hvidts store klassiske skrivebord SM76 fra Søborg Møbelfabrik er faldet drastisk i pris.

Nogle af arkitekterne er kun repræsenteret med ganske få møbler, så du skal selvfølgelig passe på at udlede noget om hele deres produktion. Andre har mange flere opslag. Finn Juhl, Børge Mogensen og Hans J. Wegner har hhv. 38, 39 og 75 møbler med.

De biografiske data er løbende blevet korrigeret. Færre arkitekter er nulevende, og i det fine afsluttende afsnit “Hvis du vil vide mere” er væsentlige afsnit skrevet helt om. Det gælder især links til auktionshuse samt danske og internationale hjemmesider, mens der i fortegnelsen over relevante bøger til gengæld mangler nogle markante udgivelser, som er udkommet siden 2005, f.eks. den ene forfatters fremragende bog om FDB Møbler fra 2014.

“Den store danske møbelguide” af Per H. Hansen og Klaus Petersen, Lindhardt og Ringhof  6. udgave 2015, isbn 978-87-11-44462-7. pris 299,95 kr.

Bogomslagene øverst viser fra venstre mod højre 1. udgave fra 2005, 4. udgave fra 2013 og 5. udgave fra 2015. Collagen nederst med de tre møbelopslag er hentet fra 5. udgave.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s