Historien om Lego minifigurer.

I 1975 kom den første prototype. I 1978 udviklede Lego figuren, og siden er den lavet i mange tusinde varianter. Idag er minifigurerne blevet internationalt samleobjekt.

De fleste er justerbare med bevægelige hoveder, hænder, arme og ben. Minifigurerne kan skilles ad og sættes sammen med dele fra andre figurer eller bygges på Lego klodser.

Selvom de er beregnet til børn og leg, findes der mange voksne samlere. I 2014 udgav det engelske forlag Dorling Kindersley en guide med alle minifigurerne. Den er blevet oversat til dansk og udgivet af Nyt Nordisk Forlag.

mini col 1

Bogen er bygget op som en kronologisk kavalkade. For en samler er det vigtigt, at guiden er komplet. Det er den – ihvertfald indtil 2014. Til gengæld er der ikke gjort særlig meget ud af teksterne, som har karakter af små korte statements. Alligevel er der rundt omkring i bogen mange sjove og nyttige data.

Fra 1975 og frem til 1979 blev der lavet 50 prototyper. De første blev savet ud af almindelige Legoklodser, siden blev de modeleret i plast og støbt i tin. Flere af figurerne er lanceret i temaserier som Star Wars, Super Heroes, Harry Potter eller Ringenes Herre.

Lego pigefigur

Nogle figurer er ekstremt sjældne, fordi de kun er lavet i meget begrænset oplag som en del af en konkurrence eller kampagne. Andre af de sjældne kom med et særligt certifikat. Den slags er vigtigt for samlere, og bogen kan bruges til at få overblik.

På Nettet kan du finde utallige sider for samlere af Lego minifigurer. En af de mere kompetente er Brickipedia, et komplet leksikon med artikler, katalogoversigter, et chatforum og flere andre ting. En anden side har specialiseret sig med salg af displays til figurerne, og på minifigure.org kan du hente en app med guider og kataloger til dine mobile enheder.

Minifigures app

“Lego minifigurer år for år. En visuel historie” af Gregory Farshtey og Daniel Lipkowitz, Nyt Nordisk Forlag 2015, isbn. 978-87-17-04420-3. Pris 300 kr.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s